Stephen Malkmus-interview

stephenmalkmus-usa-presse2007-565x350

Weird is Good!

På en strålende solskinsdag mødte Stephen Malkmus Diskant.dk’s udsendte til et lille interview i et meget mørkt backstagerum under Loppen på Christiania. På trods af en advarsel fra pladeselskabet om at han var lidt træt, var det en charmerende og næsten veloplagt Malkmus, som tog imod til en snak om hans nye album, turnelivet – og film!

Diskant: Dit nye album hedder ”Face the Truth”. Hvad er det for en sandhed vi skal indse?

Stephen Malkmus: Det er sådan lidt op til én selv, en åben sandhed. Det lyder meget stort, gør det ikke? Det er en anderledes stil, mindre kryptisk, måske mere flad end andre albumtitler. Men der er ikke rigtig nogen stor sandhed. Det henviser nok mest til hjemmeoptagelserne på albummet, sådan lidt ”Cinema Verité” stil (franske nybølgefilm, som ønskede at vise filmens sande væsen, red.). Der er ikke noget at gemme sig bag, det er dét, der er sandheden.

Diskant: Pladen er optaget i dit hjemmestudie. Hvordan var det ?

Stephen Malkmus: Det gav liv til albummet fra start til slut. Det føltes oplivende, og det var en udfordring at lave optagelserne derhjemme, oftest alene. Jeg tror… Jeg har lavet mange plader, og nogle gange laver man en plade, fordi man skal, og nogen gange kommer der gode ting ud af det. Her kunne jeg bare gå nedenunder, for underholdningens skyld. Det giver også en særlig præstationsfølelse, det at man gør det selv.

Diskant: Hvordan var processen?

Stephen Malkmus:
Det var godt, jeg var glad for det. Vi startede uden at vide om der ville komme en plade ud af det, det var på demo-basis i starten, og så udviklede det sig langsomt til en plade, fordi det simpelthen var godt. Det er ægte, det er fedt.

Hurra for teknologien

Diskant: Havde du ikke sange skrevet på forhånd? Kom alt frem under optagelserne?

Stephen Malkmus: Jeg havde et par sange før, det meste voksede bare frem, fra optagelserne. Man kan ligesom visualisere det, og så sige ”lad os optage det”. Det er mere frit end studiemiljøet. Selvfølgelig var alting ikke direkte optagelser. Man kan jo slette og ændre ting – det er en sjov metode. Ligesom moderne film-klipning, man har stor frihed.

Diskant: Så hurra for teknologi?

Stephen Malkmus: Hurra for at man er i stand til at lave hjemmeoptagelser! Uden eksperterne, du ved…

Malkmus smiler, og giver klart indtryk af ikke at bryde sig om eksperternes indblanding.

Diskant: Du har tidligere sagt at ”Pro-Tools suck”?

Stephen Malkmus: Det, at jeg har optaget pladen på analogt udstyr, er måske også sådan lidt en nødvendighedens dyd. Du ved, ligesom film optaget på Super 8-kameraer – ”Vær ikke for hårde ved mig, jeg havde ikke de store kameraer!”. Men på den anden side er det også ret elitært, analogt udstyr er meget dyrere end de billige versioner af Pro-Tools. Men god musik kan optages på hvad som helst. Og Pro-Tools kan altså også lyde godt, med de rigtige plug-ins.

Diskant: Så hvorfor har du ikke gjort det på denne måde før? Det har jo været muligt?

Stephen Malkmus: Det er dejligt at kunne gøre ting forskelligt hver gang. Nogen gange tænker man, at nu er man træt af det her. Så er det godt at få et andet perspektiv på, så alt ikke bliver det samme. Måske tager jeg en anden tilgang næste gang. Det er vigtigt at udfordre sig selv, og der kommer mange sjove oplevelser ud af det. For eksempel har jeg mistet utroligt mange sko nede i kælderen, hvor jeg er kommet op dernede fra kun med en sko på. For når jeg er dernede alene, skal jeg gøre det hele selv, så det er noget med at stå og spille, og trykke ”rec” med foden imens!

Diskant: Så er det måske der sangen ”No More Shoes” stammer fra…?

Stephen Malkmus: Nej, det er det nu ikke, den handler om at komme væk fra teknologien, og løbe rundt i naturen, utæmmet og nøgen!

Diskant: Det er noget med at du havde et skilt i kælderen, under optagelserne, hvor der stod ”Don’t be Normal”?

Stephen Malkmus: Det er vigtigt at gå i forskellige retninger, ikke bare lave ting, som man synes man bør. Mange ting gør man uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Nogen gange kan lidt forvrængning, eller lidt falske toner tilføre en friskhed. Sådan at gøre tingene lidt mindre traditionelt. Nogen gange kommer man til en skillevej, hvor man enten kan gå den sikre vej, eller prøve at fucke det hele lidt op…

Diskant: Er det det, der er det sjove ved det?

Stephen Malkmus: Ja, det synes jeg. Der er intet pres, ingen forventninger om at det skal blive et hit. Jeg ville blive meget overrasket hvis det blev det!

Musikvideoer og Lars von Trier

Diskant: Men du har jo et par singler ude fra albummet: ”Mama” og ”Baby C’mon”. Jeg så videoen til ”Mama” for nylig…

Stephen Malkmus: Gjorde du? Den blev lavet af en fan, for sådan cirka ingen penge, han lavede den bare, og sendte den ind til os. Den er ret fed, og jeg synes pigen i den er ret sød. Jeg kan ikke selv lide at være med i mine videoer….

Diskant: Du er heller ikke med i videoen til ”Dark Wave” fra dit andet album? Det er i øvrigt også en rigtigt fed video.

Stephen Malkmus: Ja, den med den tatoverede fyr? Ja, den kan jeg også godt lide, men jeg bryder mig ikke om selv at være med. Jeg kan godt lide det, når bands er med i deres videoer, så man får set dem, men det tager meget tid, og jeg kan godt lide når videoer er lidt som kortfilm. Desuden er videoer ikke så store i USA. Der er ikke så mange steder de bliver vist. Men det går godt for dansk film? Ham Dogmefyren, Lars. Jeg har set alle hans film, undtagen den der med Bjørk. Jeg kan godt lide hans film, de er altid anderledes. Jeg så faktisk ”Secretary” i dag, den er god, rigtig mærkelig, weird. Weird er godt!

Diskant: Det virker som om teksterne på din nye plade er mere personlige end på de to forudgående?

Stephen Malkmus: Ja, de er måske mere sentimentale. Det, at jeg har kunnet synge alene i kælderen har også gjort det nemmere at være personlig. Men halvdelen af pladen er rockende sager! Det har været godt for mig at prøve det, at spille noget mere stille musik. Måske skulle jeg prøve det noget mere, og holde op med at rocke løs. Måske er det fordi jeg er blevet far nu, og mere et hjemmemenneske.

Diskant: Hvordan er det så at være væk fra familien?

Stephen Malkmus:
Vi skal være væk i tre uger. Den første uge var fin, det var meningen jeg skulle få noget søvn, men vi kom til at gå ud og drikke lidt. Nød at der ikke var nogen forpligtigelser. Der er mange flere forpligtigelser med en baby. Det er en helt ny verden. Man holder op med at tænke ”mig-mig-mig-mig” hele tiden, som min generation har tendens til. Man kan ikke tænke på sig selv hele tiden.

Diskant: Så det gjorde du den første uge?

Stephen Malkmus: Ja, og så efter en uge var jeg klar til at tage hjem igen! Men koncerterne er sjove, de bliver bedre for hver gang. Vi har en anden trommeslager end på pladen. Det tog et par dage at lære hinanden at kende. Men koncerterne er fede, dem kan jeg godt lide. Og nu er vi midtvejs i turneen, så det værste er overstået, og vi er snart på vej hjem igen…

Tags from the story