Behagelig og nydeligt detaljeret tysk indiepop

Tyske Dieter Sermeus sætter tempoet op, når han under sit alias The Go Find udsender sit tredje album. Og det er den klassiske tyske indiepop-lyd, der trænger igennem. En lyd, som også kan kaste referencer afsted imod bands som Nada Surf, hvor den glatte overflade ikke lader ret meget slippe ud i første omgang, men hvor der alligevel er en massiv rummelighed for små fine detaljer, der efterhånden gør væsen af sig, når albummet får lov at snurre videre på afspilleren.

Det er lidt fraværende og genert, men alligevel charmerende og imødekommende på titelnummeret, mens ”It’s Automatic” har massivt hitpotentiale. Et nummer, der sagtens kunne have været hentet fra Nada Surf’s stærke Let Go-album, omend arrangementet fra The Go Find er lidt mere mudret i sin klang.

”Neigbourhood” har også masser af fine detaljer og elementer, som gemmer sig bag det iørefaldende element og sikrer en eminent fremdrift, mens ”One Hundred Percent” er en lidt speciel og underspillet duet, der emmer af melodi, generthed, fortvivlelse og modstræbende tiltrækningskraft. Her er det den spåede upcomingstjerne Karo, der leverer den udtryksfulde kvindelige vokal.

”Running Mates” er også et højdepunkt på albummet, mens jeg hverken behøver retro-inspirerede ”Heart of Gold” og ”Cherry Pie” eller de reelt uinteressante ”Stay” og ”Just a Common Lover”.

Når varmen trænger igennem og melodierne får lov at stå knivskarpt, så er The Go Find en sand yndlings-tysker med skyhøj kvalitet. Der er lidt for mange udsving på kvalitetsskalaen, og det koster i helhedsvurderingen. Indiepopelskere må ikke snyde sig selv for dette albums højdepunkter, men de suppleres af lidt for mange ligegyldigheder.