Pulled Apart By Horses: Tough Love

Elleve omgange med slagkraftige briter

Som en bidsk, beskidt og hidsig Yorkshire terrier powerrockede Leeds-drengene i Pulled Apart By Horses på deres debut i 2010. Deres selvbetitlede skive blev modtaget med kyshånd. Måske fordi briterne rent faktisk havde noget holdbart at byde på, og uden tvivl fordi de var fandenivoldske i både musik og tekster. Kvartetten har bidt sig fast, og er nu klar med opfølgeren Tough Love.

Pulled Apart By Horses er et band, der aldrig vælger den nemme løsning, og opbygningen af de 11 skæringer på Tough Love er aldrig forudsigelig. Albummet er omskifteligt i tempo, og de catchy guitarriff varierer mellem at lyde som henholdsvis hardcore, punk og endda stonerrock. Frontmand Tom Hudson og James Brown har et imponerende samarbejde. Guitarerne sidder højt på kroppen, og samarbejdet mellem riffs og utraditionelle soloer ledte flere gange mine tanker mod Tom Morello og Rage Against the Machine. Lyt blot til den nærmest skizofrene ”Night of the Living (I’m Sacred of People)”, hvor trommer og bas for alvor også leger med, og gør det svært for kroppen ikke at rocke med på vanviddet.

Tom Hudson synger. Snerrer. Skriger. Du kan kalde det hvad du vil, men hans vokal er som skabt til genren. Han presser sig selv og lytteren helt ud til kanten, og på ”Degeneration Game” når energien og intensiteten i omkvædet et klimaks, som griber lytteren i et sikkert og fast greb.

Sådan er det med Pulled Apart By Horses. Forestil dig 11 omgange i en boksering med de fire briter. Det giver et godt billede af, hvordan gruppens vedholdenhed på de 11 skæringer på intet tidspunkt lader dig slippe ud af deres greb – og heldigvis for det. Kvartetten har udviklet sig siden debuten, og det har sine fordele og ulemper. En lille snert af den ungdommelige vildskab er erstattet af mere kontrol, men også af større teknisk snilde. Hvor debuten fræsede sig kompromisløst af sted, er der på Tough Love mere bund og tyngde, som også skaber fornyet variation.

For at blive i dyreverdenen så må den bidske terrier hermed erklæres forvandlet til en muskuløs engelsk bulldog. Den er stadig britisk, og den er stadig langt fra tæmmet.

Tags from the story