Vampire Weekend leverer fornem afropop – og et af årets bedste albums

Med sin fusion af indie, ska og afropop lyder Vampire Weekend mest af alt som et møde mellem The Strokes og Paul Simons Graceland tilsat en del Talking Heads og The Police. Umiddelbart ikke så tiltalende, men i hænderne på disse fire unge fyre fra New York bliver den musikalske mosaik til et lydbillede, der indbyder til timevis af intens lytning.

Resultatet af Vampire Weekends originale genremiks er både opfindsomt, sprælskt og melodiøst. Lægger man dertil den smittende glæde, der ligger i musikken, så er det svært at ønske sig mere af et debutband. I løbet af de 34 minutter albummet strækker sig over møder man klassiske violiner, barokke celloer og lette keyboardfigurer. Det hele blandet med skæv perkussion, guitar og bas og ikke mindst Ezra Koenings vanedannende vokal og lejlighedsvise vokalharmonier.

Med Vampire Weekends debut har et af årets bedste albums set dagens lys. Den eneste frygt, der melder sig i kølvandet på udgivelsen er, at alle de halvhjertede bands, der kommer til at lægge sig op af Vampire Weekends stil de næste par år bliver hårde at kæmpe sig igennem…