Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

The Dolly Rocker Movement: Our Days Mind The Tyme

Skrevet af - 24/02/2010 – 07:23En kommentar

Kunstner: The Dolly Rocker Movement

Udgivelse: Our Days Mind The Tyme

Pladeselskab: Bad Afro Records

Karakter: 7 / 10

thedollyrockermovement-ourdaysmindthetyme-2010-377x377

Fræk ny pige

Utroskab praktiseres lettest i et andet postnummer, og så skal det gøres med stil. Man bryder ikke mange års troskab med at lægge naboens tykke kone ned. Det danske pladeselskab Bad Afro Records har normalt stil, og når de derfor har valgt at bryde deres troskab med den skandinaviske rockscene og udgive bands langt fra det kolde nord, må man gerne sætte forventningerne højt.

En af de nye piger i afroen er det australske band The Dolly Rocker Movement (så er det med postnummeret i hvert fald overholdt) der (ned)kom med deres tredje album Our Days Mind The Tyme d. 22. februar. Ifølge coveret er den nye pige i klassen en smuk nøgen en af slagsen. Psykedelic girl svøbt rundt om et timeglas. Det ydre kan selvfølgelig snyde, men det gør det ikke her. Bad Afro Records bryder det skandinaviske cølibat med stil.

The Dolly Rocker Movement har alle deres lemmer godt plantet i den amerikanske westcoast tradition, og det psykedeliske arvegods fra dinosauruser som The Doors og Jefferson Airplane fornægter sig ikke. Det er dog samtidige The Brian Jonestown Massacre, australiernes lyd lægger sig tættest op ad. Her er det centrale ikke klassisk vers/omkvæd pop snedkeri, men derimod flowet i leveringerne. Det swinger (eller rocker om man vil). Præcise tempi, både i upbeat numre som ”Sold for Sinners” og ”Borne with Gills” og i langsommere som ”Enjoy A Paranoia”. Oven i dette tilsættes den obligatoriske tamburin og duet mellem skiftevis et guitar/orgel-lick og forsanger Daniel Poulters vibratorvokal. Det er i dette samspil at melodierne ligger, og det er via flowet man ledes ind. Og er man inde, er det et varmt sted at være.

Denne form er ofte kaldet neo-psykedelic, og fred være med det. Jeg kunne godt forestille mig en køretur i ørkenen, med The Dolly Rocker Movement som soundtrack. Our Days Mind the Tyme er dog ‘bare’ først og fremmest en rigtig god rockplade, og The Dolly Rocker Movement er er et band, der er værd at bruge lidt tid på.

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

En kommentar »

  • Thomas Steen Jensen siger:

    Den tror jeg sgu jeg tjekker, om ikke andet for lidt ørkengefühl i denne endeløse vinter. Man må sige om afrodanskerne, at når de endelig rykker udenlands, ja så skal de den ondelynemig om på den anden side af kloden. Der er jo også højsommer nu, så måske var det der man skulle bevæge sit iskolde legeme til:)

Tilføj en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller Før tilbage fra din egen side. Du kan også abonnere på disse kommetarer via RSS.

Vær sød. Hold dig til emnet. Ingen spam. Tak.

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en Gravatar-mulig webblog. For at få din egen globalt genkendelige avatar, skal du registere dig hos Gravatar.