02.07.12 – Nelson Can – Pavilon Jr., Roskilde Festival

Tæt på pinlig fritidsklub koncert, og tæt på internationalt niveau.

Det er efterhånden normen at langt de fleste deltagere på Roskilde Festivalen, tropper op og begynder deres fest allerede på den første opvarmningsdag. Derfor bliver opvarmningskoncerterne, på den efterhånden gamle scene Pavilion Jr. og den nye Apollo, vigtigere og vigtigere. Som et upcomming band, der normalt kun spiller for meget få fremmødte, er man garanteret et stort publikum, og glæden over dette kunne i den grad spores hos Nelson Can, da de trådte ind på scenen til aftenens koncert. Især opbakningen fra, den ellers ret irriterende, Jørgen Leth Camp må have gjort et stort indtryk på det unge band.

Der er ingen tvivl om at de tre piger fra Nelson Can er født til at stå på en scene. De har simpelthen et entertainer-gen i international klasse. Desværre spillede de bare ikke meget bedre end et fritidsklubband, der spiller sin første koncert foran stolte forældre. Tilmed har de tre piger ikke fundet den fjerde pige, der kan supplere gruppens simple set-up der består af bas, trommer og vokal. Med få undtagelser ville det i hvert fald redde gruppens numre fra at fremstå som 3-4 minutter lange introer.

Men der var numre der reddede en ellers småkedelig koncert, som i den grad vækkede Jørgen Leth Camp og undertegnede. F.eks. viste pigerne på hittet “Apple Pie”, at det simple set-up sagtens kan fungere glimrende, ledsaget af noget så simpelt som et rasleæg, og et publikum der skrålte med på nummerets karakteristiske fløjte-riff.

Som sagt ville en guitar have løftet mange af numrene, og det blev gjort endnu tydeligere da bandets mentor, Noah Rosanes, tilføjede lidt synth-guitar til et af bandets numre. Det farvede bandets sound i en sådan grad, at det undrer mig de ikke brugte den glimrende guitarist på mere end et nummer.

Selvom det lød ret rodet og tomt, vinder bandet alligevel mange point på deres førnævnte entertainer-gen. Uden dette gen, havde deres optræden været direkte pinlig! Heldigvis trækker både Noah Rosanes’ indhop, og den ganske gode afslutning, der toppede med “Apple Pie”, koncerten en karakter op hver. Bandet har i den grad plads til forbedringer, men de er samtidigt tæt på et internationalt niveau.

Written By

Spiller guitar og synger i The Brazierlights In The Window. Laver hip-hop i Bring Me The Good Things og spiller bass i White Emphasis. Booker hos Cupid Come Booking. Derudover laver jeg en gang imellem musikvideoer og andre film relaterede projekter.