Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

The Ghost: War Kids

Skrevet af - 06/07/2010 – 09:15Ingen kommentarer

Kunstner: The Ghost

Udgivelse: War Kids

Pladeselskab: Sunday Best Recordings / VME

Karakter: 7 / 10

Charmerende færøsk indie

Den færøske gruppe The Ghost lægger stærkt fra land med deres debutalbum War Kids. Stilen er luftig indiepop/rock, og stilmæssigt og vokalmæssigt befinder vi os et sted, der minder en del om både Nada Surf og det tidligste Turin’ Brakes.

De små finurlige sange, der ætser sig ind på trommehinden med en uimodståelig charme, er anført af ”Fools Crown”, ”Superhero” og det helt formidable højdepunkt ”Everything Can Explode”. Andre gange er der plads til en lidt mere rocket kant som på åbneren ”Something New” og på den powerfulde og energiske ”City Lights”, der også markerer sig som et af de helt store momenter på albummet.

På den mere poppede og let elektronificerede side finder men ”Dream Of Subak” og ”Love Is Nothing”, der begge har charmen og den stærke melodi, men som ikke når helt samme niveau som de allerbedste. Og ”Blood Of Romance”, titelnummeret ”War Kids” og afslutteren ”Bad Things” fornemmes næsten som gentagelser af albummets øvrige forcer. Det gør disse numre til kompetente bidrag – men også skæringer der til tider gør albummet en anelse ensartet.

The Ghost er et aldeles interessant bekendtskab, omend det ikke ligefrem er nyskabende. Men den drengede charme kombineret med den melankolske og tænksomme attitude, giver et tiltalende og imødekommende udtryk. Jeg kunne savne lidt mere kant, og jeg kunne savne lidt større variation. Men The Ghost overbeviser om kvaliteterne på deres bedste numre, og det er disse, der viser vejen for færingernes fremtidige færd på musikscenen.

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

Tilføj en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller Før tilbage fra din egen side. Du kan også abonnere på disse kommetarer via RSS.

Vær sød. Hold dig til emnet. Ingen spam. Tak.

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en Gravatar-mulig webblog. For at få din egen globalt genkendelige avatar, skal du registere dig hos Gravatar.