The Interbeing: Edge of the Obscure

Brutalitet serveret på en bund at atmosfæriske stemninger

Københavnske The Interbeing pladedebuterer med udspillet Edge of the Obscure, men helt grønne er kvintetten nu ikke, da den nuværende konstellation har eksisteret siden 2006. I 2010 blev bandet til både Underground Music Awards og Royal Metal Grand Prix kåret som årets mest talentfulde metalband. Gruppen var ikke sene til at tage sagerne i egen hånd, og fik investeret i det rigtige udstyr, hvormed store dele af indspilningerne af pladen skete på egen hånd. Det førte dem i hænderne på producer Jacob Hansen og til hans studie i Ribe, hvor han tog sig af mix og master.

The Interbeing er et friskt pust på den danske metalscene. Stilen betegner de selv som værende tech-metal, og deres dødelige dosis af komplekse og nøje gennemtænkte polyrytmiske takter er også af høj teknisk kvalitet. Plejer du at hælde til forudsigelige tempi og melodier, så bør du forberede dig på en noget større kompleksitet hos The Interbeing. Umiddelbart leder omskifteligheden mine tanker mod svenske Meshuggah, men heldigvis formår de at finde deres egen stil, og de tordner direkte ind som det mest spændende metalnavn i Danmark pt.

Samarbejdet mellem trommer og guitarriff er en fornøjelse at lytte til på Edge of the Obscure. I de huggende og omskiftelige vers, kan du i første omgang godt opgive at tromme med, men denne uforudsigelige uorden i takterne bliver så skarpt leveret af de fem musikere, at det ender med at gå op i en højere enhed, hvis kvalitet fortsætter med at stige selv efter mange gennemlytninger. I omkvædene tillader The Interbeing en mere melodisk tilgang, der på de fleste af pladens elleve skæringer fungerer som et klimaks og en forløsning.

Tekstmæssigt ligger der en konceptuel idé bag Edge of the Obscure. Forsanger og sangskriver Dara Toibin fortæller, at gruppens navn er baseret på et indre fiktivt væsen, som er hovedpersonen på pladen. Dette væsen bevæger sig på pladen gennem verdener og stadier, som veksler mellem det dystopiske, det futuristiske og det drømmende. Stemningerne fornemmer man også rent musikalsk. Der er drøn på, men man er aldrig i tvivl om, at tekst og musik er nøje gennemtænkt – ja nærmest beregnet. Dara Toibins vokal er som skabt til genren – på én gang brutal og kontrolleret i forhold til musikkens omskiftelighed.

The Interbeing har tydeligvis lagt både tid og grundighed i debutalbummet, og det gode resultat bliver ikke mindre imponerende af, at de på egen hånd har investeret i udstyr, der har muliggjort det at indspille en stor del af albummet på egen hånd. Finpudsningen hos Jacob Hansen har givet et resultat, som betyder, at The Interbeing lykkes med deres mål om at ramme fusionen mellem det atmosfæriske, det brutale og det melodiske. Den danske udgivelse følges op af en europæisk i august og en verdensomspændende af slagsen senere på efteråret.

Tags from the story
,

Skriv et svar