01.07.17 – Kellermensch – Arena, Roskilde Festival

Foto: Claus Wrang Michaelsen
Foto: Claus Wrang Michaelsen

Kellermensch gav os en ørefigen, da solen endelig brød frem på Roskilde

Esbjergensiske Kellermensch er vokset fra undergrunden ind i storskala popularitet. Egentlig lidt interessant med det noget tunge udtryk med momentvise growls især på debuten benytter sig af. Christian Sinnermans vokal er lagt noget i baggrunden på Goliath og sangene er blevet både rundere og mere melodiøse end tidligere. Førhen var en af Kellermensch´ inspirationskilder Nick Cave. Nu om dage lyder de indimellem som Bruce Springsteen. Men de har stadig mørket, melankolien og det dystre og ret tunge lydbillede i behold.

Lørdag eftermiddag skulle bandet prøve kræfter med Arenascenen efter at have åbnet Orange scene i 2012. Sebastian Wolff der står for al sangskrivning i Kellermensch, er en følsom og hudløs mand, der er drevet af en voldsom dedikation og passion. Det kommer så sandelig til udtryk live, hvor han altid kaster sig ud på dybt vand og ligner en i følelsesmæssig opløsning. Det er et kæmpe aktiv live, som giver oplevelsen et ekstra kick.

Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen
Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen

En kran skal desværre ind på scenen for at ordne en teknikalitet, så koncerten bliver forsinket en lille halv time. Måske det kun sætter fut i Wolffs i forvejen iltre temperament for han har da nærmest også kun sat sine ben på Arenascenen, så kaster han sig i knæ og smider med mikrofonstativet. Så er vi i gang på vanlig ilter Wolff-manér. Brormand Claudio Wolff Suez går rundt som en løve i et bur med bassen helt oppe under brystet. Han er som altid ulasteligt klædt, denne eftermiddag i kulørfyldt skjorte og han fylder godt i musikken og på scenen.

Frækt lægger sekstetten ud med Neil Young coveret “Don´t Let It Bring You Down”, måske som en lille hilsen til den irriterende forsinkelse. Sammenbidte og bistre ser bandet ud og fortsætter med den fremragende “Mediocre Man”.  Det buldrer og brager når Kellermensch fremfører sine sange og lyden er fra start lidt buldrende, så en del af numrenes detaljer går desværre tabt.

Teltet er slet ikke fyldt, halvtomt eller halvfyldt vælg selv, men det lader bandet sig nu ikke gå på af. De fortsætter ufortrødent og virker både engagerede og sultne. Guitarer og mikrofoner flyver rundt på scenen, når Wolff frustreres af noget lydmæssigt. Flere gange hopper han også fra scenen og ned blandt publikum. Alt sammen noget der gør en koncert med Kellermensch til en fornøjelse ud over det sædvanlige. Kedeligt bliver det i hvert fald aldrig.

Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen
Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen

Kontakten til publikum er ellers helt fraværende. Bandet har nok i musikken og brænder 100 % for det de laver, så det gør ikke spor, når bare dedikationen er i højsædet.

Vi får midtvejs en triade bestående af smukke “Narcissus”, hittet “Army Ants” og den besnærende “30 Silver Coins” og her viser bandet sine kvaliteter og hvorfor de er så populære og har fortjent Arenascenen. Publikum virker ekstatiske og hylder bandet med taktfaste klapsalver og råbende deres navn op mod scenen.

Trods lidt lydslinger fra start blev det som sædvanligt en stor oplevelse, at tilbringe en stund i selskab med de jyske gutter.

Karakter

8 Karakter
8