Norma Sass: Hunting For Treasures

Norsk indie med lidt for pæn overflade

Hun hedder egentlig Thea Glenton Raknes, den kvinde der står bag dette norske indiepop-bekendtskab. Og det er indiepop med en klar nordisk tone, der til tider bliver lidt for glat og flyvsk, mens der andre gange rammes plet med en ru kant og en lækker energi.

”Holy Night” rummer noget af den rastløshed og energi, der gør den lette stemning nemmere at tolerere, og det er, når kanterne slibes, og der skabes den desperate og energiske tone i vokalen, at Norma Sass rykker sig fra det fine til det elektriske. Det sker igen på den energiske ”Bobby”, der har en skarphed og tyngde, der gør den lidt sparsomme melodi til en sand knytnæve af energi. ”In The Playground” har hitpotentiale med sin smittende melodi og det fine udtryk, og her er stadig masser af underspillede elementer, der gør helhedsindtrykket viltert og skørt, mens der på dette nummer er lidt mere glimt i øjet end ellers.

Det er sjældent helt så medrivende på de mere drømmende numre, men ”Japan” har en så stærk melodi, at den også står som en af albummets bedre. Et nummer som ”Shores” bliver til gengæld for kryptisk, og hverken stemning, arrangement, produktion eller vokal er stærkt nok til dette søgende, drømmende og underspillede udtryk, mens ”Hunting For Treasures” trods sin lette underflade, der har et vist drive, ikke rammer den appellerende tone, som gør de bedste numre gode.

”Robbery” er en sjov og helt anderledes nede på jorden-sang med akustisk instrumentering. Det er fint og godt, og det viser, at Norma Sass også kan andet end de store rastløse udtryk med filtret hår strittende i alle kanter.

Norma Sass rammer af og til en guldgrube i deres afsøgning af indiens elementer, men der søges lidt vel meget, og lidt for ofte bliver eksperimenterne og idéerne udvandet af kryptiske tiltag og mangel på opfindsomhed. Men på de bedste numre er der masser at komme efter.

Tags from the story

Skriv et svar