The Black Keys: Brothers

Bluesbrødrene tilbage på sporet

Blues-rock-duoen The Black Keys barsler med deres sjette album Brothers, og efter et lille genremæssigt afhop, på det noget anderledes og Danger Mouse-producerede album Attack & Release fra 2008 , har de nu selv produceret, og det har ført dem tilbage på det spor, som de har ganske godt styr på. Albummets titel symboliserer, at duoen har været gennem en tid med mange sideprojekter, hvor mange af deres individuelle præferencer har været i højsæde. De vil på albummet finde tilbage i deres musikalske broderskab, og det er lykkes ganske godt. De har indspillet i Muscle Shoals Studio i Alabama, hvor gamle soul- og bluesikoner tidligere også har indspillet, og mon ikke det har været for at føle sig i autentiske omgivelser i jagten på den rockede og groovy blues-lyd, som The Black Keys er blevet kendte for?

Der er masser af autentisk bluesrock på Brothers, men duoen formår igen at udvise legesyge og eksperimenter, som giver albummet en sveddryppende og tidssvarende lyd. Åbningsnummeret er den tungt vuggende og beskidte ”Every Lasting Night”, hvor Dan Auerbach supplerer med falset-vokal, som står som en god kontrast til musikken. I det hele taget synger Auerbach utroligt alsidigt på Brothers og bevæger sig sikkert mellem lys soul og den mere kantede og skæve blues-vokal. Har man set The Black Keys live, ved man, at de gemmer på en vildskab og uforudsigelighed, som sagtens kunne komme mere til udtryk, end den gør på Brothers. Men den gemmer sig lige under overfladen, og heldigvis fornemmer man den flere gange undervejs.

Det er igen lykkes for The Black Keys at tage en genre og gøre den til deres helt egen. Det er ikke et let tilgængeligt album, men derimod et album der langsomt kravler ind under huden på en. Den autentiske bluesstemning kombineret med Dan Auerbachs og Patrick Carneys groovy og originale univers matcher hinanden godt. Sidder du en grå og regnfuld dag, og føler dig tvunget inden døre med huslige pligter eller hyggelæsning og varme drikke, så vil Brothers med stor sandsynlighed kunne udgøre lyden til det perfekte soundtrack til dagen

Skriv et svar