Royal Bangs: Let It Beep

cover-royalbangs-letitbeep-2009-300x300

Skæv og skør electrorock fra det amerikanske bibelbælte

Royal Bangs er en ilter og løjerlig størrelse. Bandet hører hjemme i Knoxville, Tennessee, med samme zipcode som den fandenivoldske Jackass, Johnny Knoxville og udover fælles postnummer deler de samme ubekymrede og frygtløse tilgang til musik og filmmediet.

Kvintettens andet output, Let It Beep, er en komplet ustyrlig omgang beskidt electrorock udi vanviddets mange afkroge. Det er skæv indierock i ordets bogstaveligste forstand, fuld af spræl og idiosynkrasier. Ideerne er mangfoldige og rammer ofte plet, men er også krævende og noget anstrengende i længden.

Lyden er fuld af distortede keyboards, fuzzede guitarer, diverse mulige og umulige effekter på bassen, koklokker, tamburiner og alskens legetøj brugt som instrumenter. Det hele bliver serveret med en rastløs energi, som på en gang både smitter og trætter og tankerne løber i retning af Pavement i et særdeles manisk og drilsk humør. Eller en flok postmoderne grønskollingers version af Captain Beefheart. Eller en electrorock pendant til Pere Ubu. I hvert fald er det youngsters weirdpop der fylder rummet, mens Let It Beep udøver sine abrupte rytmer og polyskift, alt imens Ryan Schafer angriber fra oven, fra neden og fra siden med sine råbende lømmelvokaler.

Alt i alt en charmerende og eklektisk legestue er hvad Royal Bangs udfolder på Let It Beep og musikken taler ligedels til fødder og balstyrisk pogo-dans, som til hjernen med masser af indlagt humor. Det er altså ikke kloge-Åge intellektuelt på den højpandede bebrillede facon, men snarere en flok musisk begavede og legesyge drillepinde taking a big piss on us! Gutter som ikke tager sig selv synderligt alvorligt, men hvis projekt alligevel er, at ville ruske godt op i os lyttere med et skævt glimt i øjet.

Det er svært at skabe et umiddelbart overblik over pladen som hele, endsige memorere de tumultariske og viltre melodier ved første lyt, men Let It Beep åbner sig langsomt ved en gentagende indsats. Numre som ”Brainbow”, ”Maniverse”, ”My Car Is Haunted”, ”Waking Up Weird” og ”Gorilla King” er vekselvirkende højfrenetiske digitale excesser og tungt distortede sager, som kan virke skræmmende afvisende, når det kommer til genkendelighed eller melodisk vejvisning, men hænger man på, er der bestemt mening med galskaben.

Royal Bangs vil meget, måske også for meget og Let It Beep kræver uden tvivl overskud og koncentration. Det er ikke en plade man lytter til, mens man læser en bog eller dagens avis, dertil vil den være grænseløst irriterende og øretæveindbydende anstrengende, men er man frisk på en gang finurlig, antikonform, multifacetteret og fandenivoldsk amerikansk electro-indierock, vil Royal Bangs måske være den aparte og overraskende mandelgave til den åbentsindede musikelsker.

Tags from the story

Skriv et svar