Nordstrøm: Dagdrømmer

Inkonsekvent og ligegyldigt

Det er in at være lave elektronisk pop. Sidste Ambulance har lige debuteret med deres elektropoesi – og nu kommer Nordstrøm med det længe ventede debutalbum Dagdrømmer. Der er dømt pop a la Monopol bragt op i en nutidig digital kontekst, men det holder ikke og bliver langt hen af vejen ensformigt og til tider dødsygt, hvilket er synd efter den ellers så lovende single ”Berlin” (track 2).

Dagdrømmer starter ellers, hvor ”Berlin” slap med nummeret ”Stereo” (track 1). Nummeret er tilpas lallet til at have chance for at blive det nye P3-hit, men det er ikke et nummer, der vinder ved bekendtskab – og så absolut heller ikke ved at blive nærstuderet. Et konstant elektronisk beat fører en gennem tone for tone, til man når omkvædet, hvor det går galt: ”Du tænder for / Din radio / Og den der sang er helt utrolig go’ / Det’ os to i stereo”. Hvor er indholdet og troen på, at musik skal betyde noget?

Og så kan man ikke sige andet end velkommen til Nordstrøms univers af ligegyldig lyrik og manglende musikalsk variation. Mens jeg er i gang, så skal ”Smil du’ på” (track 11) også berøres for at underbygge argumentet. Der er tale om endnu et nummer med en ikke synderligt sigende tekst, der gentages for meget så den bliver mere ligegyldig, end den i forvejen er. Men fin rytme kan man sige til Nordstrøms forsvar.

Selvfølgelig er det ikke dårligt hele vejen igennem. Selv er jeg forelsket i ”Berlin” (track 2), som albummet også indeholder en videoversion af. Nummeret er måske ikke det mest tænksomme, men her viser drengene bag Nordstrøm en anelse eftertanke – og Lars Malms vokal passer med sit bløde, feminine touch godt ind i den verden, som ”Berlin” fører os til. Og mon ikke Nordstrøm har søgt at fange det samme med ”Gi’ Besked” (track 7), der i slående grad minder om nummeret, men nu bare handler om København.

Albummets eneste dystre nummer, ”Inkonsekvent” (track 6), er glimrende. Det elektroniske tones en tand ned, vokalen hives frem, mens keyboardet og den akustiske guitar lægger grunden for en leg med ordene, som trods lidt letbenethed bliver charmerende: ”Du er inkonsekvent / Ta’ dig sammen gå nu hjem / Kørt ud af en tangent / Du er inkonsekvent”. Det lyder mere let, end det er, for det er meget varmt.

Og det er det, jeg mangler fra duoen, varme og lidt mere at tro på i stedet for det lidt ligegyldige forsøg på popperler på snor, som kun de færreste formår. For os, der var glade for Monopols sprælske univers er Nordstrøm en billig efterligning, som af og til rammer, men hurtigt hiver én tilbage, hvor det er så ligegyldigt, at det næsten gør ondt, fordi man håbede på noget mere og bedre.

Tags from the story
Written By

28 årig musik- og webnørd. På barsel, men tilbringer normalt min hverdag som produktchef i TDC Musik for TDC PLAY, min eftermiddag og aften sammen med min datter Dagmar og min mand Simon. Ser venner så meget, som jeg kan. Lytter ny musik og læser god litteratur.

Skriv et svar