Southern Gothic Tales: In Every Seaport Town

Fremragende dansk alt-country debut

Der findes ikke meget, der er bedre, end når man som anmelder bliver overrasket fra første sekund af et album. Sådan er det med danske Southern Gothic Tales, der fra de første små anslag på albummet In Every Seaport Town virker som en flok gamle venner, der breder armene ud til en ordentlig krammer. Og så er det tid til at tale alvor og have det sjovt.

Anders Hvelplund Riis. Det er navnet på mesteren, der er hovedkraften bag Southern Gothic Tales, der debuterer med et fascinerende, flot, skævt, medrivende, dybt og humørfyldt album, der trækker på gamle sangskrivertraditioner i den amerikanske roots-musik, men som også gerne drejer sagerne i helt egne personlige retninger med store beats, dixie-jazz og masser af blæsere. Som sangskriver er Anders Hvelplund Riis eminent til at fange sin lytter, og han mestrer at variere både fra nummer til nummer og indenfor hvert enkelt nummer. Og så er han en stærk vokalist, der har mange udtryk i sin vokal, og han bruger udtrykkene, så de kommer bedst muligt – og helt logisk – til deres ret undervejs.

”I’m riding on my own horse, not afraid to turn it, in this stream”, synger Anders Hvelplund Riis på åbningsnummeret ”Small Town Choir”, og det er en meget sigende sætning om resten af albummet, der varierer fantastisk fra det store omkvæd på ”My Beautiful Fall” til den stille og smukke ”Slip Me a Pill” med Lise Westzynthius på gæstevokal.

”Burned Out Elvis” har på sin egen forunderlige facon en art Beck over sig, mens Camilla Munck gæsteoptræder på en anden af de rigtig fine skæringer, ”My Girl so Painless and Free”. Sådan kunne man fremhæve stort set alle numrene, og for mit vedkommende er to af toppræstationerne at finde på slutningen af albummet. Den aldeles smukke ”Collecting Butterflies” og den livsbekræftende jazz-skævert ”Rearview Mirror”, der bare stinker langt væk af højt humør og livsglæde.

”Falling From Grace” er det eneste anonyme nummer på albummet, mens ”Gentle Killer” lyder som et lidt mislykket forsøg på at skabe et radioegnet hit. Men bortset fra det er jeg stort begejstret over dette fantastiske album, der rammer det sjældne bløde punkt der sidder midt imellem det humørfuldt skæve og den dybe alvor. Det punkt rammer Southern Gothic Tales, og de skriver sig straks ind på listen over absolutte yndlings-kæledægger.

Tags from the story

Skriv et svar