Murder: Gospel of Man

Mørket og melankolien får farve og varme

Det var med udgivelsen af Stockholm Syndrome i 2006, at danske Murder for alvor gjorde opmærksom på sig selv med deres vemodige moderne folk. Pladens høje kvalitet har ikke gjort ventetiden frem til opfølgeren nemmere, men nu ligger duoens nyeste væk, Gospel of Man, så klar, og ved første gennemlytning er alt næsten som det plejer hos Anders Mathiasen og Jacob Bellens i Murder.

Det lidt komiske sort/hvide  bryllupsbillede er udskift med et malerisk og farverigt overskåret æble på coveret, og det hænger fint sammen med den større mængde farve og varme, der er at finde i disse elleve nye skæringer. Der er i højere grad blevet brugt blæsere, strygere og kor på Gospel of Man, og det er paradoksalt nok med til at gavne både enkeltheden og kompleksiteten på pladen. Stemningen er igen rolig og melankolsk, og det bærende element er stadig Jacob Bellens’ mørke stemme.

Genremæssigt bevæger Murder sig ikke så meget væk fra den forrige plade, men sammen med producer Jonas Westergaards arrangementer, bevæger Murder sig alligevel over i et mere varmt og komplekst lydbillede. Med den kompleksitet tænker du måske, at det nu pludselig skal være mere kompliceret at lytte til Murder. Men sådan hænger det ikke sammen – tværtimod. Stemningen bliver via lydbilledet mere nærværende og intens, og det går rent ind. Teksterne er følelsesladede, og eksempelvis på ”Picker of Cotton” bliver lytteren draget ind i en personlig og tankevækkende historie.

Anders Mathiasen og Jacob Bellens finder dog også plads til at skeje lidt ud på Gospel of Man. ”Excelsior” er en sød lille uptembo sag, der nærmest får en cabaret-agtig stemning over sig, og på ”No Room For Mistakes” skrues der helt op for både kor, strygere og glockenspiel, så det nærmest kunne være en julesingle fra Murder. Det klæder Murder at lege lidt på en plade, hvor stemningen ellers hurtigt kan synes mørk og melankolsk. De mere dystre stemninger får duoen dog denne gang kastet masser af farve og nærvær henover, og det vidner om, at et langtrukkent samarbejde om pladen, som har involveret mange musikere, og dermed tanker og ideer, har båret frugt i form af en noget nær fuldendt plade.

Skriv et svar