Roskilde Festival 2009: ISIS-interview

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Sympatisk møde med lavmælt mørkemand

Det var med forventningens spænding, jeg bevægede mig ind på Odeons backstage-område for at møde frontmanden i ISIS, umiddelbart før deres koncert på fredagens festival. Til en samtale om larmende rock, anmelderi og om kunsten i musikken, mens solen bagte fra en skyfri himmel på en herlig dag.

I det kølige mørke i en skurvogn mødte jeg endelig den slanke amerikaner, som havde anlagt fuldskæg og ladet håret gro siden sidst, jeg så bandet optræde fire år tidligere. Man var blevet lidt forsinket med gearet, så Aaron undskyldte, at han desværre blev nødt til at bruge tiden til at sætte nye strenge på guitaren. En sølvgrå, slidt metalspade, som jeg foretrækker at tro var lavet af massivt, rustfrit stål.

Diskant: På jeres seneste album Wavering Radiant optræder Adam Jones (fra Tool) på guitar på et enkelt track. Var det ISIS, der inviterede ham, eller kom han til jer med en idé?

Aaron Turner: Vi har været venner længe, og vi har tit talt om, at det kunne være fedt at lave noget sammen. Vi har også turneret sammen flere gange, så vi kender hinanden gennem musikken. Tool spiller også en musik, der på mange måder har inspireret os i vores musik. Så det var helt naturligt at spørge Adam Jones. Vi gjorde det på den måde, at vi præsenterede ham for et nummer, vi havde skrevet, og sagde til ham, at han havde den sekvens i nummeret til rådighed, og der måtte han spille som han ville. Så det var både en fast invitation til at optræde lige dér i dét nummer, men ellers havde han frie hænder til at lave, hvad han havde lyst til.

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Diskant: Omslagsdesignet på jeres seneste album minder utrolig meget om omslaget på den seneste Pelican plade. Er det et tilfælde?

Aaron Turner: Det er ikke tilsigtet som sådan, men det er jo mig, der har tegnet begge omslag. Og det er jo bare den stil jeg har. Jeg synes faktisk ikke, de ligner hinanden så meget, men selvfølgelig kan jeg ikke løbe fra, at det er mit design på begge omslag.

Diskant: Hvad er jeres holdning til måden, man lytter til musik på i dag? Jeg mener, når man plukker et nummer ud på Myspace, i stedet for at investere i værket som helhed og få den totale oplevelse ud af albummet, også med det grafiske layout.

Aaron Turner: Der er da ingen tvivl om, at det er less than ideal, men der er ikke så forbandet meget vi kan gøre ved det. Selvfølgelig så vi helst, at man oplevede værket, set som en helhed, men vilkårene er nu engang bare sådan i dag, at mange ofte lytter til musik på en anden måde. Men det er også derfor, det er fedt at blive inviteret til en festival som Roskilde, for her kommer vi til at spille vores musik for en masse mennesker, der formentlig ikke kender os. I sidste ende handler det jo om kommunikation, og her kan vi kommunikere vores musik ud til et publikum.

Diskant: Nogle anmeldere synes, at Wavering Radiant kører for meget i jeres gamle spor, og andre kritiserer jer for at I har fjernet jer for meget fra det tidligere.

Aaron Turner: Jeg kan ikke rigtig forholde mig til anmeldere på det punkt. Det må hver især selv vurdere, hvad de synes om. Vi kan kun producere vores musik så godt som overhovedet muligt på det sted, hvor vi nu engang er. Hvert album, vi har produceret, har været det absolut bedste på det tidspunkt, det er blevet til. Da vi lavede Panopticon var det det bedste album nogensinde for os alle sammen på det tidspunkt, og nu med Wavering Radiant føler vi, at det er det bedste, vi nogensinde har komponeret og sat sammen. Og set i sammenhæng med det, jeg sagde før, er vinylformatet klart det bedste i mine øjne. Der er en mærkbar bedre lydkvalitet på vinylformatet, og det grafiske design gør det muligt at lave et sammenhængende musikalsk produkt, der i sin form er mere en ideel helhed.

Diskant: I optræder aldrig selv på jeres albums med fotos.

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Aaron Turner: Hvem vi er som personer, er komplet irrelevant for den musikalske oplevelse. Det er musikken, det hele handler om, og det vil fjerne fokus alt for meget, hvis vi selv pludselig optræder på omslaget med fotos af os selv. Hvem jeg er og hvordan jeg ser ud er ikke væsentligt for den musik, jeg laver.

På det tidspunkt var strengene ved at være lagt på spaden, og tiden brugt op. ISIS skulle gøre det sidste klar til koncerten, og jeg bevægede mig tilbage til den varmeste festival i dens historie. Og det blev kun varmere, da ISIS godt en time senere sendte byger af atmosfærisk støj ud over vores syndige hoveder.

Skriv et svar