Terminal: Bring Forth The Few

cover-terminal-bringforththefew-2009-300x300

Progressiv debutrock fra Varde-trio

Trechoma Records har opdaget et nyt, lovende stjerneskud på den i forvejen overbefolkede mælkevej af up-coming bands. Den unge trio fra det vestjyske har spillet nogle år, lavet en demo, spillet en lang række koncerter, og debuterer nu med Bring Forth The Few, som er produceret af Casper Skafte, som også står bag navne som Smaxone og Mercenary, uden sammenligning i øvrigt.

Resultatet af dette samarbejde er nogle numre, der hver især har både charme og energi i deres ambitiøse og energiske fremførelse, men som står alt for urutineret og konturløst i forhold til det ambitionsniveau, Bring Forth The Few lægger for dagen.

Der er smæk for skillingerne på de to første skæringer med masser af up-tempo og stramt spillet progrock, men både tempo og kant falder i kadence derefter, og resten af numrene ligger ligesom i et lavere gear og med mere fokus på både rytme(skift) og melodi.

Og det er faktisk her, Terminal har sin styrke og potentiale. Det er ikke i forsøget på at imponere lytteren med, hvor hurtig og energisk, de kan spille, men tværtimod i de mere tungt arbejdende og groovy rytmer, at bandet kommer til sin ret. Der er en umiskendelig inspiration af Dizzy Miss Lizzys progressive og iørefaldende rock, og det er faktisk en smule synd, for Terminal har både talent og mod til at skabe deres egen lyd og stil. Den er bare ikke udviklet helt endnu.

Der er således nogle rent formmæssige begrænsninger, som særligt kommer til udtryk ved Thorsten Bæks dobbeltrolle som både sanger og guitarist. En rolle, han udfylder flot og varieret på vokalsiden, men som på guitarsiden kun formår at levere et mere anonymt og konturløst rytmespil, der trækker gevaldigt ned i det samlede billede. Måske er problemet i al sin enkelthed, at Terminal er en trio, som mangler en guitarist til at føje den ekstra dimension til et i øvrigt levende og vitalt udtryk. Ambitionerne er blot for høje, rutinen ikke indarbejdet, det samlede lydbillede for søgende til, at man som lytter bliver suget ordentligt ind i musikken. Idéer er der masser af, men den overordnede idé mangler, og den ro og overblik i kompositionerne, der kommer med rutinen, er for fraværende.

Men jeg tror Terminal kan udvikle sig til et spændende bekendtskab med tid, og jeg ser frem til næste udspil, som forhåbentlig kommer efter yderligere koncerter og noget mere rutine og balance i det lidt flagrende og søgende udtryk.

Stor ros til Trechoma Records, der tør satse på det unge, lovende band.

Tags from the story

Skriv et svar