The Duke And The King: Long Live The Duke And The King

Med rødderne helt uden på tøjet

Der er traditionel hippie-stemning med lange krogede rødder, når The Duke And The King udsender albummet, der ganske selvhøjtideligt hedder Long Live The Duke And The King. Men de har noget at have det i, for albummet byder på 10 tidløse sange baseret på den gode og gamle blues- og soultradition.

The Duke And The King er centreret omkring Simone Felice (fra Felice Brothers) og dennes gode gamle kammerat Bobby Bird Burke. Hvem der er hertug og hvem der er konge, tror jeg selv, man må afgøre, men fælles for de to herrer og resten af legekammeraterne i bandet er, at de leverer en overordentligt levende omgang rootsrock, og sangskrivningsmæssigt er det ikke svært at genkende det høje niveau fra Felice Brothers, og selvom tonen er lidt mere retlinet, så er der stadig plads til skævheder og glimt i øjnene.

”Hudson River” er soulfuld som de mest svedige soulklassikere, mens der er duftende blomster i hippiehåret på ”No Easy Way Out”. ”Gloria” og ”Have You Seen It” er fin og mere alvorstung sangskrivning, mens der er tendenser fra flere soulklassikere på ”Shaky”.

Mundharpen er med til at gøre ”Shine On You” til en mere folkbaseret sag, mens afslutteren ”Don’t Take That Plane Tonight” er præget af en fortættet mystik i sin produktion, og arrangementsmæssigt formår kvartetten at runde af med manér og med en dramatik og fortælleglæde, der lader albummet slutte på toppen.

The Duke And The King har respekt for traditionerne, vækker en del af dem til live, og Simone Felice og hans tre kammerater skaber igen et helstøbt billede af, hvordan god gammeldags blues/soul kan lyde anno 2010. Albummet er dog samtidig så traditionstro, at nye fans af genren næppe springer på her – men til dem, der holder af de gode gamle klassikere er dette et godt bud til julens ønskeliste.

Skriv et svar