Shit Robot: From the Cradle to the Rave

Et aldeles fremragende album fra det amerikanske label DFA Records

Shit Robot er lig med Marcus Lambkin, der oprindeligt kommer fra Dublin, men som rykkede til New York i starten af halvfemserne. Og her blev han introduceret til en pulserende klubscene – og så James Murphy (LCD Soundsystem). Et musikalsk bekendtskab, der har haft stor betydning.

Marcus Lambkin, der især gennem årene har gjort sig inden for dance og diverse remix, har en forkærlighed for tidlig acid house og techno, og dette høres også på hans første album. Med rødderne plantet solidt i sidste halvdel af firserne og start halvfemserne, gøres der ikke så meget for at erobre nyt land. Men arven forvaltes smukt som den blendes med mere moderne tiltag og lyd, så det endelige resultat bliver et knitrende friskt bud på dance, house, disco og electro – selvfølgelig med den kant fra den alternative rockscene, som man kender fra DFA produktioner.

From The Cradle To The Rave lægger vellydende men lidt sovset ud, men som man flyder igennem albummets 9 tracks, så stiger og stiger kvaliteten. Som titlen antyder, så kommer man vidt omkring, men Marcus Lambkin formår på excellent vis at holde trådene sammen, så samhørigheden af alle elementerne synes uantastelig.

Albummet, der er gæstet af blandt andre James Murphy og Alexis Taylor (Hot Chip), sætter sig urokkeligt fast med sit kompetente flow sammensat af et par årtiers input fra den elektroniske scene. Det er som sådan retro uden at lyde gammeldags og outdatet. Det er klart et album, der præsenterer en varmere og mere poppet lyd fra Marcus Lambkins univers, men de små kanter stikker stadigvæk op her og der. Det store drama og de markante overraskelser er der ikke, men konsistensen og den voldsomt fede sound gør sit til, at Shit Robots debutalbum overall er en sand delikatesse.

Tags from the story
,

Skriv et svar