Steve Lukather: Transition

cover-SteveLukather-Transition-2013-300x300

Solid pop/rock fra en branchens mest hårdtarbejdende guitarister

Gennem en karriere, der har strakt sig mere 35 år, har guitarvirtuosen Steve Lukather medvirket på mere end 1.000 album, ofte som hyret studiemusiker. I den brede offentlighed er han mest kendt som medlem af bandet Toto, hvis storhedstid efterhånden også ligger tre årtier tilbage, men Lukather har ikke ligget på den lade side af den grund: han debuterede som solist i 1989, og nærværende Transition er mandens syvende studiealbum. Lukather har valgt at ignorere nutidens lyd, og Transition er et stort produceret pop/rock-album, der for så vidt snildt kunne have været udsendt i netop 1989. Lukathers let genkendelige guitarspil er i hovedsædet over albummets ni sange, og fans af dette vil ikke blive skuffede, for der bliver spillet soloer til den store guldmedalje – desværre også lidt for meget for denne anmelder, som synes at flere pladens lange numre godt kunne have tålt en beskæring.

I sine unge år var Lukathers dengang bløde stemme et es, Toto havde i ærmet, når gruppen foldede sig ud på balladerne, bl.a. på “Georgy Porgy” og “Rosanna”. Imidlertid har tre årtiers hårdt liv som rockmusiker sat sine spor på Lukather, hvis stemme nu lyder ganske hærget, og her hjælper det ikke, at Transition lægger ud med den lange, attitudestærke og unødvendigt gumpetunge “Judgement Day”. Heldigvis er Lukather anderledes succesfuld med albummets to ballader, “Once Again” og højdepunktet “Right the Wrong”, der trods sine mere end seks minutter ikke føles for lang, om end lydbilledet måske er lidt til den svulstige side.

Fans af Lukather tidligere udskejelser i jazz-rock bliver tilgodeset med det instrumentale titelnummer, der kommer midtvejs på albummet, og som gør det godt, selv om det stilistisk ikke falder i tråd med resten. Rent tekstmæssigt er vi ovre i det mørke hjørne, hvor Lukather både synger om at fortidens fejltagelser og om hvordan det er, når folk omkring dør, og måske er det derfor, han har valgt at slutte albummet med en ikke specielt vellykket udgave af Charlie Chaplins “Smile”.

Transition er Steve Lukather på godt og ondt: når han er bedst, rammer han plet med et par stærke voksen-ballader, og når han er værst, får guitaren for meget spilletid. Transition kan især anbefales til fans af Lukather og Toto, men andre, der har hang til melodiøs voksenrock, kan også starte her.

Tags from the story
Written By