Neko Case: Live from Austin, TX: Austin City Limits

Last night I dreamt that I hit a deer with my car

Neko Case er – hvis man skal tro det meste man læser på nettet om denne kønne rødhårede sangerinde og sangskriver fra Virginia – countrymusikkens svar på Jagtvej 69. Hun finder sig ikke i noget fra nogen, heller ikke countryautoriteter fra The Grand Ole Opry, der trak en indbydelse til det legendariske spillested i Nashville tilbage, efter at Neko Case sådan lidt ud af det blå havde stillet guitaren og poseret halvnøgen foran et kamera. Billedet havnede på nettet, og Nekos indbydelse endte i skraldespanden. Neko Case er kort sagt det tætteste countrymusikken kommer på en kvindelig rebel, hun er countryrock med Do-It-Yourself punk-attitude tilsat pedal-steel, hvis man skal være sådan lidt stor i slaget. Men hvis Neko Case er alt det her, hvorfor er hendes live-optræden på albummet Live From Ausstin, TX så gennemført kedelig, uinspireret og alt andet end punket at lytte til?

Optagelsen, der i øvrigt stammer tilbage fra 2003, byder ellers på en veloplagt (det siger hun i hvert fald selv – det er ikke umiddelbart til at høre) Neko Case med band, der i forholdsvis nedbarberede arrangementer veksler mellem Cases egne numre og en håndfuld covers. Det er uden tvivl sidstnævnte, der fungerer bedst – hovedsageligt fordi der er tale om langt bedre sange. Bob Dylans ”Buckets of Rain” og folk-klassikeren ”Wayfaring Stranger” hæver niveauet betydeligt, men altså ikke nok til at skjule at vi mestendels har at gøre med en omgang søvndyssende americana sunget med en stærk men noget karakterløs vokal.

Man kan dog som lytter gøre sig selv den tjeneste at spole ca. halvandet minut ind i første nummer, ”Favorite”, der efter en traditionel indledning – og derfor som et lyn fra en klar himmel – rammer sin lytter eftertrykkeligt i hjertet, eller hvad man nu vælger at kalde det. Ramt bliver man i hvert fald, når Case synger sin ret så formidable linje ”Last night I dreamt that I hit a deer with my car”, og melodien, i samme sekund som Case synger sin hjemsøgende lyrik, slår et vidunderligt knæk – man væltes omkuld og rejses op igen indenfor få sekunder. ”Favorite” afslører at Case som sangskriver ikke er helt ueffen – tværtimod, her er noget at komme efter. Desværre viser hun det kun en enkelt gang på dette album.

Tags from the story

Skriv et svar