Patrick Alexander – Interview

patrickalexander-pressecover-2009-565x377

Historier er det, der har drevet musikken

Det nyopstartede pladeselskab, Red Key Records er klar til at udgive debutalbummet med deres første artist, den 24-årige musiske storyteller og sanger, Patrick Alexander, og i den anledning har Diskant fået sig en spændende snak med sangeren.

Selvom Patrick Alexander endnu ikke er fyldt et kvart århundrede, har han allerede boet mange forskellige steder i landet, hvilket har påvirket og inspireret hans musik, men på trods af, at han kommer fra en musikalsk baggrund, har han ikke altid haft interessen for musik, faktisk var interessen for sport noget større: ”Jeg måtte ikke spille fodbold, hvis jeg ikke også spillede et klassisk instrument,” fortæller han, men efter nogle år begyndte han så småt at synes, det faktisk var ret fedt at kunne spille lejrbålsguitar, hvilket udviklede sig til en større interesse. ”Efter 10. klasse begyndte jeg så småt at lave min egen musik, og det var så i et band på det tidspunkt, ” siger han, og fortsætter med at fortælle om forskellige bands gennem starten af gymnasietiden i Silkeborg, ”men jeg cuttede bands i 2.g, og i resten af gymnasietiden sad jeg og høvlede med min hard disc recorder.”

Da han blev 19 år fik han to dage til indspilning i et professionelt studie i gave af sin far, og med de indspilninger i hånden gik det fremad, bl.a. med en deltagelse i Star Fighters–konkurrencen og det var også omkring den tid, Patrick begyndte at arbejde med Silkeborgs store guitarhelt, Frede Panduro, som stadig er en del af hans band i dag. I 2007 havde han samlet hele sit band, og fik sit første job på Fermaten i Herning, som opvarmning for A Kid Hereafter.

Patrick Alexander har før sit aktuelle debutalbum, Circus Boy, selv indspillet flere demoer, som er blevet rost af Gaffas demoanmelder, og han fortæller hvordan han selv og Frede Panduro er gode til at supplere hinanden under indspilningerne. ”Det, der gør en sang god er om man bare kan spille den på guitar, uden nogen andre instrumenter, ” mener Patrick, og fortæller hvordan det har været ham, der vidste hvordan han ville have sangene til at være rent musisk, og Panduro, der er god til det tekniske, og derfor får sangene til at lyde godt i teknikken, samtidigt med at Patrick naturligvis altid er åben over for idéer fra resten af bandet.

Diskant: Men hvad inspirerer din musik? Hvem er dine forbilleder?

Patrick: ”Jeg har altid godt kunnet lide at fortælle historier. Da jeg var barn og boede på Samsø kunne jeg få flere timer til at gå med at ligge og optage små film, ” siger han og tænker tilbage, ”Jeg har fundet ud af, at det at fortælle historier er det, der har drevet musikken.” Det er derfor også andre musiske storytellers, han selv lytter til, fx John Lennon, Neil Young og især Bob Dylan, som han ofte nævner under interviewet, ”og i Danmark er det Kasper Eistrup, som er den bedste til at fortælle historier. Jeg synes især Zitilites albummet er helt fantastisk tekstmæssigt. ” Han fortæller hvordan Kashmir længe har været et vigtigt band for ham, og nikker over mod et billede fra sin gymnasietid, hvor han står sammen med Eistrup, som han var så heldig at møde. Det er tydeligt at høre, hvor vigtig en god sangtekst er for Patrick Alexander, for ham handler det essentielt om den gode historie og den gode melodi: ”Det er en underlig tid for musik…” siger han eftertænksomt, ”Jeg lader andre om at lave ‘artmusik’, jeg vil ikke være nyskabende, jeg vil skrive sange.” siger han ærligt.
Det er også folk han har mødt, der har givet inspiration til sangteksterne, og det er blevet til nogle meget forskellige folk, da han både har boet på Samsø, i Århus og Silkeborg, og nu på Nørrebro i København. ”Det er folk omkring en, der får en til at skrive sange, ” fortæller han, og det er ligeledes vigtigt for ham at kommunikere med de folk han møder, ikke kun som privatperson, men også som musiker; når han har været ude at spille, har han altid godt kunnet lide at fortælle publikum lidt om de sange, han spiller. ”Jeg kan selv bruge virkelig lang tid på at sidde og prøve på at finde ud af, hvorfor bands har skrevet bestemte tekster, altså historien bag, ” siger han, men tilføjer at selvom han godt kan lide selv at tale lidt om historien bag sine egne tekster, så ”… skal folk også selv have lov til at danne sig et billede af hvad sangen betyder, men jeg vil også gerne fortælle lidt om den.” Han er spændt på om sangene bliver opfattet anderledes ved hans kommende koncerter, da publikum jo ikke tidligere har kunnet læse teksterne: ”Det bliver sjovt at spille nu hvor folk, forhåbentligt, har købt pladen.” Men selvom man ikke har kunnet købe et album med Patrick før nu, har han allerede fået en større fanskare, hvilket han mener, han især kan takke både Myspace og Facebook for, da det begge er steder, han gør noget ud af at bruge meget som hjælpemidler.

Diskant: Hvordan kan det være, du har valgt at synge på engelsk og ikke dansk?

Patrick: Al musik jeg har lyttet til har været på engelsk, det startede med Green Day og D-A-D, som var det fede, da jeg var 12-13 år, ” fortæller han, og afslører at han godt kunne tænke sig at skrive noget på dansk, ”men ikke lige nu.” siger han, ”og desuden er der jo fordelen i at det er nemmere at komme ud i resten af verden med sin musik, når man synger på engelsk, men det er selvfølgelig også sværere at blive folkeeje, i den forstand som TV2 er det,” siger han, selvom han tror på at det trods alt er blevet en smule nemmere nu, pga. musikere som Tina Dickow, der også synger på engelsk.

Som nævnt er teksterne i musikken virkelig vigtige for Patrick Alexander, også når han lytter til andres musik. ”Man kan høre om folk synger noget de mener, ” siger han, og hvis han ikke kan stå inde for en tekst, føler han heller ikke, han kan synge den, derfor takkede han også nej, da han tidligere på året blev tilbudt at synge årets Melodi Grand Prix vinder: ”Det er ikke den vej, jeg vil gå, og derfor valgte jeg også et lille pladeselskab, der havde tid til mig.”, forklarer han. Her kunne han fordybe sig og arbejde med sine egne tekster: ”Jeg kan blive ramt af linjer,” fortæller han begejstret, ”lige pludselig kommer der en linje, som lige præcis var det, man ville sige.” På denne baggrund har han også allerede en masse idéer til album nummer to.

Diskant: Men hvordan er dine forventninger i forbindelsen med udgivelsen af dit debutalbum? Hvilke følelser har du når det gælder anmeldelser?

Patrick: ”Det med anmeldelser er, at det er én mands holdning, nogle der går efter noget nyt og indie, vil synes, jeg er kedelig,” siger han, men det er heller ikke den lyd han går efter, da han gerne vil lave melodisk musik med en god historie, hvilket også er blevet resultatet på albummet, der både indeholder sange med ham selv og bandet, og akustiske numre, hvor det kun er Patricks vokal og guitar, plus nummeret ”Dance Into The Sun”, der også er blevet remixet, ”som helhed synes jeg, pladen har den vibe, der skal til.” Og pladen, Circus Boy, håber Patrick Alexander, at folk vil anskaffe sig, da han har gjort meget ud af coveret, og kælet for hvert nummer, ”Under indspilningerne har vi søgt til grænsen på hvert nummer for at høre, hvad der lyder bedst på netop dét nummer, ” forklarer han, ”Der skal jo helst ikke være nogen idéer, der går til spilde” afslutter han med et smil.

Written By

Jeg er fra Amager, cand. mag. i dansk fra Københavns Universitet, og lidt af en musiknørd. Har en forkærlighed for den hårdere rock og metal, men elsker også meget af musikken fra 1960'erne, og har desuden formået at få lidt electronica sneget ind i den stødt voksende albumsamling.

Skriv et svar