El Perro del Mar-interview

Foto: Hanna Hedborg
Foto: Hanna Hedborg

Med lykken i snor

Navnet ’El Perro del Mar’ klinger mysteriøst for de ikke-spanskkyndige. Bag det gemmer svenske Sarah sig, der de sidste par år har beriget mp3-verdenen med sine befriende popmelodier. I anledning af udgivelsen af den selvbetitlede plade i både Europa og USA, fik Diskant.dk en snak med kunstneren over emailen om sangskrivningens mange facetter. Med naivt sofistikerede tekster, klassisk arrangerede popmelodier, og dertil en eftertænksom melankoli i pigevokalen og harmonierne har El Perro del Mar skabt en klassiker af en popperle.

Diskant: Det er blevet sagt om dig at du startede din karriere som ’mp3-kunstner’. Indrømmet lærte jeg, som mange andre højst sandsynligt, din musik at kende fra venners bærbare. Tager du imod Myspace-nationen med åbne arme, og har dette udgangspunkt betydet meget i forhold til at blive ’a name in the game’?
Sarah: Det er sandt, jeg startede med at udgive mine sange som mp3’er. På det tidspunkt hvor jeg optog mine første sange, tænkte jeg virkelig ikke særligt meget over hele problematikken med fri downloading. Jeg ønskede bare at holde fast i min frihed, min integritet som kunstner, og i det hele taget i musikkens uafhængige udtryk. I den forstand var det at udgive mp3’er den allerbedste måde at forblive ’uberørt’ af hele
musikindustrien, og jeg synes stadig at den måde at starte på har været vigtig både for mig selv og for folks opfattelse og indtryk af El Perro del Mar.

Emotionelt studie

Diskant: Hvilke plader var på hylderne i dit barndomshjem, og hvad var dit første musikalske idol som barn?
Sarah: Jeg elskede hitlistemusik, så selvfølgelig forgudede jeg kunstnere som Michael Jackson og Madonna. Egentlig tror jeg Michael Jackson var et af mine første idoler. Jeg kan også huske at jeg rodede rundt i mine forældres pladesamling, da jeg var lille, på jagt efter oplevelser. På den måde blev The Beatles tidlige favoritter.

Diskant: Kan du fortælle lidt om processen med at skrive en sang. Hvad inspirerer hinanden? Lyrikken, melodien, et riff, en solskinsdag med hunden i snor?
Sarah: Det er meget forskelligt. Det afhænger helt af øjeblikket, men oftest er det en sætning eller en kort tekst, der inspirerer harmonierne. Det er som om forskellige stemninger gør mig i humør til at skrive en sang; nogle gange er det en meget sentimental stemning, hvor lyrikken henfører mig til en anden verden; andre gange er det en helt konkret rytme, der finder sin vej ind i mit hoved gennem klaveret eller guitaren. Jeg synes det at skrive sange er som et slags emotionelt studie – det er både arbejde og leg, og det er det jeg elsker ved sangskrivningen.

Diskant: Har du et fast band, eller er du alene om at arrangere instrumenterne, vokalen, og de forskellige lag på pladen?
Sarah: Det er ikke noget band. El Perro del Mar er mig alene, og derfor er det også mig, der arrangerer og producerer alt i studiet. Somme tider får jeg så mere professionelle musikere til at optage instrumenter som trommer og baslinier endnu engang bare for at tilføje det rette ‘groove’, som jeg ikke selv er i stand til. Det afhænger helt af nummeret.

Komposition og kontraster

Diskant: Din musik har en stemning af tidlige uskyldige dage, hvor dagbogen var din eneste ven. Kommer dine sange til dig, når du er i et særligt humør, i specifikke omgivelser, eller på et særligt tidspunkt af dagen. Eller er det – i stedet for at blive ramt af en inspirerende muse – hårdt arbejde at finde inspiration?
Sarah: Jeg er kommet frem til en for mig personlig og simpel måde at skrive lyrik på – det er som om det taler sit eget sprog, så det falder meget naturligt. Jeg finder på tekster hele tiden, så jeg har altid en notesbog med mig til at skrible ting ned i. Jeg føler dog at jeg på en eller anden måde hviler op ad en muse – nogle gange er det meget let at skrive tekster og andre gange meget svært. Det er blevet lettere for mig at bedømme, hvornår musen er med mig eller ej, og på den måde føler jeg mig efterhånden mere fortrolig med hele skriveprocessen.

Diskant: Opfatter du din musik som simplistisk i lyd og udtryk, eller er hele sangskriverprocessen alt for kompleks til at ignorere, når du lytter til dine sange i retrospekt?
Sarah: Sangenes udtryk til at begynde med har meget at gøre med en øjeblikkelig simplicitet, men det efterfølgende arbejde; hele det musikalske arrangement og optagelsen gør, at resultatet i sidste ende er meget mere kompleks. Jeg synes dog at simpliciteten og hele dens styrke er et meget vigtigt element i min musik.

