Olesen-Olesen: Solsort og forstærker

Så ræk mig pladen med spleen…

Olesen-Olesen lod senest høre fra sig sidste år med bidraget ‘Hvem i ilden’ til kompilationen ‘På Danske Læber – 16 Leonard Cohen-sange i danske fortolkninger’. Olesen-brødrenes version af Cohens ‘Who by Fire’ er ganske enkelt formidabel og lagde en alen eller to mere til deres position som noget af det allerbedste, den dansksprogede musikscene kan byde på. Henrik Olesen er en meget kompetent komponist med et vågent øre for melodi, og Peter H. Olesens intensive sprogbevidsthed bringer hans tekster op i en liga, hvor meget få samtidige sangskrivere – hvis overhovedet nogen – kan være med. Det danske sprog er svært at mestre – såvel for gamle som for nye danskere – og selvom der ifølge snartsagt alle medier (stadig) skyller en bølge af ny dansksproget musik ind over landet, så synes jeg nu stadig, at der er langt mellem de virkeligt stærke snapse.
Derfor er det en stor fornøjelse at indtage ‘Solsort og Forstærker’, brødrenes 6. album under navnet Olesen-Olesen. Snaps er der måske ikke ligefrem tale om, men til gengæld serveres der vellagret årgangsspleen ad libitum, og jeg anbefaler alle at holde sig til. ‘Solsort og Forstærker’ er mere rocket end vi er vant til fra Olesen-Olesen, og det klæder dem. Der er ikke et svagt led at finde på albummet, og jeg vover at hævde, at det er Olesen-Olesens bedste album til dato. Sangene er melodiske og dynamiske uden at forfalde til afrundet vellyd, og teksterne…….. undertegnede har ikke hørt så flot og vedkommende dansksproget lyrik på toner, siden C.V. Jørgensen for alvor var i storform (og det er da vist desværre ved at være et par år siden efterhånden). Nikolaj Nørlund har med kyndig hånd produceret, og det velspillende orkester indbefatter Rasmus Kragh Bjerregaard (klaver,Hammond), Hans Holten Hansen (el-bas), Michael Lund (Lap steel og dobro), Klaus Mandal Hansen (elektrisk og akustisk guitar) samt Nikolaj Stig Nielsen (trommer). Herudover bidrager Sara Indrio med percussion og hr. Nørlund selv med lidt keyboard.

Albummet åbner med ‘November mere end nogensinde’, og så er man på fornemste vis introduceret til albummets fremherskende tone. Og den er blevet en smule mere dunkel og bidsk, end tidligere: ‘Dagen er aftaget med næsten 14 timer / Jeg går omkring i skjul af mørket / ved middagstid / Humørsyg på ny / født under en sortsky.’ Stilfærdig melankoli og stikkende sortsyn er allestedsnærværende på denne plade, men det bliver aldrig patetisk eller kvælende. Det hele leveres nemlig med en stor portion (galgen-)humor og afvæbnende selvironi. Hertil kommer, at Peter H. Olesens tekster ikke er en stiløvelse i svulstige fraser eller intellektualiseret postmoderne billedsprog. Virkemidlerne er forholdsvis enkle, og teksterne kredser om eviggyldige menneskelige problemer, såsom samlivskriser, leden og livstrætheden, beruselsen, usikkerheden ved tilværelsens fremtidige luner – for nu blot at lave et par enkelte punktnedslag. Den umiddelbart tilgængelige sprogbrug gør, at lytteren får masser af plads til at nyde albummets virtuose tur rundt i de mere skyggefulde områder af livet. Man bliver godt hjulpet på vej af en melodisk og åben lyd, der inviterer til opmærksomhed og lynhurtigt lagrer sig i den musikalske hukommelse.

Snart tager man sig selv i at gå og småsynge ‘Alt er Ørnsbo i dag / Alt er halvt hejste flag / Alt giver mig ubehag / i det her satans nabolag’, som det hedder på den vidunderlige misantropiske rocksang ‘Alt er Ørnsbo i dag’. Undertegnede har tit manglet et lydspor til de dage, hvor kaffen for en gangs skyld hverken smager eller virker, hvor det kun er krig, fremmedangst og kulturministeren der taler i morgenradioen, hvor det er gråt, vådt og koldt, og hvor al menneskelig kontakt er præget af reservation. Det er et sjældent opfyldt behov – mange tak!

Når man så slet ikke kan klare mere af al denne stærkt opreklamerede virkelighed og bare vil langt væk, så kan Olesen-Olesen såmænd også levere resignationssangen: ‘Jeg vil have en udsigt og jeg vil have ro / Holde min kæft, bare sidde og glo / Jeg vil have en udsigt og jeg vil have ro / Sidde og pleje min mangel på tro’ (‘Jeg lytter til country langt ude på landet’). ‘Ræk mig flasken’ er vekselvirkning mellem en påtrængende virkelighed og en mindst lige så insisterende beruselsestrang: ‘Lyset skifter og vandene stiger / Nu kommer kulden / Og fjernsynet fortæller mit land er i krig / men ingen tager notits // Så ræk mig flasken med vin / Det er min trofaste ven / Det er min medicin’. Skal man så fordømme virkeligheden eller sin egen beruselsessyge? Det uløselige dilemma er livet i sin reneste form – begge ubehageligheder vil stadig være her i morgen og dagen efter igen og igen. Disse små eksistentielle knuder er karakteristiske for Peter H. Olesens tekster, og det er en sand fornøjelse at lægge øre til. Hans lyriske jeg undsiger sig selv gang på gang med lige dele selvironi og selvindsigt, som fx i den brilliante ‘CV p.t.’, der tilmed er et flot stemningsmættet popnummer: ‘Forhenværende lovende / P.t. ør / Rimeligt styr på ingenting / En flakker og flanør // Nogenlunde nutidig / med nedsat følsomhed / Besserwisser og blasert / En der ved besked / Der ved besked // Jeg er min egen ulykkes smed / Fastansat på livstid i egen uvirksomhed.’ Stærkt!

Ja – jeg kunne i virkeligheden citere løs af de forrygende tekster herfra og til din skærm kollapser under vægten, men i stedet vil jeg kraftigt opfordre til, at man omgående investerer i ‘Solsort og Forstærker’. Det er meget lang tid siden, at denne signatur har følt noget, der mindede om national stolthed, men jeg er sgu’ godtnok stolt over at være landsmand med Olesen-Olesen – og jeg er ikke bleg for at udnævne ‘Solsort og Forstærker’ til et mesterværk. Skal man antaste noget, så må det være den musikalske spændvidde, som jeg meget gerne så udvidet yderligere. Der ligger en homogenitet i lyden, som både er Olesen-Olesens styrke og svaghed – det er iørefaldende, medrivende og slidstærkt, men samtidig også en smule forudsigeligt, og jeg vil da rasende gerne glædes og forfærdes lige så meget over musikken som over de grumme galgenhumoristiske ekskursioner udi menneskesindets skygger. Det rokker dog ikke ved min opfordring: KØB! NU!

Skriv et svar