Officer Kicks: The Six Grand Plot

cover-officer-kicks-thesixgrandplot-2009-300x300

En aften på pubben med klassisk Pint-Rock

En aften gik fire engelske lads en tur i byen for at få en pint på den lokale pub. Efter at være blevet en smule besofne, vovede de det, de var kommet for, nemlig at få en man-to-man talk med Noel Gallagher. De talte selvfølgelig først om fodboldens fortræffeligheder, men fik i løbet af aftenen talt sig belejligt varme og vovede endelig, at få drejet snakken hen på musik. De vidste det var farlig grund at betræde, for Noel blev vred når man forsøgte at tale om musik med ham, velvidende at han lige havde haft endnu et skænderi med Liam og at Noel ikke gad at tale musik eller den slags shite når han nu var ude for at drikke sig en kæp i øret. Ikke desto mindre fik de held med aftenens plan og de aftalte, at sende en demo til Noel den følgende dag. Efter kort tid vendte Noel tilbage og tilbød dem studietid i hans eget studie, for han synes der var krummer i gutterne og at de bestemt fortjente en chance.

Det kan man ikke fortænke ham i, for der er bestemt krummer i drengene og de lyder da også præcis som Oasis’ næsvise lillebror. Officer Kicks blev valgt som bandnavn, og nu ligger deres debut The Six Grand Plot på mit bord.

Ovennævnte historie er selvfølgelig fri fantasi, men man sidder med Oasis såvel i øresneglen som printet på nethinden, guitaristen er nemlig som snydt ud af næsen på Liam Gallagher, mens man lytter til The Six Grand Plot. Helt uden sammenhæng med virkeligheden er historien nu ikke, for Officer Kicks har faktisk fået lov til at indspille pladen i Oasis´eget studie.

Det er klassisk britrock uden dikkedarer og med Union Jack tatoveret i panden. Er man positiv overfor den præmis, er det såmænd udmærket det Officer Kicks præsenterer. Det er fint håndværk og numrene sparker røv som de skal, dog uden at kunne levere hverken guitarsoloer af Noel Gallaghers kaliber, ej heller med samme melodisk tæft som de brovtende brødre fra oasen.

Jamie Scallion synger med ærkebritisk accent og har den helt rigtige lettere hæse stemme og kom bare an attitude, som er så vigtigt, når man gør sig i denne genre.

”Pictures of You” lægger ud og er vel nok pladens bedste nummer, med sin bidske og fandenivoldske fremdrift. På næste nummer  “Nip And Tuck” kan Officer Kicks ikke løbe fra, at være vældigt forelskede i Police, specifikt “Don´t Stand So Close To Me”, som er meget tæt på at være et plagiat, men som alligevel overlever i kraft af sin berusende og smittende energi. ”Dog Day Rush” er mod-rock af fineste karat, men ellers er albummet et af de album, som man synes at have hørt tusind gange før. Ikke fantastisk, men heller ikke skidt, måske lige med undtagelse af ”Dirty Sally”, som kører bluesrock ala Drop In på en bøvset lørdag aften.

The Six Grand Plot er ikke uden charme og kan nok kaste et par små hits af sig, måske overvejende i hjemlandet, men den gør desværre heller ikke mere væsen af sig, end at man sagtens kan frygte, at den ender i glemslen og de glubske tilbudskasser indenfor kort tid.

Jeg kan i hvert fald nævne mindst en håndfuld andre bands indenfor samme genre, jeg ville investere i, før ønskelisten nåede til Officer Kicks

Tags from the story

Skriv et svar