Diskant: På nummeret ”Party”, lyder vokalerne som om de arbejder kontrapunktisk i forhold til de andre elementer i sangen, især til en happy-go-lucky lyrik. Derfor får sangen et behageligt ambivalent udtryk. Tænker du ofte i kontraster, når du skriver dine sange?
Sarah: Jeg tror at jeg stort set altid tænker i kontraster når jeg skriver – både tekstmæssigt og i forhold til harmonier. Spillet mellem kontrasterne kan give et nummer sådan nogle interessante spændingsfelter, og jeg har erfaret at jeg har svært ved at lytte til musik, der ikke udtrykker en eller anden form for spænding eller kontrast.

Diskant: Kan du nævne 3 tillægsord i beskrivelsen af ordet ”pop”?
Sarah: Øjeblikkelig, romantisk og vanedannende.

Sangskrivning som håndværk

Diskant: Du har tidligere samarbejdet med Jens Lekman, på det tidspunkt hvor du udgav singlen ”Shake It Off”. På hvilken måde inspirerer det dig at arbejde med andre musikere, og har genregrænser kunstnerne imellem nogen betydning?
Sarah: Jens tog initiativ til og finansierede split-singlen og det var faktisk på den måde at vi lærte hinanden at kende. Jeg er altid åben for at arbejde sammen med andre, men mere som et sideprojekt. Når det gælder min egen musik føler jeg at det er vigtigt at holde det for mig selv. Jeg tænker ikke særligt meget over genrer… en god sang er en god sang, det er egentlig det eneste der betyder noget.

Diskant: Dine tekster har ofte en gentaget linie eller omkvæd, der minder mig om de bedste hits fra 60’erne. Er tresserne dit yndlingsårti musikalsk set og som en personlig inspiration – eller går du meget længere tilbage, ligesom dit cover af Dorsey Burnette’s ”Here Comes that Feeling” antyder?
Sarah: Jeg har ikke egentlig ikke noget yndlingsårti, men jeg har åbenlyst en svaghed for musik fra 40, 50 og 60’erne. Der er helt klart noget særligt ved den måde tidlig popmusik var skrevet og produceret på. Især når det kommer til lyden i sig selv. Jeg tror at det der virkelig gør indtryk i den sammenhæng, er følelsen af et virkeligt nænsomt håndværk; det virker som om det at skrive og optage musik dengang var meget mere som et sandt håndværk. Jeg kan godt lide den tanke at kombinere det meget abstrakte og kunstneriske med en helt konkret og resolut arbejdsmetode og der igennem skabe noget virkeligt fantastisk og smukt.

Diskant: Jeg læste et sted at dit kommende projekt vil være mere storladent i sit udtryk. Vil du afsløre lidt mere om dine planer – kan det tænkes at du sågar vil arbejde med et big band orkester?
Sarah: Ja det er sandt. Jeg har store planer for det næste album. Først og fremmest vil det blive et sammenhængende album; jeg opfatter det næsten som et konceptalbum, en roman eller et storladent maleri. Jeg håber jeg vil kunne leve op til mine egne idealer. Måske det tager fem år at fuldende… forhåbentlig ikke.

Svenske anbefalinger og spanske mantraer

Diskant: Hvad er dit bedste nyere pladekøb, og hvad ligger på din Top 3 i år, hvis du skal opsummere?
Sarah: Åh, jeg køber aldrig musik! Det er så lang tid siden jeg sidst købte en plade. Jeg lytter kun til ældre musik, for at være helt ærlig. Jeg holder mig selv ubevidst opdateret ved at lytte til radio. Jeg nævner altid Peter, Bjorn and John, når jeg skal komme i tanke om ny god musik. Jeg elsker deres lyd. En anden favorit er en svensk fyr som er et absolut geni: Salem Al Fakir.

Diskant: Kan du anbefale noget kontemporært svensk musik til danskerne som julegaver?
Sarah: Peter, Bjorn and Johns seneste album helt bestemt (Writer’s Block, red.), og Hans Appelqvists nye album Naima.

Diskant: Som et sidste spørgsmål giver jeg ordet videre til min ven, der var så venlig at anbefale din musik: Af en eller anden grund vækker navnet El Perro del Mar (”Hunden fra havet”, red.) en følelse af mangel og nødlidenhed, som jeg føler at din stemme og til en vis grad også din lyrik afspejler. Men lyrikken er alligevel legende med helt uventede hømursvingninger, for eksempel hvordan en hund mon vil reagere, når den hører nøglerne klinge i nøglehullet efter en lang og kedelig dags venten. Kan du eventuelt uddybe, hvad der inspirerede navnet – og hvorfor på spansk?
Sarah: Navnet er et meget personligt og værdifuldt udtryk, som betød meget for mig på et særligt tidspunkt i mit liv. I dag har det næsten fået værdi af et positivt lydende mantra, som jeg kan gentage for mig selv og blive påmindet om udelukkende gode ting. Det minder mig om, hvorfor det er så vigtigt, at jeg bliver ved med at skrive mine sange.

Med denne esoteriske forklaring kan vi kun prise os lykkelige over at Sarah er blevet ved musikken, og takke El Perro del Mar for langdistanceinterviewet.

Tags from the story