Interview: Mercenary

Interview med albumaktuelle Mercenary

Genopstået fra de halvdøde

Det melodiske danske metalorkester Mercenary er tilbage og netop nu albumaktuelle med Metamorphosis, en plade der på mange måder lever op til sin titel. Mercenary har de sidste par år gennemgået store forandringer; for to år siden valgte tre ud af seks medlemmer at forlade gruppen på grund af musikalske forskelligheder. Efter at nærmest at have været ikke-eksisterende har den aalborgensiske gruppe nu rejst sig igen som fugl fønix fra asken; med en ny trommeslager og en nettobesætning på fire medlemmer. Tilbage står Jakob Møbjerg og Martin Buus på guitarer, René Pedersen på vokal og bas og den nye mand Morten Løwe bag trommerne.

Diskant.dk talte med Jakob Mølbjerg (herefter JM) om den process han og hans kolleger har været igennem og om tilblivelsen af den nye plade.

Diskant: Hej Jakob, da I for et par år siden på jeres Facebook-side annoncerede, at der var store nyheder på vej, så regnede de fleste nok med at I ville afsløre titlen på en ny plade, men i stedet var det nyheden om at jeres sanger Mikkel Sandager, keyboardspiller Morten Sandager og trommerslager Mike Park havde valgt at forlade bandet. Hvordan var det at skulle meddele dette til jeres fans?

JM: Ja, det var jo ikke helt sjovt, og det var meget mærkeligt, men der havde været nogle problemer i et par år, hvor vi havde prøvet at fixe de uenigheder der var i bandet. Architect of Lies var en fin plade, men når man laver en plade så hænger man på materialet live i nogle år, og vi var nogle der ikke følte det var den rigtige plade at lave for os. Vi syntes den hang godt sammen da vi lavede den, men da vi havde spillet den live blev det mere og mere klart for os at vi måske havde malet os selv op i et hjørne ved at genbruge den samme type arrangementer og virkemidler.

Diskant: Var I kommet til at skabe en lidt for markant Mercenary stil?

JM: Ja, det tror jeg. Vores egne forventninger til hvad andre folks forventninger var til en Mercenary plade var kommet til at fylde meget. Det var som om vi følte os nødsaget til at lave en vis type musik og det gjorde at musikken blev meget formularisk.

Diskant: Jeg kan huske jeres releaseparty for Architect of Lies på Voxhall og så jer også senere på touren, og jeg tror en del publikummer tydeligt kunne mærke en forskel i den energi I havde sammen på scenen. Havde I mistet gnisten på det tidspunkt?

JM: Det er helt rigtigt, der var noget med gløden der var forsvundet, men det var noget der var svært at snakke om i bandet. Dengang “Kral” forlod bandet i starten af 2006 tænkte vi bare, at vi kunne sgu sagtens lave en plade og da havde vi et godt sammenhold. Vi lavede The Hours That Remain, men allerede på den plade var vi langsomt på vej væk fra hinanden rent musikalsk.

Diskant: Du er jo den der nu har været med længst i bandet. Hvordan var det så da nyheden blev offentliggjort og det nærmest var uigenkaldeligt slut med det line-up? Overvejede du på noget tidspunkt at give op og lave noget helt andet?

JM: Ja, men det var mere i perioden før bruddet, hvor det var frustrerende at vi ikke kunne enes rent musikalsk. Og også fordi at bandet jo mere og mere kører som et firma med regnskab og den slags, og det kræver meget mere tid end bare at øve sammen. Jeg snakkede en del med Martin som havde det på samme måde, men vi blev enige om at det fanme var for slapt at give op efter så mange år, så vi måtte tage tyren ved hornene. Men det var faktisk en stor lettelse da bruddet så kom, fordi jeg følte at vi kunne komme videre med den musik vi helst ville spille. Jeg tror, at havde vi lavet en plade mere med det gamle line-up så var det blevet vores sidste plade alligevel. Men nu? Nu skal vi bare lave en masse plader og turnere.

Diskant: Hvordan fandt I jeres nye trommeslager?

