02.07.18 – Rome Is Not A Town – Rising, Roskilde Festival

RomeIsNotATown-Promo2018-1050x700

 Lidt kan også gøre det

Fire ungmøer fra nabolandet Sverige mere eller mindre sneg sig ind på Rising scenen tidligt mandag aften, hvor solen stod højt og støvet endnu højere.  Uden et ord eller hilsen gik bandet med det kryptiske navn Rome Is Not A Town i gang med deres devil-may-care, indie noise rock. Det var et klart signal fra starten: her er der ingen dikkedarer eller small talk. Det handler om musikken og ikke andet. Thurston Moore fra legendariske Sonic Youth gav kvartetten sin varmeste anbefaling i NME sidste år, og hvorfor kan høres på musikken. Arven fra Sonic Youths lyd lader sig ikke fornægte på Rome Is Not A Towns album It’s A Dare med sine klare guitarbaserede melodier og skramlelarmende støjrockflader af orgasmiske proportioner. De fire svenskere lyder som de hedengangne amerikanske rockmastodonter, og det er svært at separere fandom og inspiration i deres musik.

Forsanger Kajsa Poidnaks skingre vokal skiftede mellem skønsang og skrål, som bandet spillede sig gennem de første numre. Alt imens de resterende tre medlemmer fremstod anonymt på scenen. Men som sangene klingede og ebbede ud, fik alle medlemmer spillet sig varme, og modet til at engagere og interagere blev større. Startnerverne og den sky indledning kan skyldes et manglede publikum ved koncertens start. Risings nye placering klemt inde i et hjørne i den fjerneste del af Camping West stod til dels for de udeblivende publikummer. Et utaknemmeligt lod, som heldigvis ikke spolerede det for Rome Is Not A Town, der i stedet lod sig anspore af en lille, men dedikeret fanskare. Og som den skramlede rock ruller over den støvede jord, så dryssede folk langsomt til. Særligt sangen “21/27” stod frem fra de lokkende guitartåger som en kantet, disharmonisk musikalsk oplevelse, der lokkede de nysgerrige til med en del revsende guitarsolo og en del rusten sirenesang.

Rome Is Not A Town kommer nok ikke til at revolutionere støjrocken som genre, dertil er trådene til Sonic Youth for tætvævet til at kappe. Men som liveband er de underholdende og nærværende, og nogle gange er det også nok på en solbeskinnet Roskilde Festival aften, hvor øllene er kolde og humøret højt.

Karakter

5 Karakter
5