Sufjan Stevens: The Avalanche

cover-sufjanstevens-theavalanche-2006-300x300

Samme stat, samme høje kvalitet

Hyldesten til Illinois, der udkom sidste år skulle oprindeligt have været et dobbelt-album. Det blev det som bekendt ikke, men Hr. Stevens med det underlige fornavn (og nej, det er ikke Cat) har alligevel syntes, at det overskydende materiale var godt nok til at blive udgivet. Det bliver det så nu med den knap 76 minutters lange The Avalanche, der altså ikke er et album om en ny stat, men endnu et album om Illinois, og som bærer undertitlen Outtakes and Extras From the Illinois Album. Utroligt hvad en mand, der stadig mangler at lave albums til 48 stater har tid til.

Det nye album fra Sufjan Stevens vil nogen så måske betegne som andensortering. Betegnelsen er dog helt malplaceret og albummets numre, der siden indspilningerne sidste år har været igennem kærlig behandling, lyder heldigvis heller ikke som sådan. De fleste af dem kunne godt have været med på Illinois uden at nogen ville have grund til at rynke på næsen af det, og stilen er også den samme blanding mellem stort orkestreret folk- og indiepop. Temaerne, instrumenteringen og backingbandet The Illinoisemakers er ligeledes de samme. Men rent faktisk indeholder Avalanche flere oplagte ’hits’ end det er tilfældet med Illinois.

Numre som ”Adlei Stevenson”, ”Springfield, Or Bobby Got a Shadfly Caught in His Hair” (ja, de lange titler hænger ved) og ”The Henney Buggy Band” kunne alle have haft en fremtrædende plads på Illinois og kan ikke andet end at behage selv kræsne ører. Og hvis musikken bliver for eklektisk, kan man lytte til teksterne, for udover at være et musikalsk mastermind er Sufjan Stevens også en glimrende historiefortæller.

The Avalanche indeholder 21 numre, mellem hvilke man finder 3 nye versioner af ”Chicago”, der var et af højdepunkterne fra Illinoise. Der er ’acoustic version’, ’adult contemporary easy listening version’ og ’multiple personality version’. På den ene side er det ærgerligt, at disse versioner er med på albummet, da det så ikke på samme måde føles som om man sidder med et nyt album. Men på den anden side er det sjovt at høre, hvad en kunstner som Sufjan Stevens kan gøre ved selv samme nummer.

Kunne man lide Illinois er der ingen grund til ikke at løbe ned til den lokale pladebutik, lange 150 kroner over disken, løbe hjem igen og smide The Avalanche på anlægget. Og så er der nogen, der siger, at toere aldrig er gode…

Nå, Sufjan, næste stat kalder!

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar