Skanderborg Festival 2011 – Torsdag

Skunk Anansie på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

Regnvåd koncertdag med små stjernestunder

Det var en både kold og våd fornøjelse at vågne op på Skanderborg festival torsdag morgen. Siden halv to natten til torsdag havde det silet stille og roligt, men meget konstant, efterladende sig store vandpytter og adskillige ton mudder på både teltpladser og festivalpladsen. Nødberedskabet blev sat i gang og igennem natten blev mere end 1000 m2 flis kørt ud på festivalområdet, flere jernplader lagt ind til kørsel og stabilgrus og sand spredt ud foran scenerne. Alt dette, fordi ’the show must go on’ – og fordi det var blevet tid til første reelle festivaldag på Smuk Fest.

Rygtet bredte sig ikke

The Rumour Said Fire på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

Festivalpladsen åbnede dørene klokken 12 – og en masse våde mennesker væltede ind af portene til en dag fyldt med musikalsk underholdning af al slags. The Rumour Said Fire havde den utaknemmelige tjans at spille den åbne plads foran Rytmehans op allerede kl. 14.15 og hvis dette ikke var udfordring nok, så var der samtidig støvregn og maximum 15 graders varme. Det var derfor også kun en kvartfyldt plads, der oplevede en halvslatten koncert fra de københavnske folk-rockere. Der var ikke den fornødne energi med til at spille halvsøvnige koncertgængere op af mudderet og publikum var heller ikke mere med på den end at de blot kunne mande sig op til at synge med på hittet “The Balcony” og coveret “Sombody to Love” af Jefferson Airplane.

Suspekt lagde Bøgescenerne ned

Suspekt på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

På Bøgescenerne skabte Suspekt stor jubel – ret imponerende taget i betragtning, at bandet er udpræget københavnsk, og trods adskillige albums aldrig rigtig er slået igennem – før nu. Skanderborg bød de maskeklædte unge velkomne med håndtegn og hujen, Suspekt bød publikum velkommen med frasen ”Hvor er det dejligt at se så mange mennesker. Er I morgenstive?” Så var stilen ligesom lagt – og så stod den ellers på det ene velkendte Supekt-nummer efter det andet – inklusive en lille forpremiere på titelnummeret ”Elektra” til bandets kommende album, der – løftede Bai-D (aka Andreas Bai Duelund) sløret på – udkommer 12. december.

Attitude var der nok af – og regnen holdt inde den lille time, hvor der blev slynget det ene ord efter det andet ud over en veloplagt og ord- og musikhungrende publikumsmasse. ”Sut den op fra slap” blev dedikeret til alle kvinderne i crowden. ”Proletar” blev leveret med stærk publikumsopbakning – og som ekstranumre stod den både på ”Kinky Fætter” (med det fængende omkvæd: ”Jeg har kneppet til denne sang”) og nyeste hit ”Klaus Pagh”.

Intimkoncert midt i al hurlumhejet

Thomas Ring på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

X-Factor-vinder Thomas Ring lagde også sin vej forbi Danmarks smukkeste festival, hvor han havde fået spilletid i det overdækkede P3-telt, der ikke var pakket, men alligevel fyldt, da han og band gik på halv syv. Det var med en meget stor ærlighed og oprigtighed – og også en stor portion ydmyghed, at han tog fat og åbnede sin musikalske verden for publikum. De fleste numre blev fulgt af ord, små anekdoter om deres oprindelse og deres betydning, blandt andet ”Taking The Easy Way Out” og det nye nummer ”The Bitter End”. Koncerten var i og for sig en unik Skanderborg-oplevelse, hvor man i ly af teltets mørke blev suget væk fra vand og mudder og ind i et varmt og musikalsk fængende univers.

Og så skal den lille historie om pigen, som vagterne løftede ind i fotograven også lige med, for på Smuk Fest er der plads til at bøje reglerne en anelse og lade de små komme tæt på deres idoler. Smukt i ordets betydning.

Will you take good care of me?

Skunk Anansie på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

Fra følelsesladet intimkoncert til udadvendt vrede og gejst med Skunk Anansie, der gæstede Smuk Fest som led i deres Wonderlustre-tour. Det er ikke mange måneder siden, at bandet optrådte på VEGA i København, hvor Skin og drengene var i topform og gav en koncert, der grænser til at være årets bedste. Også på Smuk Fest var der gang i bandet. Skin entrerede scenen med englevinger i fjer (ligesom på VEGA) til ære for fotograferne og i skintight sort glimmersuit. ”This Is Fuckin’ Political” var første track, der blev afløst af en række mere støjende tracks fra Post Orgasmic Chill-tiden, før der blev plads til publikumsfavoritterne ”100 Ways To Be A Good Girl” og ”Weak”, nye tracks som ”God Loves Only You” og ”Curse My Love”, og afsluttet med ”Little Baby Swastikka”. Det var til Skunk Anansies fordel, at Smuk Fests publikum lige er tanden ældre end det på Roskilde, for der var flere fans at spotte på de første rækker, hvor der blev danset og hoppet til den store guldmedalje – og Skin kunne da heller ikke dy sig for en hurtig omgang crowd-surfing med ordene ”If I come out to you – will you take good care of me?”. Koncerten var VEGA-koncerten om igen, blot i mindre skala – og stemningen nåede bristepunktet flere gange.

Dansk indie trak publikum fra Ozzy

Duné på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

På Rytmehans var torsdagens hovednavn danske Duné, der var programsat samtidig med Ozzy Ozbourne. Der var overraskende fyldt på pladsen, hvor mudderet flere steder havde taget over, hvilket dog ikke generede de mange fans, der fik mulighed for at synge med både på ”80 Years” og ”Dry Lips”. Stemningen var helt i top – og det flokkedes med gode minder fra dengang, jeg første gang oplevede det jyske band på selv samme scene som del af Starfighter-konkurrencen tilbage i 2004, hvor de kun fik en 3. plads. Meget er sket siden – så meget, at Duné trækker publikum fra internationale hovednavne – hvilket da også imponerede bandet en anelse, som forsanger Mathias Kolstrup sagde; ”Tak fordi, at I valgte det her i stedet for det metalhejs, der er på Bøgescenerne”. Og i en lille bikommentar skal Ozzy-koncerten nævnes. Dommen var ret enig blandt et skuffet publikum; “Han kunne ikke synge, men det var fedt at se ham fordi det jo er ham”, “Han blev ved med at skrige “Are you there?” til os, men han var der jo nærmest ikke selv” – og “Han brugte 20 minutter på en underlig solo”. Vi var om ikke andet glade for Duné-oplevelsen ud fra de kommentarer.

Indadvendt Michael Simpson

I P3-teltet var der besøg fra den Københavnske undergrund, da Michael Simpson & Sølvstorm gik på 22.30, hvor mørket havde sænket sig over festivalpladsen – og festen var skudt godt i gang. Simpson optrådte som altid indadvendt, med lidt gnæggende kommentarer til publikum, som i takt med, at Duné sluttede deres set, blev flere. Han virkede ganske enkelt lidt gammel og rusten – og selvom der blev leveret hits som ”Inden du falder i søvn” og ”Drømmer om et andet sted”, så blev stemningen aldrig helt så god, som den burde være blevet. Noget tydede på, at Simpson havde gemt sin energi til aftenens egentlige performance som alt-mulig-mand for Trentemøller, der spillede på Bøgescenen 01.30 og af samme grund var det derfor Asger Baden og ikke Anders Trentemøller, der stod bag knapperne til Simpsons koncert, hvilket han ellers ofte har gjort. Men efter sigende vågner sangeren også først, når mørket falder på, så måske han skulle have været programsat en time eller to senere.

Lidt for rusten L.O.C

LOC på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

Aftenens helt store publikumsfavorit viste sig at være Liam O’Conner aka L.O.C, der stod for underholdningen på Bøgescenerne kl. 23.45. Det var svært at finde plads og svært at møve sig frem eller for den sags skyld tilbage – og der var ikke grænser for hysteriet, da Danmarks ukronede ’king of coolness’ gik på scenen ganske alene med sit navn brændende bag sig i gigantiske lysende bogstaver og et billede af en engel på scenedugen. Ved første møde virkede han en anelse rusten, lyden gik ikke – til trods for, at den nærmest altid er forrygende på Bøgescenerne – helt godt igennem, hæsheden var ikke helt så gennemtrængende som normalt, men det var ikke et problem for publikum, for der var fest foran scenen. På trods af en gedigen optræden, nåede koncerten dog ikke samme højder som den, han gav på Roskildes orange scene i år, intensiteten var ganske enkelt ikke høj nok – og soloridtet, som varede godt ind i koncerten virkede lettere bizart, først på 4. eller 5. nummer fik guitaristen og trommeslageren lov til at blive synlige og tage del i L.O.Cs private fest. Men hits var der nok af til at bevidne L.O.Cs nu meget store bagkatalog af kvalitetsrap.

Bevægende Veto

I modsætning til L.O.C, som manglede intensitet, så spillede Veto røven ud af bukserne, da de samtidig med L.O.C gik på Rytmehans og holdt en fest for dem, der ikke gad rapkongen. Festen foregik ikke på scenen, men foran – hvilket Veto understregede med et sceneshow i stroboskoplys og røg og med spot ikke på forsanger Troels Abrahamsen, men på publikum. Og festet, det blev der, til ”Like A Knife”, ”Crushing Digits”, ”Unite” og mange flere af Vetos publikums-ørehængere fra nu tre album. Bandet viste et mere voksent ansigt end normalt, og selvom den kunstneriske indadvendthed stadig er at spore, kom Abrahamsen og Veto ud over scenekanten og satte for mange et perfekt punktum for en noget våd musikdag.

Fest natten lang til Trentemøller

Trentemøller på Skanderborg Festival 2011 (foto: Simon Lei Fredslund)

For de, som ikke var parat til at slutte aftenen med Veto, gik Trentemøller på Bøgescenerne sammen med sit vanlige line-up bestående af Mikael Simpson på guitar og diverse, Henrik Vibskov på trommer og Lisbet Fritze fra Giana Factory også på guitar. Koncerten åbnede bag tremmer, som blev spillet ned efterhånden som beatet voksede de første tre numre. Simpson var iklædt hættetrøje som en anden anarkist og sprang nu ivrigt rundt på scenen, som om han havde sat ild på Nørrebro. Trentemøller leverede et skarpt sæt hvor musikken fik Bøgetræernes kroner til at lette med sprøde numre som “Sycamore Feeling”, “Silver Surfer, Ghost Rider Go!!!”  og “Moan”.

Polka-legat til Dissing og Berthelsen

Dagens ikke-musikalske oplevelse var uddelingen af Polka Verner-legatet, som i år gik til to så forskellige personligheder som Poul Dissing og Michael Berthelsen. Begge var troppet op i Bøgeskoven for at tage imod legatet på præcis 99.322,50 kr. (indsamlet via auktion af festivalbilletter og andet godt) og en rejse til Frankrig.

Dissing modtog prisen for sin karriere, der har varet i mere end seks årtier – og for sin status som Danmarks bedste bluesfortolker. Berthelsen fik prisen for sine ”uforudsigelige, skævt underholdende og tankevækkende livtag med virkeligheden – både i radio og på tv”. Og som den personlighed, Berthelsen nu engang er, tog han smilende imod erkendelsen med en lille anekdote om, hvordan Euroman for mange år siden henvendte sig for at lave et interview. Med en god portion storhedsvanvid sagde han ja med den ene hage, at han ville på forsiden, hvis han skulle i bladet. Euroman takkede nej, fordi ”du sælger ikke i Jylland. Med dette legat kan jeg nu endelig lægge det traume bag mig”.

Written By

28 årig musik- og webnørd. På barsel, men tilbringer normalt min hverdag som produktchef i TDC Musik for TDC PLAY, min eftermiddag og aften sammen med min datter Dagmar og min mand Simon. Ser venner så meget, som jeg kan. Lytter ny musik og læser god litteratur.

Skriv et svar