Smog: A River Ain’t Too Much To Love

cover-smog-ariverainttoomuchtolove-2005-300x300

Flot akustisk album fra Bill Callahan

På trods af, at Smog på sit 12. album fortsætter sin afdæmpede lo-fi singer-songwriter stil, er der en række ændringer i forhold til de fleste tidligere udgivelser fra Bill Callahans hånd. Musikken er blevet langt mere minimalistisk og de skramlede numre finder man ikke nogen af. Det er dog stadig Bill Callahans guitar og dybe sprøde stemme, der ligger helt fremme i lydbilledet – en stemme der til tider kan minde om Lambchops Kurt Wagner. Én ting er markant anderledes end mange af hans tidligere albums. Dette er primært et akustisk album, hvor musikken i højere grad fungerer som et tapet for Bill Callahans tekster.

Når det virkelig lykkes Bill Callahan at komponere gode melodier, gør hans guitarspil, stemme, tekster og den stemning der i det hele taget er i sangene, at musikken går rent ind hos undertegnede. Heldigvis lykkedes dette på de fleste af numrene på A River Ain’t Too Much To Love, og da jeg bedst kan lide det mere afdæmpede Smog, passer stilen på det nye album fint ind i min smag. På trods af det sparsomme instrumentale akkompagnement træder melodierne alligevel fornemt frem gennem Bill Callahans baryton, der til tider på nærmest Leonard Cohensk vis reciterer sig gennem teksterne.

Som altid er sangene ganske simple, og de to første numre bevæger sig da også stille og roligt derudaf stort set kun ledsaget af stille fingerspil og en smule trommer. Især ”Say Valley Maker”, hvor Bill Callahan får kvindeligt selskab, er et flot eksempel på, at musik ikke behøver være teknisk svært for at lyde godt. Albummet topper med det flotte country-agtige nummer ”The Well”, der med sine monotone guitarrundgange og violiner hopper og danser af sted i de syv minutter det varer. Men ”The Well” er en enlig svale, og allerede på det næste nummer, det smukke ”Rock Bottom Riser” er vi helt nede i tempo igen og han synger:

I love my mother, I love my father, I love my sister too
I bought this guitar to pledge my love, to pledge my love to you

Det må siges, at have været en god investering og med A River Ain´t Too Much To Love har Bill Callahan lavet sit bedste album siden Knock knock fra 1999. Kender man ikke Smog er dette et godt sted at starte for fans af eksempelvis Bonnie ”Prince” Billie, Lou Barlow og Jim O’Rourke.

Tags from the story
,
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar