BeatDay 2007 – Charlottenlund Fort

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Mew strålede i flot arrangement

Det er svært at sætte en finger på det flot arrangerede BeatDay07. De rigtige bands var blevet hyret til lejligheden, vejret var godt og køen til toiletterne og øl- og madboderne var holdt på et minimum.

Undertegnede kunne desværre først indfinde sig på Charlottenlund Fort klokken 17:30 og gik derfor glip af gode navne som Oh No Ono og Jens Unmack og fik kun den sidste del af The Raveonettes. At der var andre der havde haft mulighed for at møde tidligere op vidnede en allerede godt befolket plads om. Folk var kommet for at høre noget af det største dansk musik har at byde på her og nu. For det var lige præcis hvad det var lykkedes BeatDay at få booket, til en dag, der til trods for den lunefulde danske sommer i den grad havde vejret på sin side. Solen skinnede den overvejende del af dagens lyse timer, og selv om temperaturen faldt betragteligt hen mod aftenen, kunne man stadig glæde sig over, at regntøjet kunne blive nede i taskerne og paraplyerne forblive uopslåede.

Hvad musikken angår så var The Raveonettes som nævnt allerede gået på scenen da undertegnede ankom. Stilsikre og ikke mindst stilbevidste stod Sune Wagner og Sharin Foo på scenen som galionsfigurer for den danske del af den garage rock revival der for alvor brød igennem til mainstream i slutningen af halvfemserne og starten af det nye årtusinde med bands som The Strokes og Black Rebel Motorcycle Club. Det fungerede dog ikke helt for The Raveonettes denne sene eftermiddag – eller tidlige aften om man vil. Det virkede som om præstationen var lidt for rutinepræget og den massive lyd til trods kom bandet ikke langt nok ud over scenen til at kunne behage andre end dem, der befandt sig umiddelbart foran scenen

Ligeså bevidst om egne kvaliteter er Mikael Simpson. Og med 3 flotte albums i bagagen har han bestemt heller ikke grund til andet – og så er det i grunden også rart med danske musikere, der ikke lægger skjul på at de selv synes de er gode, endda lidt bedre end andre. Ledsaget af fuldt band sang en oplagt Mikael Simpson sine ordknappe tekster ud til stor begejstring for et fyldt telt, der udgjorde den mindste af BeatDays to scener. En scene, der i øvrigt med fordel kunne have været endnu større når den skal huse navne som Oh No Ono, Jens Unmack, Mikael Simpson og Trentemøller

Efter Mikael Simpson var det Kashmirs tur. Det var efterhånden længe siden undertegnede havde hørt Kashmir live, og jeg må tilstå, at jeg heller ikke har fulgt så meget med i deres albumkarriere på det seneste. Ikke desto mindre leverede bandet en flot præstation, der ikke lod meget tilbage at ønske. Det skulle da lige være flere numre fra debuten Travelogue (1994), hvorfra de vist kun spillede to numre denne aften. Ikke mindst ”Leather Crane” vakte stor jubel, med sin noget mere traditionelt rockede tilgang til musikken i forhold til hvad Kashmir har leveret i de senere år

Trentemøller blev sprunget over til fordel for en tur rundt på pladsen. Øl- og madboderne var mange og køerne til dem tilsvarende små, hvilket ellers ofte er et problem på den slags endags-festivaler. Havde man ikke lige lyst til at høre musik var der masser af siddepladser og så var der ellers rigeligt med provinsiel underholdning at give sig til. Deriblandt diverse rouletter, hvor man kunne være heldig at vinde nogle hurtige penge – eller uheldig og tabe nogle endnu hurtigere – blomster man kunne skyde ned til aftenens udkårne, og så den ultimative stærkmandsprøve, hvor man med en stor hammer skal slå på en lille split, der så sender en kugle af sted mod de højere luftlag og en klokke der, hvis man er rigtig stærk, siger pling. Slet ikke dårligt og alt sammen med til at give den rigtige stemning af havefest og musikfestival

I det hele taget var der ikke meget negativt at sige om selve arrangementet. Det samme kan siges om aftenens sidste band, Mew, der til fulde beviste, at de nok er Danmarks pt. bedste liveband – ikke mindst når det gælder open air koncerter – og den oplagte afslutter af et arrangement som BeatDay. Nummer efter nummer tilførte de, med deres fantastiske lyd og fremragende visuals, endnu en stjerne til den i forvejen klare stjernefyldte himmel. Mew leverede en overlegen præstation, hvor den ene ørehænger blev leveret i forlængelse af den anden. Ganske enkelt en enestående præstation.

[nggallery id=28]
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar