Pioneers of Transmission: Isolated By Strangers // Friends Gone Strange

Velfungerende rock mangler nærvær

Københavnske Pioneers of Transmission er klar med sin anden EP på de to år, bandet har eksisteret. Og musikalsk tegner alt til, at kvartetten har fundet deres ståsted i den relativt storladne rocksound, men udtryksmæssigt savner jeg en større personlig dybde og tilstedeværelse i numrene, der først og fremmest lever på fornem teknisk udførelse og lovende melodiske og arrangementsmæssige takter. Vokalmæssigt er Andreas Kynde ganske stærk i sit udtryk, men det samlede vokaludtryk svigtes af, at der ikke er mange gennemfølte og meningsfulde tekstpassager, så det er mest det musikalske udtryk, der bliver viderebragt gennem mikrofonen.

Genremæssigt er det guitarbåren rock, der bæres lidt højere af tilsætning af synthesizer. Det er melankolsk på den næsten desperate måde på den melodisk og arrangementsmæssigt velfungerende åbner ”Recession”, der til gengæld savner dybde og personlighed i den lidt for letkøbte tekstramme. ”This Town” har et anderledes pågående udtryk, der virker fraværende og lettere forceret, mens ”Art Deco” er storladen og højtpumpet støjrock med en stemningsskabning, der er ganske fornuftig. Til gengæld mangler her igen den dybere mening med, hvad det er bandet gerne vil messe ud til deres publikum. Det forbliver ved det musikalske udtryk – mens de reelle budskaber, som denne musikgenre stiller klare krav om, skal tænkes af lytteren selv.

På ”Blinding Gold” er vi atter i støjrocken, hvor der er potentiale til gode melodiske passager, ”Winners Take Nothing” er lidt mere afdæmpet, og det giver lidt vanskeligheder på vokalsiden, der først fungerer, når guitarerne bliver tilsat tilpas megen forvrængning mod slutningen. ”Paraphrasing To Oblivion” har den pågående tone, som klæder Pioneers of Transmission allerbedst, og her er energien med til at skabe et velfungerende nummer, som efterfølges af den afdæmpede afrunder ”Drinking Your Toast”, der har en sær kølig distance trods sin ellers klare følelsesmæssige fremtoning. Det er ligefør Brett Anderson titter frem i vokalpræstationen, og dette nummer byder på en del af det nærvær, jeg savner på resten af EP’en. Men her følger produktionen og arrangementet ikke helt op i en grad, der gør nummeret helt vellykket.

Musikalsk viser Pioneers of Transmission et fint potentiale og masser af lovende takter for fremtiden. Det musikalske udtryk er velfungerende, når der gives fuld gas, men det mangler endnu at blive understøttet af den personlighed og det nærvær, som kun afsløres i ganske korte glimt. Dermed er der rigeligt at arbejde med for Pioneers of Transmission, inden de kan påstå at ramme et stærkt helhedsindtryk.

Tags from the story

Skriv et svar