Trajve/John Sharling: En Par O A Lamp/Krøller under huden

Hyggeprojekter for hyggens skyld

Man må til enhver tid respektere musikeres ret til selv at vælge, hvilke veje de vil gå. Man må nødvendigvis også respektere privatpersoners ret til, selv at vælge hvad de vil bruge deres fritid og opsparing på. Og man skal nok først og fremmest se det dobbelte kammerat-album fra orkestret Trajve og solokunstneren John Sharling som et fritidsprojekt, hvor de foreviger nogle muntre stunder med instrumenter i hænderne.

For kunstnerisk og kvalitativt er der stort set intet andet end den umiddelbare spilleglæde at finde på dette album. Trajve leverer de første 20 skæringer, hvoraf en række kun varer ganske få sekunder. Stilen er hård rock – mellem noget retrospektivt, noget heavy-metal, noget punk-attitude og noget ganske enestående uforståeligt larmende. Teksterne er på dansk og holder bestemt ikke just et højere niveau end musikken. Det skulle være ganske unødvendigt at indspille et fire-sekunders råbe-nummer med ordlyden ”Hella Joof/er neger” som eneste tekst, samt den næsten dobbelt så lange ”Ham fra Saybia”, hvor ordlyden i sin fulde længde lyder ”Se det i TV – læs det på tryk/ham fra Saybia er tyk”. Der findes også længere numre hos Trajve, men det er svært at finde de nævneværdige passager undervejs, selvom der en sjælden gang imellem er optræk til noget, der næsten ikke lyder frastødende.

Således er der mange uforståeligheder hos Trajve, men den allerstørste uforståelighed er måske, at de har valgt at udgive deres udskejelser sammen med John Sharling, der lyder som et mix af noget tidlig Pretty Maids og noget nutidig Bamses Venner. Der er rockvilje i vokalen, men melodierne har et præg af noget danskpop-klingende Top Charlie-agtigt, og teksterne er – omend mere interessante end Trajve – ikke specielt medrivende. Det bliver til et indtryk, der nærmer sig ølteltet på et høstmarked i den fjerne provins, hvor ti-femten drukkenbolte højt skråler i kor. Omend deres fællessang er en helt anden melodi, end den, som den gæve og hårdt fightende musiker med guitar og mikrofon, er i gang med.

Al ære og respekt for, at Trajve og John Sharling har sunde hobbies så som at spille på instrumenter og skrive sange. Og fred være med, at de vælger at indspille det på en cd. Men som anmelder er det vanskeligt at tage Trajve seriøst, når de ikke tager sig selv det mindste alvorligt. Og John Sharling havde været bedre tjent med at lave sine egne cd’er på eget hjemmebrænderi og sende dem ud til provins-bodegaernes såkaldte bookere. For der kunne måske være et lille job i vente for ham – af og til – hvis der skulle blive plads.

Tags from the story
,

23 kommentarer

  • Hej Niels

    Vi har solgt omkring 100 – og det fordeler sig nogenlunde fifty fifty vil jeg tro. Om vi vil noget decideret politisk – det tror jeg ikke. Men sangen “Gylletanken” er IKKE påtaget politisk. Den handler om politisk svindlen og fejen ind under tæpper. Noget man sagtens kan være imod som sådan uden at bekende kulør sådan for alvor. Du kan sige vi er imod pamperi m.m

  • Vi I noget med jeres musik, altså sådan rent politisk?

    Og hvis man må have lov at spørge: Hvor mange eksemplarer har I solgt af albummet? Hvor mange i det hele og hvor mange til folk I ikke kender?

    Mvh Niels

  • Øv, hvorfor har Claus ikke spredt mere galde? Har han for travlt i sit elfenbenstårn?

  • Jeg synes bare lige vi skal slå den ting fast, at Claus Michaelsen ikke har skabt begreb om, hvad Wildskud “tydeligvis ser”. Tænk hvis nogen skulle kunne se noget HAN ikke kan se…….. Så skal de dæl’me også ha’ at vide hva’ de er gjort af ! ! !

    Men som man siger: Man kan slæbe hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke.

    Jeg skammer mig virkelig over ikke at kunne indse, at Trajve er indbegrebet af antikvalitet.

    Jeg tror jeg maler mig grøn og hopper i havnen nu.

  • jeg kan goth se at det er svært at se ironien i ting, når man tager alting alvorligt. men ville det ikke have været federe hvis teksten havde været Se det i TV – læs det på tryk/ham fra Saybia er fed. så man ville få en reaktion, hvor folk skulle tænke over om de mente at han var overvægtig eller bare rigtig god. og samtidig udfordrere pc,erne.

  • Sikke dog I snakker. Og tak for det.

    Du dér Claus – hvorfra ved du om vi er “påtaget politiske?”

    Du kan ikke tillade dig at sidde og være sur over at vi har spildt din tid. Det har været dit valg hele vejen. Vi er “bare” en flok provinspunkere fra Jylland og har bedre ting at tage os til end at pille navle i vores elfenbenstårn.

    Vi vil til en hver tid hellere begejstre en flok glade mennesker med vores ærlige og skrabede musik end at lefle for et surt brokhoved med kogende pis :-)

    Udover det; hav en god weekend!

  • Vores plade koster kun en 50er. 73 minutters musik.

    Og hvad angår Clauses kommentar om at jeg er ganske harmløs og at TRAJVE skal lade være med at belemre ham. Well, du skulle bare vide hvor en led fyr jeg faktisk er. OG TRAJVE forbliver, alene for at pisse dig af, smartass :-)

  • Har også læst interesseret med i debatten, og vil da lige komme med mine kommentarer.

    Jeg vil give både hr. Wamsler og Kalle P. ret i, at det ikke giver nogen mening at holde sig til anmeldelse af albums, der kun scorer topkarakterer. Hvis alt på karakterskalaen scorer højt, er der jo ikke noget at forholde sig til, og så bliver anmeldelserne ligegyldige. Derfor er det jo nødvendigt at hele spektret benyttes, så man kan fornemme hvad der er godt og hvad der er dårligt. En anmeldelse kan ikke være 100% objektiv (med mindre den blot gengiver informationerne i coveret), så der er jo tale om smagsdommeri, når man anmelder plader. At tro andet er jo utopisk.

    Når jeg lytter til musik bliver jeg nødt til at foretage nogle valg. Der er så meget musik derude, så hvis jeg ved hvert album skulle voldlytte det fordi der måske et eller andet sted inde bagved var et gemt mesterværk, ville jeg gå glip af ret så mange plader.

    Jeg føler selv jeg er ret åben da jeg hører alt fra pop til dødsmetal, men når jeg hører noget nyt musik, er jeg hurtigt klar over om det er noget jeg kan lide eller ej. Jeg vil give Kalle P ret i at de albums man skal arbejde lidt med, oftest også er dem der giver mest tilbage. Men før jeg begynder at arbejde med et album kræver det at der er et eller andet der vækker min interesse. Der skal være noget kvalitet (det være sig i sangskrivningen, produktionen, stemmen, teksterne m.m.), som gør at jeg alligevel får lyst til at lytte videre, på trods af at jeg ikke umiddelbart synes om pladen.

    Nu har for denne debats skyld forsøgt at lytte til numrene på både Trajve og John Scharlings MySpace-sider adskillige gange, og jeg kan stadig ikke få øje på et eneste lille glimt af noget der skulle være interessant. John Scharlings musik er jo pænt harmløs, men dræbende kedeligt. Der findes et hav af dansktop/rock (eller hvad man nu skal kalde det) sangskrivere magen til, som gør det bedre. Men fred være med det, for det kan ikke bringe mit pis i kog.

    Det kan Trajve til gengæld. At Wildskud tydeligvis ser Trajve som den åbenbaring vi andre ikke kan se, giver slet ikke mening for mig. Musikalsk lyder det som et dårligt band af (for) gamle efterskolelærere, og tekstmæssigt er det sgu’ da for pubetært. Lyt evt. til “Gylletanken (Lort og Pølser)”, som rent tekstmæssigt minder mig om en dårlig plat konfirmationssang – bare med en påtaget politisk vinkel. Jeg elsker skæv musik, men at påberåbe sig at Trajve er kunst, bare fordi det ikke er let spiseligt, er da helt hen i skoven.

    Det irriterer mig grænseløst, at Trajve overhovedet finder på at belemre mig med deres musik. Wamsler har ret i at det virker som et fritidsprojekt, og lad det dog endelig forblive det. Men lad for guds skyld være med at sende det ud, så alle vi andre skal spilde vores tid på det. Hold kæft hvor er jeg gået glip af mange andre plader mens jeg har lyttet til Trajve.

  • @Wildskud: Nu mente jeg egentligt ikke at der var noget i vejen med anmeldelsen af Red Warszawa. Bare at den slags albums nok ikke egner sig til en kritikers pen, men kun til venner og fest!

    Derudover er jeg enig med Morten Wamsler i, at det ville være underligt kun at lade anmeldere anmelde albums de eksempelvis vil give topkarakterer. Det ville jeg i hvert fald ikke få noget ud af at læse.

  • Nu må den onde anmelder nok hellere komme med en kommentar også. Har jo læst nysgerrigt og interesseret med her.

    Vil man læse objektivt om et band, så skal man søge i et leksikon. En anmeldelse er nu en gang en helt og aldeles subjektiv vurdering af et album, og når jeg anmelder, så har jeg altid som det allermest vigtige, om læseren af anmeldelsen får en idé om, hvilken type musik, der er tale om, og først og fremmest om jeg vil anbefale dem at købe albummet.

    Dette album vil jeg ikke anbefale nogen at bruge penge på. Og jeg tror som sådan heller ikke, at hverken Trajve eller John Sharling har forestillet sig et salgstal, der kan læses i aviserne. Jeg forestiller mig, at det vigtige for disse kunstnere har været, at forevige et fritidsprojekt, som helt sikkert giver dem en masse gode timer sammen. Og det er al respekt værd. Men det betyder altså ikke, at jeg vil anbefale, at læseren skal gå ned i den nærmeste butik og bestille albummet og bruge 150 kroner på det.

    Hvis man udelukkende anmeldte albums, man ikke kunne sige noget negativt om, så ville hele idéen i at anmelde musik være totalt forfejlet. Det gælder netop om at give sin mening til kende om, hvad der er godt, hvad der er skidt – hvad der er godt for nogle – og hvad der formentlig kun vil være godt for de få.

    Jeg er ofte uenig med andre anmeldere – og når jeg selv læser anmeldelser, så plejer jeg at udse mig et par anmeldere, som ofte viser sig at have samme smag som mig. Og fra netop disse tager jeg deres ord alvorligt, når jeg skal afgøre, om jeg vil købe et album. Andre anmeldere får ikke lov at afgøre, om jeg køber et album eller ej. Der kan jeg sammensætte en samlet vurdering ved at læse 5-6 anmeldelser, og se om helhedsindtrykket med yderpolerne frasorteret, ender med at ligne, at det kunne være et album, jeg kunne bryde mig om.

    Jeg opfatter ingen som fjolser. Jeg opfatter disse kunstnere som nogle, der har hygget sig med deres projekt, og som gerne vil dele deres humor og morskab med ligesindede. Jeg hører ikke til den flok – og det er, når alt kommer til alt, en smags sag.

    God fornøjelse med resten af musikåret 2010 – og held og lykke fremover til Trajve og John Sharling.

    Vh
    Morten Wamsler

  • Kalle P @ Nu har jeg ikke læst anmeldelsen af Red Warzawa, men jeg kan levende forestille mig dens indhold. Well……. Den slags anmeldelser siger nok mere om anmelderen, til syvende og sidst, end det gør om det anmeldte. Her kan det så blot vække en undren i mig over, at man med den mængde materiale der er i udbud i vore dage, vælger at anmelde noget, man kan give negative kommentarer til. Den slags hører efter min mening til i enten Ekstrabladet eller B.T. (alternativt en avis)

  • @Wildskud: Jeg er helt enig med dig i, at det ofte er det man som lytter er nødt til at arbejde lidt med som i den sidste ende giver det største udbytte! Og det gætter jeg på de fleste af diskants læsere og skrivere er enige med os i.

    Men hvis man kigger på deres anmeldelse af Red Warszawa, så er den slags tekster måske bare ikke noget for deres diskants journalister: http://www.diskant.dk/anmeldelser/pladeanmeldelser/red-warszawa-de-4-arstider-i-nordvest.htm.

  • Kalle P. @ Jeg forholder mig til det jeg læser i anmeldelsen. Mit grundlæggende budskab, i den forbindelse er, at jeg ikke kan genkende det “Trajve” jeg kender i den anmeldelse.
    Vedrørende hvem der afskriver hvem som fjolser kan jeg sige, at der snarere er tale om en talemåde, end om en konkret anklage. Sat lidt på spidsen er det en mishagstilkendegivelse overfor den desværre stigende tendens der er til, at hvis et materiale ikke lige umiddelbart glider ned som Knorr’s bearnaise, er det ikke noget der rummer nogen værdi. Her kan jeg garantere eventuelle lyttere om, at man snyder sig selv for en oplevelse på dén konto.
    Jeg mener at der skulle være andre steder på interhvepsen hvor man kan opleve Trajve. Bl.a. Youtube, hvor der ligger en lækker lille live-video af sangen “Fucked up og på stoffer”. ;o)
    (hope I didn’t ruin things)

  • Kalle :-)
    Nej, vi har sendt rundt til alle mulige steder.
    Diskant er de eneste der har gidet.

    Så DET er vi glade for :-)

  • Hej der Kalle
    og hej Willskud :-)

    Vi udsendte det af økonomiske grunde samlet. Vi gjorde det så billigt som muligt. Det kan høres, ses og mærkes. Men når det er sagt så er vi stolte; for vi har SELV lavet det hele!

  • Ja, det er da ikke umuligt at de to tekster giver mening når de høres i sammenhæng med albummets øvrige numre. Men det er der noget, der tyder på, at anmelderen ikke synes. Hvis det er mig du hentyder til at have afskrevet Trajve som fjolser, så forstår jeg ikke hvor du får det fra? Jeg har kun forholdt mig til de to tekster og anmeldelsen – og ikke bandet, og selvom jeg ikke ligefrem bliver indfanget af deres musik, så vil jeg nu ikke kalde dem fjolser. “Psykisk Ustabil” og “Du’ Fattig” ligger desværre ikke på bandets MySpace-side, så dem kan jeg ikke lytte til – i et forsøg på at kaste et lys over sangene om Hella Joof og Saybia.

    Jeg synes da helt sikkert også folk selv skal opleve Trajve. Det er jo den bedste måde at danne sig et indtryk af om det er noget man vil bruge mere tid på eller ikke. Og det er jo hvad anmelderen har gjort, og konkluderet, at han nok ikke vil bruge mere tid på dem! At påstå det er fordi han ikke er åben overfor ting, der kræver lidt arbejde, synes jeg, er en noget uforskammet påstand. Hvis det altså er det du gør!

    Her er linket til Trajves MySpace-side igen, så folk kan kaste sig ud i lidt lytning. Og skrive evt. kommentarer til det her.
    http://www.myspace.com/trajve30

  • Vi ser her et slående eksempel på, at folk har en underlig tendens til at afskrive folk, de ikke forstår som fjolser. Nu kommer jeg lidt i tvivl om hvorvidt det ville være umagen værd, at opfordre folk til at OPLEVE Trajve. Det ville måske kunne kaste lidt af forståelsens klare lys over projektet. “Hella Joof” og Ham fra Saybia” skal måske ses i en større sammenhæng, for at give mening. En mening der nok kun åbenbares for den som ønsker at lade meningen åbenbare sig. Der er jo f.eks. også sange som “psykisk ustabil” og “du’ fattig” at sætte ind i den sammenhæng, og giver man sig selv den frihed, begynder billedet af den større helhed at tegne sig. Men det kræver jo at man er indstillet på at lade sine kulturelle smagsløg åbne op for nuancer, som ikke nødvendigvis lige er til at skovle ind gennem “tremmerne” med ske og nedsvælge uden mange tyggebevægelser. Noget stort salgstal spår jeg heller ikke Trajve, men de eksemplarer som bliver solgt kommer ikke til at samle støv i en flyttekasse.

  • Anmelderen gengiver de to Trajve-tekster “Hella Joof/Er neger” og ”Se det i TV – læs det på tryk/ham fra Saybia er tyk”, og hvis det er på det niveau teksterne befinder sig på, så er der efter min mening ikke meget at komme efter. Jeg sporer i hvert fald ingen sarkasme eller satire og teksternes er ikke engang ligeså dyb som nedenfor nævnte vandpyt – især ikke hvis der kan svømme en haj rundt i den :-)

    Teksterne på albummets andre numre kan selvfølgelig være på et højere niveau. Jeg har lige været inde og lytte, men har lidt svært ved at høre hvad der synges…

    @John: Hvad har ideen været med at udgive de to bands på samme album?

  • Jeg forholder mig lidt ambivalent til anmeldelsen. På den ene side rammer den gode anmelder hovedet på sømmet, nærmest hele vejen igennem, men begår den fatale fejl, at krydre hele sit “communiquet” med en karsk og negativ retorik.
    Brøleren opnår nærmest astronomiske dimensioner idet anmelderen ikke på noget tidspunkt forholder sig til de overordentligt dybe, sarkastiske og satiriske elementer, der findes i tekstmaterialet.
    Herfra kan jeg kun tilføje, som en hilsen til anmelderens himmelråbende ignorans og manglende sans for ironi og medmenneskelig indsigt:
    Hvis du tror du er sej, så må jeg skuffe dig.
    Du er blevet snydt! ! !
    Du’ en haj i en vandpyt.
    (citat Trajve)

Skriv et svar