Roskilde Festival 2008: At The Gates-interview

Foto: Niklas Sundin
Foto: Niklas Sundin

En reunion på lånt tid

Ligesom Slayer gjorde det med Reign In Blood i 80’erne, leverede svenske At The Gates med Slaughter Of The Soul et af 90’ernes absolut største metalplader. Og ligesom Slayer inspirerede en ny generation af bands, har også At The Gates været foregangsmænd inden for metalgenren.

Selvom hele verden lå for bandets fødder efter udgivelsen, valgte medlemmerne til stor fortrydelse for deres fans at trække stikket ud, og gå i opløsning i 1996. Gennem årene har der flere gange verseret rygter om en reunion, men der skulle gå hele 12 år før At The Gates igen stod på en scene sammen.

Diskant.dk mødte guitarist Martin Larsson på årets Roskilde Festival til en snak om fortid, nutid og en stort set ikke eksisterende fremtid. Paradoksalt nok blev interviewet udskudt halvanden time, da At The Gates lige skulle ud og overvære koncerten med førnævnte Slayer.

Men når man har ventet i 12 år på en reuniontour med At The Gates, hvad betyder halvanden time ekstra så? Martin Larsson har da også et bud på, hvorfor der skulle gå 12 år før bandet var samlet igen.

”Vi har jo talt om det i lang tid, men det har været svært at organisere med de andre bands. Adrians exit fra Cradle Of FIlth gjorde det hele en del nemmere, og da The Haunted var mellem indspilninger og udgivelse af det kommende album, blev det rent tidsmæssigt endelig muligt.”

Martin Larsson fortæller da også at det bestemt ikke har skortet på tilbud om koncerter i løbet af de 12 år. Så det lader ikke til at det var manglende interesse for bandet der førte til opløsningen for 12 år siden. Martin Larsson mener der ligger mange grunde bag splittet.

”Vi var unge – omkring de 20 – og der var en masse alkohol indblandet. Det hele skete også pludselig alt for hurtigt for os. Hvis det var sket i dag, havde vi nok bare taget et par måneder fri, set tingene an, og så var vi muligvis ikke gået i opløsning. Men det er jo uden betydning nu.”

Energien er der stadig

At genfinde den ungdommelige energi, bandet besad for 12 år siden har ikke været specielt svært, fortæller Martin Larsson.

”Vi er alle fortsat med at spille lignende musik med den samme energi. Så det er jo ikke sådan, at vi er 5 gamle fyre, som forsøger at finde frem til fortidens energi – måske fordi den altid har været der. Der er jo også en god respons fra publikum, så vi bygger det på en måde op sammen med dem.”

Efter 12 års pause kunne man forestille sig at sangene er en smule rustne, men ifølge Martin Larsson krævede det ikke den store forberedelse.

”Vi øvede et par dage. Først uden Thomas, fordi han var optaget, men senere hele bandet. Så der var ikke ret mange øvere. Måske 5-6 stykker inden Japan touren og derefter igen et par øvere. Men vi bliver bedre og bedre for hver koncert vi spiller.”

Og 33 koncerter i Japan, USA og Europa er der blevet plads til på touren, så der er en del fans, der får mulighed for at opleve At The Gates live.   Men er det gamle eller nye fans, som kommer til koncerterne?

”Det er svært at sige, for det er jo ikke til at se på folk. Mit gæt er, at det er et godt mix af gamle og nye fans. Der er jo en del folk, som først har opdaget os, efter vi gik i opløsning. Det er også en af de fede ting ved den her tour, da der er en mase folk, som ikke kendte os dengang, som nu får muligheden for at se os. Nogle af dem var jo stort set ikke født dengang.”

Ingen ny plade, men…

Martin Larsson afviser, at der kommer en ny plade fra At The Gates, men afviser ikke at bandets medlemmer på et senere tidspunkt kunne arbejde sammen igen. Når vi ikke får et nyt album, hvad så med en live-DVD?

”Det ser ud til at den kommer, og vi er i gang med at indsamle materiale. Nogle af festivalerne filmer koncerterne, og Anders har også et kamera med på touren. Men det skal være godt, for der er ikke nogen idé i at gøre det halvt. Jeg har ingen anelse om hvornår den kommer, men før eller siden skal den nok komme.”

Martin Larsson kom med i At The Gates inden bandets tredje album Terminal Spirit Disease (1994), men han har alligevel en mening omkring hvordan melodierne kom ind i At The Gates.

”At The Gates har jo været melodiske fra starten, men tidligere var det mere teknisk, og jeg har jo naturligvis ingen anelse hvorfor det lød sådan i begyndelsen. Men hvad jeg ved er at nogle af fyrene i bandet ville have at musikken skulle være endnu mere teknisk, mens andre hellere ville over i noget der var tradtionelt death metal. Så det var nok det der skete. Bandet bibeholdt melodien, men trak i en mere straight death metal orienteret retning.”

Ud over melodierne er det også muligt at spore en groove på de senere plader med At the Gates. Martin Larsson fortæller:

”Vi lytter jo alle meget til en del 70’er hard rock som f.eks. Sabbath. Men et band som Trouble har haft en stor indflydelse på vores groove. Vi lyttede meget til Troubles breakdowns og riffs.”

Gøteborg-sound

Hvad angår selve lyden på Slaughter Of The Soul, som senere skulle være startskuddet til det der kom til at hedde Gøteborg-sounden, fortæller Martin Larsson:

”Fredman Studios og produceren Fredrik Nordström havde også en stor betydning for lyden. At The Gates lavede nogle demoer i Fredman inden jeg kom med i bandet, og Terminal Spirit Disease var første At The Gates album, der blev indspillet der. Den var et stort skridt på vejen. Og næste skridt var Slaughter Of The Soul , hvor vi havde 5 uger i studiet til at få det hele på plads. Det føltes godt, da vi var færdige. Men jeg tror nok vi alle synes den var lidt jævn, da mange af sangene mindede om hinanden. Vi mente dengang at kombinationen af sange fra Terminal Spirit Disease med Slaughter Of The Souls produktion ville give det ultimative album.”

Og at der er tale om gode sange, vidner de utallige top-placeringer i ”best of”-polls hos diverse metal-blade og internetsites om. Senest er Slaughter Of The Soul blevet valgt som det mest betydningsfulde metalalbum siden 1991 i det svenske blad Close Up Magazine. Der må jo være en grund til at bandets sidste plade stadig scorer så højt.

”Jeg tror det er sangene det handler om, og så kan folk jo bare li’ dem. Mange af vores fans har startet deres egne bands, og dermed holdt navnet At The Gates i live, ved at nævne os som inspirationskilder. Så deres fans har hørt om os og købt vores plader.”

“Vi lånte os frem”

Da alle medlemmer har været aktive musikere efter opløsningen af At The Gates, kunne man forestille sig at det tekniske setup har ændret sig.

”Dengang spillede vi på hvad vi nu kunne få fat i. Jeg spillede ofte på lånte guitarer. Nu kan vi spille på det samme hver eneste aften. Anders (red: Bjørler, guitarist) har en endorsement deal med Caparison guitars, hvor vi fik et par guitarer fra. Dengang brugte vi bl.a. bare Boss Metal Zone pedaler og hjemmebyggede kabinetter. Så det er klart, at vi har bedre instrumenter i dag.”

At The Gates tidligere pladeselskab Earache Records har det med at genudgive plader der sælger godt utallige gange. Die hard fans af At The Gates har således hele fire forskellige versioner af Slaughter Of The Soul stående hjemme på hylden, da der hver gang lige kommer lidt ekstra materiale på. Det grænser til et ripp-off, og Martin Larsson er da heller ikke specielt begejstret.

”Hvis det var mit selskab, ville jeg ikke genudgive den så ofte som de gør. Jeg synes det er ved at tage overhånd, men de har jo retten til at gøre det de gør, hvad end vi måtte tænke om det.”

Martin Larsson slår til sidst fast, at det er definitivt slut med At the Gates, når touren slutter d. 7. september i Stockholm, og på spørgsmålet om det har været overvejet at forsætte svarer Martin Larsson:

”Selvom vi havde lyst, ville det være umuligt, da vi har andre ting at se til. Men det at vi ved, at det kun er for en kort periode, gør jo også at vi er så meget mere dedikerede på den her tour.”

Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars