The Butterfly Effect: Final Conversation of Kings

cover-thebutterflyeffect-finalconversationofkings-2009-300x300

Energisk og pompøs episk rock

Australske The Butterfly Effect er et rockband, der har en vis succes i hjemlandet. Der er en massiv lydmæssig tyngde, som lægger sig under sangerens pompøst svungne vokal og melodier og en produktion, der stræber højt i storladenhed, men som også gør udtrykket en anelse mudret.

Trommer og bas udgør en rastløs bund i størstedelen af numrene, hvor man næsten når den samme hektiske underspillethed, som Muse til tider er leveringsdygtig i. Guitarerne veksler mellem 80’er-lyd og tunge hurtige små-riffs, mens vokalen ofte er i falset og derfor medvirker til det lidt puddel-agtige udtryk, som er synd for helheden.

De kan nemlig noget i udførelsen af sangene, The Butterfly Effect. Det er sublimt håndværk, når man hører dem bygge numrene op, men det er unødvendigt, at produktionen og vokalen skal trække dem over i reference-tråde som Europe, Firehouse, The Rasmus og Pretty Maids.

Åbningsnummeret ”Worlds On Fire” lover ellers et album på et suverænt niveau. Dette nummer i sig selv rummer stort set alt det gode, som The Butterfly Effect står for, og bandet holder tungen lige i munden i en imponerende opbygning af et mere end syv minutter langt værk. ”Window and the Watcher” har uomtvisteligt hitpotentiale, og veksler mellem skumle og dystre riffs med tyngde, heftigt tæskede trommer og en melodi, der rent faktisk fungerer godt sammen med puddel-vokalen.

Trods de klare styrker på disse to formidable numre, så er niveauet ikke lige så skyhøjt hele vejen igennem. Oftest fordi 80’er-krøllerne lugter en anelse for meget af permanent-væske – andre gange fordi sangene mangler en anelse i variationen. Jeg kunne godt tænke mig en vokal med mere energi end teknik – til gengæld er det overvældende at høre en så stærk sammenspillet enhed, som The Butterfly Effect udgør.

Tags from the story

Skriv et svar