Ulver-interview

ulver-presse2005-565x350

Interview med Trickster G. fra det norske band Ulver

De norske genre-bastarder Ulver er med Blood Inside for første gang i deres karriere trådt et skridt tilbage. Musikken er blevet en smule mere rocket igen, uden at de på nogen måde gentager sig selv – overhovedet. Kender man Ulver, ved man også, hvad man har i vente, når de udgiver nyt materiale. Eller rettere sagt: Man ved i hvert fald, hvad man ikke kan forvente. Man ved, at hvert nyt album bestemt ikke lyder som det foregående. Sådan har det stort set været siden bandets debut Bergtatt (1994).

I august fik Blood Inside 9 ud af 10 i karakter på diskant.dk, og selvom albummet var nærmest overlegent, gav det undertegnede grå hår i hovedet. Jeg anede simpelthen ikke hvordan jeg skulle definere Blood Inside.

Det var derfor ganske oplagt at få en kommentar fra forsanger og frontfigur (hvis man da kan tale om en sådan hos Ulver) – selveste Trickster G (alias Garm, alias Kristoffer G. Rygg). Via en særdeles dårlig forbindelse fra en norsk skov, forsøger Trickster G at komme med en definition:

Trickster G: Jeg ville jo nok først og fremmest kalde det for eksperimental-musik, men pladeforretninger har jo ikke en hylde med den kategori. Der er kun rock, pop, metal, techno og klassisk. Og Blood Inside ville jeg nok placere under ”rock”. Da vi begyndte at lave elektronisk musik, havde vi det meget svært med vores fortid (som metal-band, red.) ifht. musikken. Nu da metallen er kommet lidt mere på afstand, har det været naturligt for os at bevæge os i den retning igen. Vi er altså blevet en smule mere rock igen. Ikke forstået som rock’n’roll, men bare som rock.

At Ulver ændrer udtryk, er som sagt ikke noget nyt, så et oplagt spørgsmål er, hvorfor Ulver virker så rastløse i deres valg af genrer?

Trickster G: Når vi begynder at blive accepteret og anerkendt for en bestemt type musik, så vil vi automatisk prøve at bevæge os i en ny retning. Det er ikke noget, der sker bevidst, men Blood Inside var altså vores måde at sparke lidt til den elektroniske scene, som vi har befundet os i de sidste år. Man kan på en måde sige, at Blood Inside er optaget som en elektronisk plade, men det er gjort med en pathos, som man finder i rock-musik. Derfor lyder den, som den gør.

Hvad er Ulver

Diskant: Men hvis Ulver ændrer sig hele tiden, er der så noget tilbage af Ulver. Eller rettere sagt: Hvad er det, der gør at Ulvers musik er Ulver?
Trickster G: Det er jo svært. Jeg vil mene, at der er en eller anden form for grundfølelse i Ulver. Vi har jo altid arbejdet meget med mørke og dystre stemninger, og det gør vi også stadig. Vi spiller det bare på nye måder hver gang.

Diskant: Hvordan kom I frem til titlen på jeres nye album?
Trickster G: Vi gik ind og læste vores tekster igennem, og fandt frem til en titel, som vi mente dækkede dem alle sammen bedst muligt. Det var ”Blood Inside”. Titlen har både noget kødligt, noget farve, og så peger den også hen på noget, der har med hospitaler at gøre – noget der er en smule sygt. Og så siger titlen jo også en hel del om den musik, der er på pladen – den kunne også hentyde til den musik vi tidligere har lavet. Ja, det er en god titel.

Diskant: Og en god titel skulle der også til, når der var gået så lang tid siden sidste plade. De fem år, der er gået mellem Perdition City og Blood Inside, kan virke som utrolig lang tid. Det ville undre mig meget hvis Ulver bare har siddet og pillet tommelfingre i 5 år.
Trickster G: Vi har jo bl.a. lavet et par Ep’er: Silence Teaches You How To Sing og Silencing The Singing. Vi har også lavet soundttracks til flere film. Det hele har været en meget introvert proces, hvor vi har brugt en del tid på at finde ud af i hvilken retning, vi ville gå. For os var det meget vigtigt at have en helt klar idé inden vi gik i studiet. Så det har været en meget disciplineret proces at lave denne plade.

300 lag Du ikke hører

Diskant: Ja, og det lyder også som om der har været brug for disciplin. Blood Inside lyder jo i virkeligheden som en meget kompliceret plade med enormt mange lag. Det må have været en lang arbejdsproces.
Trickster G: Det er jo ikke bare lag på lag musik. Det er jo meget mere end det. Det har været en meget lang proces, og vi har brugt enormt lang tid på ”bare” at lede efter lyde og prøve dem af ifht hinanden. Der er jo måske 300 lag på Blood Inside, som du ikke hører, men som vi har været igennem. Vores største problem er, når vi prøver at arrangere musikken. Så rammer vi muren. Det hele skal ikke være så kontrolleret, så duer det simpelthen ikke. Mht. til vores arbejdsproces, så er vi jo ikke i studiet hele tiden. Vi kan jo f.eks. være i studiet i en måned, og så overhovedet ikke være det måneden efter. Vi har vores eget studie, så vi kan køre det helt i vores eget tempo.

Diskant: I henter altså meget af jeres inspiration i lyde, men hvilken musik lytter du til? Hvilken musik inspirerer dig?
Trickster G: Den sidste plade jeg købte var den seneste med Kate Bush. Den havde jeg ventet på i mange år. Men det er ikke sådan, at vi bevidst går ud og søger inspiration i anden musik. Vores erfaring kommer af at lave musikken og ikke lytte til andres musik. Vi lytter ikke til musik og siger: sådan skal vi lyde. Tværtimod. Vi ved bestemt, hvordan vi ikke vil lyde. Vi elsker musik, men på den anden side arbejder vi jo også imod den gængse musik. Derfor kan man vel godt sige, at vi er en salgs anti-musik.

Diskant: Du nænvte selv tidligere jeres flirt med det at lave soundtracks. Hvad har det givet jer som musikere?
Trickster G: Vi er jo ikke helt unge mere, og for os er det en måde at tjene penge på og betale vores regninger. Det at lave musik til film, giver faktisk ganske godt. Og så er det jo ikke helt fremmed for os at skulle arbejde med film. Vi arbejder meget med stemninger, og i film, skal du jo omsætte stemninger og billeder til lyd, hvilket har været en meget lærerig proces for os.

We do it for the money….eller?

Diskant: Vi er jo nogen, som venter spændt på, at Ulver begynder at optræde live. Vil det nogensinde ske?
Trickster G: Ja, hvis vi fik 1.000.000 kr, så ville vi da nok overveje det (griner). Så ville det blive en lille intim koncert for 20 stenrige personer, der alle havde betalt en formue for at se Ulver optræde. Nej seriøst, så har vi ikke det der rock’n’roll-behov for at drage ud på landevejen og toure hele verden. Når vi har lavet en plade færdig, er det ikke så vigtigt for os at komme ud og promovere den for folk. Vi vil meget hellere bare lave en ny plade. Så vi er hurtigt i gang med den næste plade igen. For os er det vigtigt at lave så meget musik som muligt mens vi kan. Hvis vi skulle spille live, så skulle det være i den helt rette kontekst. Vi vil ikke gå ud og spille numre fra vores tidligere plader. Det skulle være noget helt unikt – og en speciel begivenhed.

Diskant: Når I ikke gider spille live, så kan det jo være, vi får dig at se i en af dine andre projekter. Hvad sker der på den front?
Trickster G: Jeg har medvirket i et projekt, der hedder Head Control System, der kommer med en plade næste år. Jeg er egentlig bare vokalist i bandet i den forstand, at jeg bare synger og ikke andet. Når det er sagt, så synes jeg virkelig det rocker. Det er sådan lidt tool-inspireret rock og lidt mere ligetil end Ulver. We do it for the ladies.

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars