We Fell To Earth: We Fell To Earth

cover-wefelltoearth-wefelltoearth-2009-300x300

Psykedelisk electronica med dvælende undergangsstemning

Duoen We Fell To Earth (WFTE) består af Richard File (ex-Uncle) og Wendy Rae Fowler på henholdsvis guitar, keyboard og bas. Stilen er et konglomerat af genrer, der udspringer af især den britiske trip-hop, electronica og en low-key minimalisme, der dog viser sig at indeholde lag på lag jo mere man bevæger sig ind i det snørklede, psykedeliske univers. Et univers af eksperimenterende electronica, parret med en dyster undergangsstemning, der leder tankerne hen på tidlig Velvet Underground og musikken fra Twin Peaks. WFTE kan således være lidt svære at fange ind, selvom de benytter sig af genkendelige elementer fra blandt andre Moloko, Portishead og den britiske dub-dance-scene generelt, men der er i høj grad også et personligt aftryk på de ni skæringer.

Der er en parallelitet i vokalernes udtryk med Raveonettes, og der er en tilsvarende skrøbelighed som hos Beth Gibbons, men der er også en underliggende, ulmende uro, der giver musikken karakter af noget udflydende, noget udefinerbart og ikke mindst noget utroligt spændende på en underlig påtrængende facon.

På tredje skæring, ”Sovereign”, arbejder vokalerne med en vibrerende samklang, lys og mørke mødes, og den elektroniske monotoni ligger som bølgende fløjl henover sangens skrøbelige skelet. På ”Sun Shadow”, som også er et af albummets stærkeste numre”, og hvor selv solen har en skyggeside, veksler stemningen mellem det sødligt søgende og det farligt sitrende i en småstøjende guitar, der lægger sig som en savtakket kant omkring det tyste. Hver sang har sin stemning, og de minder på ingen måde om hinanden. Som om de hver især kræver deres ret og rent faktisk formår at træde i karakter, selvom stilen gennemgående er den samme.

Der er mange spændende ting på spil hos WFTE, og fans af den britiske dub-scene bør tjekke duoens avancerede minimalisme ud. Der er en både foruroligende dommedagsprofeti, nærmest suicidal, og en boblende kreativitet, der forener lyset med det dystre, det legende med det farlige. Der er noget fascinerende over musikkens favntag, og man kan ikke rigtig slippe væk og ud af stemningen, som om man er fanget i en halvvågen drøm af længsel og onde skygger, der jager henover nethinden. Et stærkt debutalbum, der vil kun kan skærpe appetitten til noget mere.

Tags from the story

Skriv et svar