The Prodigy: World´s On Fire – Live Cd/Dvd

Pubertær billedside til glimrende live-numre

Prodigy har altid stået for læsterlige klø live. Der er tempo, pondus, bastant rytmik, og en øretæveindbydende tro på egen formåen, når de indtager scenen foran en anseelig fanskare.

Personligt har jeg følt det voldsomt irriterende, når Maxim konstant skal anråbe publikum, med klichefyldte fraser og et behov for at pumpe massehypnosen mere op end den kan bære. Bandets effektive rave-rock kan ingen dog tage fra dem og jeg ender altid med at overgive mig, på trods af Maxims belastende scenepersonlighed. Når man sidder i stuen og ikke gynger med et begejstret menneskehav, er det dog en helt anden snak, for her tager jeg mig adskillige gange i at råbe til tv´et, om ikke Maxim bare en gang imellem kunne holde sin kæft.

World´s On Fire præsenteres man for en koncert fra Milton Keynes 24.7.2010, som veksler mellem klassikere, som ”Breathe”, ”Voodoo People” ”Smack My Bitch Up”, ”Firestarter”, ”Omen” og ”Invaders Must Die” og mindre populært materiale. Sætlisten er velvalgt og man har svært ved at pege på deciderede mangler fra Prodigy´s diskografi.

Filmoptagelserne derimod halter gevaldigt. Det visuelle aspekt er forsøgt intensiveret ved håndholdt kameraføring, men det fungerer slet ikke. Man bliver skiftevis søsyg og irritabel, for det er gjort både klodset og bedaget. I stedet for følelsen af at være fysisk til stede, er det anstrengende og jeg undrer mig over hvor mange penge man kan kaste over en så dårlig og håbløst forældet idé.

Endvidere kommer vi rundt til forskellige venues og festivaler i bl.a. Brasilien, Frankrig, Japan, Irland og Skotland sammen med The Prodigy. Her er lidt uendelig kedeligt footage af bandet, som viser sig ligesom almindelige mennesker på godt og ondt. Vi cirkler rundt om de respektive medlemmer i lufthavne, taxaer og backstage – gaab – hører lidt overfladiske bemærkninger og får et indblik i hvad de drikker og spiser – mere gaab! Det hele er uinspirerende og dybt kedsommeligt, og vi kommer ikke et sekund ind under huden på gutterne. Det minder om en dyr hjemmevideo, som kun kan være interessant for bandet selv.

Milton Keynes koncerten fra Warriors Dance Festival er også foreviget og inkluderet på cd og det fungerer faktisk bedre uden billeder, om end Maxim fortsat er grænseløst opmærksomhedssøgende med sine ensformige og enfoldige udbrud, snart sagt hvert halve minut. Giv den mand en knebel for munden, når ikke han synger og The Prodigy ville stå mange gange stærkere.

Arkivér Dvd’en lodret og smid cd’en på, hvis du vil i ravestemning – hertil fungerer den fortrinligt!

Karakteren er udelukkende for live-cd´en.

Tags from the story

Skriv et svar