Tamaryn: Tender New Signs

cover-Tamaryn-TenderNewSigns-2012-300x300

Drømmeland tur-retur

I forhold til Danmark ligger New Zealand omme på den anden side af jorden, og vi ved ikke så meget om denne unikke og utrolig naturskønne ø der flyder ude i Stillehavets gigantiske ocean. Men det kan musikeren Tamaryn måske lave om på. Tamaryn er nemlig født i New Zealand og bor nu i San Francisco, og hun kreerer smuk massiv guitar støj i bedste shoegaze stil. Her blandes poppens tilgængelighed med psykedelisk krumspring. Denne lyd, eller snarere stemning, som Tamaryn skaber, udkom første gang til omverdens skue i 2009, hvor 7” Mild Confusion b/w Light Shadows ramte gaderne. Senere kom den kritikerroste ep Led Astray, Washed Ashore samme år, og det var først her at folk inden for musikkredse for alvor fik slået ørerne ud til lyden af hendes sfæriske og tågede drømmende rock. Gennembruddet om man vil skete først året efter i 2010, hvor debut-lp’en The Wave var en realitet. Pladen blev lavet sammen med makkeren, produceren og guitarristen Rex John Shelverton, og det samme er tilfældet med det nye album Tender New Signs, hvis ni numre byder på en herlig mikstur af beskidt guitar støj, poppede hooks, distanceret vokal og udsvævende melodier.

Tamaryn og hendes vibe gennemstrømmer hvert et nummer på Tender New Signs. En titel der passer utrolig godt til klangen, som pladen efterlader efter endt lytning. Det er nemlig så ømme tegn den skitserer, at det bliver så nærværende, at det ikke kan andet end at gøre indtryk på den der lytter. Og med titler som ”I’m Gone”, ”Afterlight”, ”Heavenly Bodies”, ”No Exits” og ”Transcendent Blue” er der også skruet op for melankolien og sjælesygen. Som kontrast til denne frygtelig vemodighed har Tamaryn sammen med Rex skabt et lydbillede af tankeuddrivende guitarmønstre, og så en rumklang der indeholder så meget plads, at man tumler vægtløs rundt. Alt dette gør nærværet og melankolien underligt distanceret og fjerntliggende, lidt ligesom minder fra en tid, hvor man gik hånd i hånd med sin kæreste gennem snevejret udenfor. Et øjebliks skønhed der er tabt og som aldrig vil komme igen. Det er præcis sådan at Tamryns nye album lyder. Som et sekund fanget i vemodighedens land af omtågede minder fra en fjern fortid, men hele tiden med den nærværende og direkte stemning, som især Tamaryns kønne vokal bidrager til.

Tags from the story
,

Skriv et svar