Sigrún Guðbrandsdóttir: Alle er kommet

sigrunAlleErKommet-alleerkommer-300x229-2013

Dette er en fotobog. En scrapbog. En tidsrejse. Noget til dit coffee table. Eller hvad det hedder. Alt og alle der bevægede sig i den musikalske og kunstneriske sfære i undergrundsmiljøet med de gode vækstbetingelser, har før eller siden fundet sig selv for enden af Guðbrandsdóttirs kameralinse, hvis man skal tro ”Alle er kommet”.

 Talent

Vi guides gennem adskillelige livsforløb, misundelsesværdige fester, smukke mennesker og inspirerende omstændigheder og omgivelser, og er vidne til levet liv. Der er ingen tvivl om, hvorvidt den kvindes hånd, der hviler på kameraets aftrækker, er kvalificeret til at få udgivet en 400 siders fotobog. Guðbrandsdóttir indfanger sine subjekter, fanger dem med sin linse og efterlader dem en plads i hendes hukommelse på tryk. Det er tydeligt at se, at de affotograferede mennesker, åbner sig og udviser tillid til fotografen.

Hvem der?

Nu er undertegnede ikke helt i samme aldersgruppe som fotografen, kunstneren og musikeren Guðbrandsdóttir, hvorfor en del personer i bogen følelse en anelse uvedkommende. I særdeleshed da der ikke er billedtekster før den sidste side i bogen.

Skubber vi det til side og ser nærmere på rammesætningen, så tegner der sig et billede af en kvinde, der har formået at dokumentere udviklingen fra ungdomsårene i København, over ophold i Island til tyvernes vilde fester over forskellige kunstnerisk produktive perioder og familieforøgelser. Men ikke mindst alle de mennesker, som Guðbrandsdóttir igennem alle årene har været omgivet af, inspireret af, har portrætteret og levet sammen med. Selv for en udenforstående, der ikke har løst billet til de tidligere 80eres blonder, puddelhår og Ball-trøjer er der meget at hente.

Det’ undergrund

Kigger man alligevel efter på de glitrende sider af lækker kvalitet, altså sådan rigtig ser efter, så finder man adskillelige ansigter, der virker bekendte. Men hvis man, modsat undertegnede, begik sig i glitter og punk i firserne, så skal man også huske at montere undergrundsbrillen solidt på næseryggen for at genkende menneskerne på billederne.

Kredsen omkring Guðbrandsdóttir var og er fyldt med vækstlaget inden for kunst og musik, og senere, i halvfemserne, ser Jonas Bjerres (Mew) store blå øjne ud på mig. De gemmer sig alle derinde et sted, store som små, døgnfluer og vedblivende interessante kunstnere.

Kom med …

… Kig med, drøm dig væk til både fjern fortid og den, der lurer om hjørnet. Se på Björk, David Lynch, Nephew og alle de andre. De kendte, semi-kendte og ukendte venter inde på de glitrende sider. Gør dig selv en tjeneste, bladr bogen igennem, dyk ned i billederne. Så kan du bagefter læse billedteksterne skrevet af Guðbrandsdóttir og udvalgte gæster, og på ny begive dig ud i det glitrende univers, som er Guðbrandsdóttir og venners kollektive hukommelse.