JM: Han spillede i Arcane Order som vi har spillet en del med og vi synes han var en fin fyr og en kanon trommeslager, så det var helt naturligt at spørge ham som den aller første, og han sagde ja med det samme. Så mødtes vi og jamede og det fungerede bare godt. Folk der kun kender Morten fra Arcane Order vil måske synes at han ikke laver så meget på den nye plade, men han spiller det som numrene har brug for

Diskant: Kan du fortælle lidt om skriveprocessen nu hvor René Pedersen (Bas, Vokal) har fået en mere fremtrædende rolle?

JM: Jamen før var der en fast struktur hvor Martin og jeg skrev guitarmaterialet fra bunden, resten var ikke så fælles. Da vi startede med at spille med Morten var det en helt anden og mere åben process, vi jamede numrene frem

Diskant: Forventninger og spændinger?

JM: Der er nok mange der har følt en vis nervøsitet over det her, men lige nu er det fantastisk. Det her er pladen vi skulle have lavet efter 11 Dreams, synes jeg jo. For mig er det den logiske fortsættelse fra den plade. Balancen mellem aggressionen og den rette vokal er som den skal være. Vi har ikke indgået nogen kompromiser. Der er sikkert nogen der vil sige at vi før havde nogle ting som vi ikke har så meget mere, men for os er det den helt rigtige plade at lave nu. Vi kan jo ikke lave musik for alle men kun for os selv.

Diskant: Nu er I jo så fire mennesker tilbage på scenen, hvordan er forskellen fra før til nu?

JM: Der er en anden dynamik på scenen. I det gamle line-up var der seks meget forskellige personligheder og det gjorde bandet godt dengang. Men vi var ikke helt så enige i hvordan det hele skulle se ud på scenen og hvordan vi skulle agere osv.

Diskant: Lægger I en strategi for hvordan I ‘går på’ og står på scenen?

JM: Vi går bare på og spiller, men selvfølgelig snakker vi om koncerter bagefter, om hvad der var godt og skidt. Fx at Rene ikke lige vælter ind i Martin når han spiller solo og sådan noget, haha.

Diskant: Nu skal I så præsentere pladen for jeres fans og derefter skal I på turné med bla. Nevermore – det er da ret godt scoret?

JM: Haha – ja, det er super fedt. Da vi ændrede line-up så vidste vi jo ikke om vi nogensinde ville komme ud og spille igen, vi ville bare spille det musik vi brændte for og så se hvad der kunne ske. Men heldigvis har vi fået et nyt pladeselskab [NoiseArt Records] og et bookingbureau [Rock The Nation] som hænger sammen, og det gør at de arbejder for en fælles interesse, og derfor bliver vi sendt ud på den her tour. Vi har pludselig fået adgang til en masse spændende jobs fremover på festivaler og større tourneer osv. I og med at det er samme firma er der mange ting som bliver uhyre meget nemmere når der skal bookes koncerter. Det kører super godt lige nu. Vi har en større tour på tegnebrættet til efteråret, men det kan jeg ikke sige mere om lige nu. Vi troede at vi skulle bruge den her plade til at kæmpe os op til det niveau vi var på før, men jeg synes det er bedre i dag end det har været før.

Diskant: Kan jeg tolke det sådan, at du rent personligt har opnået det som du altid har villet?

JM: ja, det kan man godt sige. Rent musikalsk er det den her musik jeg helst vil spille. Nu er der ikke så mange kompromiser der skal indgåes som før og det er super fedt.

Diskant: Hvordan oplever I det at tournere og spille i udlandet?

JM: Vi er ikke større i udlandet end herhjemme, men publikum vokser og der kommer flere og flere til. Vi har også oplevet at folk er rejst fra andre lande bare for at se os, og det er da lidt vildt at høre om. Vi er jo ikke på niveau med Volbeat, hehe.

Diskant: Mange gange held og lykke med pladen og tiden fremover.

JM: Tak for det.

Tags from the story

1 kommentar

  • Virkelig fedt at høre udmeldingen at det skulle have været den plade der skulle have været lavet efter 11 dreams.

    Det var et fantastisk album, og det var som om det blev slapt efter, til min store overraskelse. Det nye virker enormt lovende og langt mindre klinisk og forudsigeligt.

    Tak!

Skriv et svar