The National: High Violet

Tilbagelænet storhed

The National har for længst taget Danmark med storm. Gennembruddet kom med Alligator i 2005, og sidenhen blev der fulgt op med Boxer (2007) og en række succesfulde koncerter i Amager Bio, Loppen, Roskilde Festival, Store Vega og Tivolis Koncertsal. Jo, de trist lydende indierockere er blevet taget godt imod her i landet, og nu er de klar med deres femte album. Deres hidtil bedste.

Matt Berninger synger stadig med en trist baryton patos, foruden hvilken The National ikke være det samme band. Det samme kan siges om Berningers lyriske evner, der denne gang tager lytteren videre fra Boxers bittersøde sange om modenhed og nostalgi til sange om at være sat i et helt normalt liv, hvor tingene måske ikke helt er, som man havde håbet de ville være.

High Violet er et afdæmpet album. De eksplosioner, der var på de tidlige albums og som stort set forsvandt helt på Boxer er stadig fraværende. Undtagen på enkelte numre, som eksempelvis i afslutningen af ”Afraid of Everyone”. På grund af det gode melodimateriale savner man ikke de afvekslende energiudladninger på High Violet, der indeholder nogle af bandets bedste sange til dato. Udover sange som ”Bloodbuzz Ohip”, ”Conversation 16”, ”Anyone’s Ghost” og ”Lemonworld”, der alle er fremragende numre, er det der hiver albummet helt op i den høje ende af karakterskalaen, at albummet ikke indeholder dårlige numre. Bundniveauet er nærmest skræmmende højt, og med det bagkatalog The National efterhånden har opbygget bliver det mere end svært at vælge numre ud når der skal spilles live. Hvor flere af sangene nok skal få lov til at eksplodere i støjkaskader.

High Violet er The Nationals foreløbigt bedste album og selvom deres energiudladninger var noget af det, der gjorde Alligator god, så er bandet muligvis bedre når de skruer lidt ned og lader melodi og tekst stå klarere frem.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

4 kommentarer

  • Jeg går amok over hvor godt et album High Violet er!!!!

    #¤”#¤&/&%¤#fuck det er godt”#¤%¤#¤#=?)(%#

  • Jeg er helt enig i, at dette er et fantastisk album! Imponerende intensitet og fornem balance mellem den let tilgængelige overflade og den store dybde. Et af årets indtil videre klart bedste albums efter min mening.

Skriv et svar