Vega Nova: Lovesongs for the Dead

cover-VegaNova-LovesongsfortheDead-2013-300x300

Hvor er det forfriskende, at et dansk band tør stå ved at de bare vil lave god musik, der ikke nødvendigvis skal lyde 100 % originalt. Nok kan genrekonventioner være begrænsende, men den originaldogmatik, som de fleste nye danske bands det sidste årti tilsyneladende har sværget til, er på mange måder lige så begrænsende.

Det sætter Jeppe Christensen og Jesper Tilsted fra det danske metalband Raunchy sig ud over. De har dannet Vega Nova og har med deres debutalbum Lovesongs for the Dead bare lavet en fed plade, der ganske vist lyder lidt af Raunchy, lidt af Muse, lidt af Depeche Mode, lidt af Paradise Lost – men som også bobler af energisk, larmende og iørefaldende spillelyst.

Lovesongs for the Dead er formentlig et discount-eventyr; albummet udgives af bandet selv, distribueres kun digitalt, det er indspillet rundt omkring i verden, formentlig når der var tid til overs mellem Raunchy-jobs, og det var oprindeligt meningen at Jeppe & Jesper skulle lave det hele selv. Men der er ikke meget discount over albummet, der i dén grad er helstøbt og vel-tillavet.  Undervejs er producer Jacob Hansen (Volbeat, Duné, The Storm) og trommeslager Martin Pagaard Wolff stødt til – sidstnævnte med hårde og fandens stramme rytmespor, der giver materialet den sidste kant og energi.

Her tages det bedste fra afdelingen for den hårde rock, det bedste fra den elektroniske musik op igennem 90’erne til i dag, tilsat en vis portion fanden-i-voldskhed, inden det til sidst køres igennem den bearbejdningsformular, som man anede på Raunchys seneste album A Discord Electric fra 2010. Paradise Losts album Host, hvor metalpionererne for alvor begyndte at eksperimentere med elektronikken, er formentlig den mest nærliggende sammenligning, hvis sådan en absolut skal foretages. Men det ville være synd for Lovesongs for the Dead, for Vega Novas debutalbum er lyden af en legeplads, hvor det hele bare er lykkedes.