The Raconteurs: Broken Boy Soldier

Aldeles vellykket debut fra The Raconteurs

Powerpopsmeden Brendan Benson og den flittige rocksnedker Jack White har slået pjalterne sammen og leverer et forbandet groovy album, der er både The White Stripes og Brendan Bensons solomateriale værdigt.

Det er langt fra altid resultatet er godt når gode sangskrivere går sammen om et fælles projekt, men til tider lykkes missionen og sød musik opstår. The Raconteurs er et tilfælde af sidstnævnte – om end sød musik ikke er det helt rigtige ord. Skramlet er måske bedre. Men kun på overfladen, for kradser man lidt i den og giver musikken den rotation på anlægget som den fortjener, så pibler melodierne frem og åbenbarer sangene på en helt anderledes og poppet måde.

Selvom Jack White er det mest prominente medlem af The Raconteurs og hans bluesede touch kan høres på en stor del af numrene, så er singer-songwriteren Brendan Benson en mindst ligeså vigtig del af gruppen, der udover de to består af rytmesektionen fra The Greenhornes. Således kunne ”Hands”, ”Call It a Day” og ”Yellow Sun” nemt have været at finde på Bensons seneste album, The Alternative To Love, og man lægger stort set ikke mærke til Jack White.

Ellers deles Benson og White om såvel sangskrivningen og tiden ved mikrofonen – Jack White med sin karakteristisk høje og kantede vokal og Brendan Benson med sin mere ligetil og poppede ditto. Hvor Benson derfor kommer til sin ret på de mere poppede numre, så træder White frem på de mere psychedeliske som for eksempel ”Broken Boy Soldier”, der lyder lidt som en køn blanding af Led Zeppelin og Black Sabbath.

Udover de nævnte numre indeholder albummet også hittet ”Steady As She Goes”, der må være et af årets bedste indtil nu. Albummet holder ikke samme standard hele vejen igennem, men to andre mulige singler er den 60er-inspirerede ”Intimate Secretary” og den guitarfræsende ”Store Bought Bones”, der blander Bensons og Whites stil perfekt.

Broken Boy Soldier er det lykkedes at blande Bensons pop og Whites bluesede psychedelica på en så tilpas velafbalanceret måde, at fans af dem begge stadig kan være med. Det er White, der er i centrum af pressens dækning, men på albummet træder Benson frem som Whites ligemand, mindst.

Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar