Rufus Spencer: Roots From The Crops of Earth

Rufus Spencer imponerer i folk-genren

Jeg er fuld af beundring over den danske trio Rufus Spencer. Opkaldt efter frontmanden er bandet aktuelle med sin anden EP, og planen er, at Rufus Spencer over fire EP’er vil præsentere forskellige lyduniverser. Efter en melankolsk elektrisk rock på første EP, er turen nu kommet til den amerikansk inspirerede folk, der primært leveres akustisk.

Som det var tilfældet på den første EP, er sangskriverevnerne hos Rufus Spencer skyhøje. På denne EP’s fem sange beviser bandet, at niveauet er modent og stærkt, mens der stadig er en ungdommelig frækhed, der letter de traditionelle genrer, som der prøves kræfter med.

”The Devil Drinks My Wine” er fingerspillet folk med en flot melodi, mens ”Friend Of The Devil” snarere tager afsæt i den dystre bluesrock. På ”Heart Of Darkness” er vi på nippet til en mere indie-præget folk-lyd, men det er glædeligt at høre, at selv de unge upcoming bands med et vist indie-agtigt præg ikke fornægter den gode og stærke melodi, for melodien fremstår stærkt her. Allerbedst er ”Sad-Eyed Lady Of The North”, der er lejrbålsstemning med en knivskarp vokal og melodi, der ganske enkelt er topklasse.

Jeg vil stadig – som jeg gjorde ved den første EP – stille spørgsmålstegn ved konceptet med at udgive fire EP’er med vidt forskellig lyd. Men jeg begynder at forstå meningen, for med det potentiale og den alsidighed, Rufus Spencer besidder, er det en begavet måde at præsentere sine meget forskelligartede forcer uden at give køb på den sammenhængskraft, der også skal være på et helt album.

Jeg gad godt høre et helt album fra Rufus Spencer, men der er så meget kvalitet i de fem numre på denne EP, at der tilsammen er ligeså meget at komme efter som på en fuldlængde. Det er ikke blot lovende, der er rigtig, rigtig godt.

Tags from the story

Skriv et svar