Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

Rufus Spencer: Sit Down By The Fire EP

Skrevet af - 20/05/2010 – 18:39En kommentar

Kunstner: Rufus Spencer

Udgivelse: Sit Down By The Fire EP

Pladeselskab: Egen udgivelse

Karakter: 6 / 10

Spændende, lovende dansk indierock

Rufus Ethan Spencer er blot 19 år og omdrejningspunkt i bandet, der bærer hans fornavn og efternavn. Trods den unge alder formår han og hans band på deres første EP at skabe et overbevisende ståsted for sig selv, som ovenikøbet straks er klar til at blive udfordret ved at søge nye græsgange. Således er denne EP den første af fire (hvis alt går efter planen), og intentionen er, at Rufus Spencer på de fire EP’er vil afsøge nye genremæssige lyduniverser.

Det er modigt og friskt, men på sin vis også lidt ærgerligt, for kvaliteten af de tre numre, der findes på den første EP i rækken, er ganske fornem. Vi er et sted mellem noget følsomt og intimt og noget mere rastløst og skramlet. Jeg kan ikke lade være at tænke Band of Horses på nummeret ”Chains Of Love”, der har den samme urolige og længselsfulde tone, som Band of Horses præsterer. Samtidig er charmen og den pågående melodi umulig ikke at lade sig rive med af, og her er Rufus Spencer rigtig stærk.

Det er også både smukt og flot på den åbnende klaverballade ”Ghosts”, der er fuld af intimitet, indleven og en stærk melodi. På EP’ens sidste nummer ”Old Friends” er vi mest i samme stil som på ”Chains Of Love”, men melodien og udtrykket står ikke helt så glasklart som på EP’ens to første numre.

Rufus Spencer er et navn, der skal holdes øje med. Hvis evnerne og talentet rækker til ligeså kompetente EP’er, når stilen omlægges til akustiske guitarer, og hvad der måtte følge sidenhen, så er det ikke så lidt imponerende endda.

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

En kommentar »

  • Lukas Leer siger:

    Lidt ekstra godt – bandet spiller d. 4. juni på Voxhall i Århus og d. 5. juni på Lades Kælder.

    Kh. Lukas Leer.

Tilføj en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller Før tilbage fra din egen side. Du kan også abonnere på disse kommetarer via RSS.

Vær sød. Hold dig til emnet. Ingen spam. Tak.

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en Gravatar-mulig webblog. For at få din egen globalt genkendelige avatar, skal du registere dig hos Gravatar.