The Damned Things: Ironiclast

The Damned Things leverer en solid omgang cathcy rock

Med The Damned Things har verden fået sig endnu en såkaldt metal-super-gruppe. Bandet er sat sammen af Keith Buckley (Every Time I Die), Scott Ian (Anthrax), Rob Caggiano (Anthrax), Joe Tohman (Fall Out Boy) og Andy Hurley (Fall Out Boy). Selvom det er Keith Buckley, der synger, så er det faktisk Every Time I Die, der ligger længst fra The Damned Things’ univers. Den vildskab han synger med i Every Time I Die er lagt på hylden på de fleste af sangene, og i stedet synger han med en mere klassisk rocket stemme. Kun på det forrygende titelnummer giver Keith den rigtig gas på nogle af passagerne, hvilket også er tilfældet sporadisk andre steder på albummet. Blandt andet på første single ” We’ve Got a Situation Here”, der må være et af årets mest catchy rock’n’roll-numre. Keithc måtte gerne fyre den mere af oftere, men det er åbenbart ikke den slags album femkløveren har villet lave, og at Keith har en fremragende vokal viser han på stort set samtlige albummets ti numre.

I stedet er det Fall Out Boys tæft for melodier tilsat klassiske Anthrax-riffs, der dominerer albummet. Det er klassisk rock med melodier, der sigter efter de store stadions. Faktisk er der ikke noget nyt under himlen på Ironiclast, der ifølge Keith Buckley forsøger at bringe rocken tilbage til før den blev ødelagt af grungen, hvad det så end betyder. Albummets numre er stort set alle skrevet ud fra samme skabelon bestående af vers-omkvæd-vers-omkvæd-bro-omkvæd. I længden bliver det lidt trættende – i hvert fald hvis man gerne vil udfordres lidt – men det melodiske materiale og variationen af især guitar-spillet gør, at man alligevel fuldt ud accepterer præmissen. Med tre guitarister skulle der også være basis for lidt variation på den front.

Jeg havde glædet mig til The Damned Things’ debutalbum siden jeg først hørte om dem engang i foråret. Og det skuffer ikke, hvis man er til catchy rock uden for mange dikkedarer.

Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar