The Hellacopters-interview

Foto: Ivan Midutski
Foto: Ivan Midutski

Rock n roll er blevet myrdet

The Hellacopters er om nogen eksponenter for rock n roll i yderste potens. Derfor gjorde det mangt en fan nervøs, da der forud for udgivelsen af bandets seneste plade gennem længere tid ikke stod andet end ”Rock n Roll is Dead” på bandets hjemmeside. Det viste sig dog siden at være titlen på det kommende album. For at finde ud af, hvorfor Sveriges fornemmeste rock-eksport mener rock n roll er død, drog Diskant.dk et smut over sundet. I et meget varmt backstage lokale på Malmø-spillestedet KB blev Nick Royale (vokal, guitar) og Boba (Keyboards) sat i stævne for at opklare den sag.

Nick: Idéen kom jo lidt fra The Hives (der lavede et lignende stunt, red.), og jeg synes faktisk det var ganske sjovt. Det kan godt være, min humor ikke er som andres, men sjovt var det. En af grundene var, at vi skulle lave en ny hjemmeside samtidig med, vi indspillede pladen. Vi kunne ikke gøre begge dele på en gang, og ved at skrive ”Rock n Roll is Dead”, slap vi for at tænke på hjemmesiden. Det var bestemt ikke vores mening at gøre folk urolige.

Diskant: Det lader til, der er kommet lidt mere gang i tingene. Der er oftere opdateringer på siden, og der er endda en dagbog for hvert medlem.

Nick: Ja, det er meget bedre end tidligere. Før var der én person, der stod for siden, og hver gang vi skulle ændre noget, måtte vi ringe til ham. Nu kan vi selv skrive på siden, og da det kun er os, der skriver, styrer vi selv det hele.

Boba: Ja, og det handler jo ikke alt sammen om musik. Kenny for eksempel…

Nick: …skriver jo små historier

Rocken er helt død i Danmark

Diskant: Et nærliggende spørgsmål er jo, hvorfor pladen hedder ”Rock n Roll is Dead”? The Hellacopters er jo om noget andet band rock n roll. Hvis den er død, hvad er I så?

Nick: Jeg skulle mene at titlen passer bedre på Danmark end noget andet sted i verden.

Diskant: Det hører jeg ofte fra svenskere, men der sker da en smule nu – The Blue Van er et godt eksempel.

Nick: Ja, dem har jeg spillet med sammen med The Solution. Men jeg ved, Danmark er et lille land. Hvis The Hellacopters sælger 30.000 plader i Sverige, så sælger vi max. 300 i Danmark. Procentvist hænger det ikke helt sammen.

Diskant: Har det ikke også noget at gøre med, I ikke lader jer så tit blikke i Danmark?

Nick: Jo, men med den produktion vi arbejder med på denne tour, har vi ikke råd til at spille steder, hvor der ikke kommer nogen folk. Det er ærgerligt, men desværre sådan det fungerer. Vi må så tage Danmark senere. Det burde jo have været oplagt at spille i Danmark nu, da vi spillede i Tyskland i går og i Malmø i dag. Vi spiller jo stort set altid på Loppen, og det er også altid fedt, men vi sælger bare ikke CD’er i Danmark.

Diskant: Hvorfor tror I det hænger sådan sammen?

Nick: Mine danske venner fortæller mig, at der er væsentligt mindre metal musik på hitlisterne i Danmark end i f.eks. Sverige, Norge og Finland. Og det er jo en del af forklaringen. Så den her titel handler om Danmark. Rocken er død i Danmark.

Diskant: Så I har altså lavet en hel plade over Danmarks Rock-situation?

Nick: Nej. Først og fremmest er det en heftig titel. Det ser heftigt ud, men samtidig synes vi også det er sådan, det er generelt. The Hives blev store, men hvad er hypen nu? Der er ingen som taler om The Hives nu, selvom de stadig er et godt band. Men rock n roll er ikke trend- og modebaseret. Rock n roll må have tiden med sig. Det er stort set umuligt for et godt rockband at udgive mere end 3 plader, sådan som industrien er nu. Så at vi stadig findes, kan vi takke vores fans og os selv for, og har ikke noget med medierne at gøre.

Boba: Men fordi vi findes, får andre bands mindre opmærksomhed i medierne. Det er som om, der er en kvote i medierne, og når den er opbrugt, er der ikke plads til andre.

Nick: I Sverige var vi f.eks. i TV, Backyard Babies var i TV og The Hives var i TV, men hvad med alle de andre bands, der er mindst lige så gode? Dem er der ikke plads til. Sådan fungerer det også med MTV. Ser man på England, så er bands hotte i en uge, og i næste er de væk igen. Men det er ikke noget vi vil gøre noget ved. Det er bare en konstatering, at sådan hænger det sammen.

Diskant: Er ”Murder on my Mind” en sang rettet mod de her kræfter?

Nick: Ja, den handler jo i bund og grund om musikindustrien. Havde det udelukkende handlet om musikken, havde rock n roll jo ikke været død. Det er klart, at rock’en er blevet myrdet.

En mere livlig plade

Diskant: ”Rock n Roll is Dead” er indspillet på 2 uger, hvilket lyder som meget kort tid.

Boba: Vi forstår jo ikke, hvordan folk kan bruge 2 år eller bare et halvt år på at indspille en plade.

Nick: Nej. Det med at gå i studiet med halvfærdige idéer tror jeg ikke på. Jeg mener, man skal have en vision med sangene. Hvis det skal tage 2 år at indspille en plade, så må man vel gå i studiet uden noget som helst. Og alligevel burde det tage kortere tid.

Boba: Selvfølgelig prøver vi også nogle ting af, men denne gang har vi indspillet hurtigere end de andre gange, da vi ikke indspillede så mange sange.

Nick: Ja, til den forrige plade indspillede vi 20 numre, mens vi denne gang kun indspillede de sange der er på pladen.

Diskant: Så vi kan ikke forvente den sædvanlige strøm af vinyl-singler med uudgivede numre i forbindelse med dette album?

Nick: Jo, men bare ikke med numre fra denne indspilning.

Boba: Men du skal ikke tro, det er let at indspille en Hellacopters plade.

Nick: Nej, det er hårdt arbejde. Vi sidder jo ikke og drikker kaffe og spiser boller hele dagen. Men vi har aldrig følt det store pres på os, for vi har jo ingen ambitioner om at blive verdens største band. Vi har indset at det er umuligt. Vi bliver aldrig verdens største rockband. Det vigtigste er for os, at vi gør det så godt vi kan. At vi laver musik, som vi ville gå ud og købe.

Diskant: Er det også en af grundene til, at ”Rock n Roll is Dead” lyder friskere og er den mest varierede Hellacopters plade til dato?

Nick: Vi indså allerede før vi gik i studiet, at det for os var meget forskellige numre, og derfor besluttede vi os for at lave en varieret plade. Set generelt er det ikke en så varieret plade, men som Hellacopters-plade er den varieret. Der er ikke kun friske numre på pladen. Der er jo også numre, som ikke er specielt muntre.

Boba: Tidligere har vi lavet ting, vi kunne håndtere, men denne gang har vi prøvet nogle ting af, for at se om det virkede, og det mener vi det gør. Men det lyder jo stadig som Hellacopters. Det er det det handler om for os, og vi tager egentlig ikke hensyn til hvad andre synes.

Komik på højt plan

Diskant: Der er flere indlæg på jeres hjemmeside, hvor folk enten mener i har solgt ud og er gået pop, eller også tager de jer i forsvar, som var I deres bedste venner. Hvordan berører det jer?

Nick: Gæstebogen på hjemmesiden er jo komik på højt niveau. Personligt kan jeg ikke forstå hvordan et band som os kan engagere folk så krafitgt i positiv eller negativ forstand. Jeg forstår det ikke. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg skrev i gæstebogen på…

Boba: Elton Johns hjemmeside. (Griner)

Nick: …eller Rolling Stones’ hjemmeside. Selvom de er et af verdens største bands ville jeg aldrig skrive i deres gæstebog. Dermed ikke sagt, de der gør det er forkert på den eller er dumme. Jeg kan bare ikke forstå det, for jeg elsker musik, og kan ikke forstå, at alt rundt omkring musikken kan betyde så meget. Der kan f.eks. være en lang diskussion i vores gæstebog om hvorvidt jeg skal gå med cap eller hat. Jeg ved i hvert fald hvad jeg helst vil gå med.

Boba: Man kan fornemme, at det betyder ret meget for de personer, som skriver på gæstebogen. Og her kan man virkelig fornemme hvordan vi påvirker dem og hvilken magt vi har. Det er ikke altid helt behageligt.

Nick: Jeg kan heller ikke forstå, at der findes personer, som køber en billet til en koncert, og så råber ”buh”. Hvorfor går de ikke hjem? Eller lader være med at gå til koncerten. Jeg kan ikke se problemet.

Diskant: Men for nogen betyder det her band jo alt.

Nick: Ja, men hvis mit favoritband har udgivet tre plader, der er helt fantastiske, og der kommer en fjerde, som er gennem rådden, så er der jo ingen som tvinger mig til at købe den, selvom jeg er interesseret i at høre den. Og er det virkelig mit favoritband, så lytter jeg helt sikkert mere end en gang til pladen for at forsøge at synes om den.

Diskant: Sådan havde jeg det med ”By The Grace Of God” og ”Rock n Roll is Dead”, der begge startede ud som halv-dårlige plader, men voksede for hver gennemlytning. Og nu er de blandt de bedste Hellacopters plader for mig.

Nick: Nu skrev du vel forhåbentlig ikke en anmeldelse, efter du havde hørt pladen første gang? (Griner)

Diskant: Nej, bare rolig. Jeg ser jer bare lidt som det band, der udgiver plader, jeg ikke vidste, jeg ville høre.

Nick: Og det er jo fedt for dig, for mig og for Boba. Men hvis vi havde lavet en plade, der lød som ”High Visibility” – hvad skulle vi få ud af det? AC/DC lavede jo heller ikke plader, der lød præcis som forgængeren. Selvom nogle mener det, så nej! ”Back in Black” lyder ikke som ”Highway to Hell”. Overhovedet ikke. Man kan analysere så meget man vil, men det vigtigste er, at musik er individuelt. Du hører ikke den samme sang, som jeg hører. Det spiller ingen rolle, om vi lytter til den samme sang. Vi hører to helt forskellige sange alligevel. Derfor er det helt nytteløst at diskutere musik.

Boba: Men det vigtigste for os er, at folk giver vores musik en chance, i stedet for at lukke af over for det. At de lytter til det, for det er jo ikke specielt kompliceret musik.

Bandets tour-manager Oscar banker på døren og meddeler, at det er tid til mad. Diskant’s udsendte får lige presset et sidste spørgsmål ind:

Diskant: Hvad lytter I til lige nu? Hvis I skulle lave et covernummer lige nu, hvad skulle det så være?

Nick: Hurriganes fra Finland? Et finsk 70’er rock band.

Boba: Det kunne også være fedt at lave et Humble Pie cover.

Nick: Ja, men det ville være svært.

Boba: Ja, det ville være ret svært.

Nick: Det er lettere at lave et cover, som ikke er for brugt. Det ville jo være fuldstændigt idiotisk at lave et cover af ”Anarchy in the U.K.”. Man kan jo ikke lave det nummer bedre.

Boba: Ja, det fedeste er, hvis vi kan lave nummeret helt om.

Tour-manageren stikker igen hovedet ind af døren, og interviewet må slutte. Jeg ville jo nødig have skyld for at den ellers hårdt trængte rock n roll skulle dø af sult.

Tags from the story
,
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars