The Lemonheads: Varshons

cover-thelemonheads-varshons-2009-300x300
Godkendt coveralbum fra The Lemonheads

Selvom både The Lemonheads og sanger Evan Dando har udgivet albums i dette årtusind, så skal man tilbage til halvfemserne for at finde deres storhedstid. Det var dengang bl.a. ”Into Your Arms” fik en hel generation af collegestuderende til at danse i takt og klappe med på The Lemonheads’ catchy pop/rock-sange.

Varshons består af 11 coverversioner af numre, der oprindeligt er skrevet af folk som Gram Parsons, Townes Van Zandt, Leonard Cohen og Linda Perry – for nu at nævne de mest kendte. Men også mere ukendte punk-acts som G.G. Allen, Fuckemos og Wire er repræsenteret. Fælles for de fleste af numrene på Varshons er, at de i hænderne på The Lemonheads, især i form af Evan Dandos vokal, bliver omfortolket til at være små countryballader. Med numrene fra Gram Parsons og Townes Van Zandt er dette selvfølgelig ligetil. Gram Parsons ”I Just Can’t Make It Anymore” får i øvrigt et lille skud tidlig R.E.M. oveni.

The Lemonheads kickstartede karrieren med en version af Simon & Garfunkel klassikeren ”Mrs. Robinson”, så at de forsøger sig med samme trick endnu en gang er der ikke noget at sige til. Det lykkedes også rigtig godt på flere af numrene – især er ”Waiting Around To Die” (Townes Van Zandt) god, men når coveret ligger tæt op af originalen, men ikke overstiger den, giver det så overhovedet point? Det samme er tilfældet med ”Hey, That’s No Way To Say Goodbye” (Cohen), hvor Liv Tyler gæster. Nummeret er ikke dårligt, men Evan Dandos kan slet ikke leve op til Leonard Cohens, selvom han tydeligvis prøver.

De fleste af numrene er hæderlige, og der er faktisk kun to numre man ryster på hovedet af. Det første er ”Dirty Robot” (Arling & Cameron), hvor countryen bliver vendt ryggen og elektronikken får frit spil. Kate Moss synger for og Evan Dandos vokal har fået en ordentlig omgang vocoder, der gør den uudholdelig at lytte til. Det andet nummer, der skærer i ørene, er Linda Perrys ”Beautiful. Fremførelsen er egentligt ikke dårlig, men det er umuligt at frigøre sig fra at Christina Aguilera havde et stort hit med nummeret tilbage i 2002. Den sidder stadig fast på nethinden! Og så løber det koldt ned af ryggen når Dando synger: ”I am beautiful, no matter what they say”. Han kunne i det mindste have ændret ”I am” til ”You are” eller ”She is”.

Udover de to åbenlyse svipsere slipper The Lemonheads udmærket fra Varshons. Men det trækker yderligere ned, at de fleste af covernumrene er bedre i deres originale udgaver. De lykkedes også rigtig godt på flere af numrene, så den noget lave karakter bør ikke skræmmer fans væk.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar