Compos Mentis – interview

composmentis-dk-presse2009-565x377

Sympatiske akademikere bag stålhård dødsmetal

Compos Mentis har udgivet tre fuldlængde albums og har eksisteret siden 1996, hvor nogle drenge mødtes i en kælder i Vojens og jammede Metallica-numre. Fra starten af handlede det om at trykke den af og så egentlig bare arbejde hen imod at blive lige så store som deres idoler. Det gik ikke helt sådan, men mindre kan vel også gøre det. Diskant har sat forsanger Jesper Heinsvig og tangentspiller Rune Klausen i stævne til en snak om bandets historie, om at spille for 25 mennesker i provinsen den ene dag og være opvarmning for Illdisposed den næste, hvor publikum går amok. Og om de skjulte referencer, der ligger godt gemt under overfladen i musikken.

Diskant: Vojens?

Rune: Jeg har kun været med i bandet de seneste tre år, så Jesper må fortælle om dengang, bandet startede.

Jesper: Vi startede vel lige som de fleste med at jamme noget metal, vælge nogle cover-numre, og så ellers bare komme i gang. I vores tilfælde var vi fans af Metallica, så det var primært deres numre, vi spillede. Jeg har stadig nogle bånd liggende med vores egne numre fra dengang, og det lyder ganske forfærdeligt. Men det gjorde det jo ikke dengang.
I løbet af nogen tid, rykkede vi ind til Århus på grund af studier, og så blev vi efterhånden en del af det miljø, der er i Århus omkring metalmusik. Vi fik hver især vores netværk rundt omkring, og vi begyndte at spille flere forskellige steder og blev generelt bedre til at lave musikken. Der var ingen tvivl om, at vi arbejdede hen imod at være et mere professionelt band, der forhåbentlig kunne leve af vores musik. Vi troede selv på, at vi kunne blive så store og sælge så meget, at vi kunne få nogle fantastiske oplevelser og forhåbentlig også tjene nogle penge på det. Vi tjener da også lidt i dag, men vi kan ikke leve af det. Langt fra.

Den hyggelige fortovscafé på Fiolstræde i København danner nu ramme om et godmodigt skænderi om, hvem der skal betale for de tre fadøl. Som i øvrigt ender med at tynge Jesper Heinsvigs budget. Diskant takker for skænken!

Diskant: Hvordan tjener I så til livets ophold?

Rune: Vi har alle taget uddannelser, sideløbende med musikken. Jeg arbejder som audiodesigner på et produktionsselskab, er cand.mag. i Multimedie med speciale i lyd, så til daglig sidder jeg og tilrettelægger lydspor i reklamer og andet.

Jesper: Jeg er cand.merc. i Marketing og er projektleder på et reklamebureau, og faktisk har alle i bandet alle mulige underlige uddannelser. Vores trommeslager studerer filosofi og vores ene guitarist er uddannet på Konservatoriet i klassisk guitar. Når vi laver nye numre, kommer han tit med nogle fuldstændig vanvittige, tekniske idéer: ”Lad os prøve at spille denne her sekvens på denne måde.” Og så lyder det bare fuldstændig mærkeligt og avanceret, men samtidig meget interessant. Men det er også fordi han tænker på musikken på en lidt anden måde end os andre, og det kommer der nogle gange nogle vildt tekniske diskussioner ud af.

Diskant: Hvem er drivkraften i bandet? Arbejder I individuelt, eller mødes I og udvikler musikken i fællesskab?

Jesper: Der er ingen tvivl om, at vi arbejder tæt sammen som band. Det er heller ikke mig som sanger, der skriver alle teksterne. Dem udvikler vi også i fællesskab. Så det er i høj grad et fælles projekt.

Rune: Jesper og jeg bor jo herovre i København og Ryan i Esbjerg, så når vi så endelig mødes for at lave noget musik, får den hele armen. Og vi har det rigtig sjovt, samtidig med at vi får knoklet igennem. Vi tager til Århus og spiller hele weekenden, og så sidder vi i toget på vej hjem og er mildest talt noget slidte. Men det er meget effektivt, og vi får altid lavet en masse, når vi mødes.

Diskant: Motivet på jeres seneste skive forestiller Holger Danske, surret godt fast med reb. Er det ikke lidt for inspireret af Metallicas And Justice for All?

Jesper: Vi vidste godt, at vi ville få prygl for det omslag. Og det har vi også fået rundt omkring.
Der er flere ting i det cover. I motivet ligger der en reference til figuren Holger Danske som værende vores nationale ’frihedsgudinde’, forstået på den måde, at i USA er det visse værdier, ikke mindst frihed, der definerer det nationale fællesskab, mens det herhjemme i højere grad er den fælles kultur og historie, bl.a. legenden om Holger Danske. Så det er på sin egen måde en slags oversættelse af And Justice-coveret.
Det er samtidig også ment som en anerkendelse af – en tribute til – Metallica og deres kæmpe indflydelse på både vores musik og metalmusik i det hele taget.
Konceptet på albummet handler jo også netop om vores fælles nationale historie, og det afspejles vel bedst i myten om Holger Danske. Og han er bundet med reb, da Danmark nok helt sikkert er på røven, når vi ikke har vores sagnhelt til at beskytte os.
Og til sidst så er der vel ikke noget, der i virkeligheden er mere dansk end at tegne en tegning, der pisser folk af?!

Rune: Vi vil også langt hellere lave et omslagslayout, der skaber en masse reaktioner, i stedet for et, der er mere anonymt. Hellere skabe noget debat end bare at glide ind i mængden af metalalbums, ingen kan huske bagefter.
Vores håb er, at der er nogen, der bliver inspireret til at dykke længere ned i vores tekster og på den måde få en ekstra og større oplevelse ud af musikken. Jeg håber på den måde, at coveret kan være med til at give folk et spark i røven, uden at vi behøver at skære alting ud i pap.

Diskant: Our Kingdom of Decay tager I netop i teksterne udgangspunkt i personer og begivenheder fra danmarkshistorien. Men I gør det på en meget understated måde. Hvorfor det?

Rune: Igen lige som med coveret, så har vi ikke lyst til servere alting på et sølvfad for lytteren. Der må gerne være en åben invitation, der inspirerer lytteren til at gå på opdagelse i vores musik – også på tekstsiden.

Jesper: Hvis bare der er nogle, der bliver inspireret til at læse dybere ned i teksterne og pludselig opdage de flere lag i musikken, så er det det hele værd.

Diskant: Hvordan oplever I scenen for metalmusik i Danmark i dag?

Jesper: Da vi blev nomineret til Danish Metal Awards i 2003, var de ti bands, der var nominerede, også stort set hvad der var af kvalificerede metalbands i Danmark på det tidspunkt. Men i dag er der en overflod af rigtig gode metalbands, der virkelig rykker.

Rune: Men der sker også meget på sådan noget som youtube, hvor man kan følge med direkte, når nogen lægger noget på, de sidder og fifler med. Markedet er nærmest eksploderet de seneste par år, og det gør jo, at der dukker en masse musik op rundt omkring, man normalt aldrig ville høre om.

Diskant: Hvad er jeres henholdsvis værste og bedste oplevelser med bandet?

Jesper: Det værste, jeg har været med til, er at spille for 25 mennesker på et spillested ude i provinsen. Det er bare ikke sjovt, når der ikke kommer et øje til koncerten. Og vi har også spillet i det tidligere Østtyskland i en stor hal ude på en pløjemark, hvor der kom tre-fire mennesker. Det var gået helt galt med markedsføringen, det var fuldstændig absurd.
Det er heldigvis ikke noget der sker tit, men jeg har oplevet det i hvert fald et par gange – og det er fand’me ikke sjovt.

Rune: Men vi har også spillet som opvarmning for Illdisposed til et udsolgt Voxhall i Århus, hvor der var fuldstændig fyldt foran scenen, og folk gik amok til vores musik. Så er det hele arbejdet og besværet værd.

Diskant: Nu er latin ikke min stærke side, men ’Compos Mentis’ betyder vist noget i retning af at være normal i hjernen?

Rune: Det er faktisk et juridisk/medicinsk begreb, der betyder, ’at man var normal i gerningsøjeblikket’. Modsat at være sindssyg i gerningsøjeblikket. Det er selvfølgelig en leg med, at vi er fuldstændig til stede i det, vi beskæftiger os med. Det kan godt være, det lyder sindssygt, det vi laver, men der er en mening med det.

Der er ingen tvivl om, at Compos Mentis, repræsenteret af Jesper og Rune, ikke virker det fjerneste sindssyge. Tværtimod er der en stærkt rodfæstet selvforståelse i deres måde at præsentere deres tanker bag deres musikalske projekt på.
Jeg har i den forbindelse aftalt, at jeg dukker op på Loppen den 11. september, hvor de skal spille næste gang, og følger resten af bandet et par timer inden koncerten. Så må vi se, hvad der kommer ud af det. Men jeg glæder mig allerede til filosofiske samtaler om dødsmetal og til et kompetent hardcoreshow.

Tags from the story

Skriv et svar