Yurei: Night Vision

cover-Yurei-NightVision-2013-300x300

Kabaretfortællinger gennem mørkt syre

Norske Yurei bevæger sig gennem jazzede violiner, computerspilslyde, mørke akustiske toner fra guitaren og indslag, der klinger af kabaret. Og faktisk er det ikke helt så forvirrende, som det lyder.

Når der synges i de dybere toner, lyder Yurei lidt som en anden nordmand, Garm, da han sang i Arcturus, et metalband, der er mere end almindeligt svære at definere genremæssigt. Også problemet med placering af genre har Yurei til fælles med Arcturus, men her stopper sammenlinningen dog, da Yurei ikke rigtigt lyder som så meget andet, denne anmelder har lagt ører til. Vokalen er teatralsk og ofte fungerer den som en fortællerstemme, der med på en gang poetiske og vanvittige tekster, maler billeder af mørke, syrede landskaber, hvilket går godt i spænd med både albumtitlen og flere af sangtitlerne, fx ”Dali By Night”, der med foruroligende akkorder fra guitaren som hovedelement, er et af de fedeste numre på albummet.

På andre numre er det de mere elektroniske lyde, der dominerer. Til tider lyder de som noget fra et platformscomputerspil, men dog brugt på den helt rigtige måde, sådan at det giver lytteren noget ekstra interessant i et lydbillede, som ellers hurtigt kan blive rodet, hvis man ikke forsøger at lave en rød tråd. Den røde tråd findes dog i de fleste af numrene og et nummer som ”Ditt Monument”, det eneste nummer sunget på modersmålet, er især vellykket og nærmest i det lidt drømmende, afdæmpede hjørne i forhold til resten af albummet.

På trods af at albummet altså formår at få alle sine mere eller mindre umage genreindflydelser til at arbejde sammen, er der lidt vej før, at det er virkelig godt. Et par af numrene er præget for meget af gentagelser og tranceagtige lyde, som virker overflødige. Generelt er det dog et spændende og anderledes album, som vil kunne lokke de fleste fans af progressiv og eksperimenterende musik med til et syretrippende kabaretshow i det mystiske mørke.

Tags from the story
Written By

Jeg er fra Amager, cand. mag. i dansk fra Københavns Universitet, og lidt af en musiknørd. Har en forkærlighed for den hårdere rock og metal, men elsker også meget af musikken fra 1960'erne, og har desuden formået at få lidt electronica sneget ind i den stødt voksende albumsamling.